Annonce
Udland

Bekymrede borgere presser EU-ledere før skæbnevalg om klima

Marijan Murat/Ritzau Scanpix
Flere lande accepterer mål om klimaneutralitet i 2050, og derfor er beslutning mere sandsynlig på EU-topmøde.

Når EU's 28 stats- og regeringschefer mødes i Bruxelles torsdag for at træffe en stor klimabeslutning, vil de være meget bevidste om resultatet af de seneste valg til Europa-Parlamentet og andre valg i Europa.

De partier, som taler for at sætte fart på bekæmpelsen af klimaforandringer, har vundet mandater, og derfor er EU-landenes ledere under pres.

Det største enkeltstående og helt konkrete spørgsmål på mødet lyder, om EU skal fastsætte et mål om at blive klimaneutral i 2050. EU-landene blokerede senest forslaget på et topmøde 22. marts.

- Det er helt klart, at der er sket meget siden marts. Et antal medlemslande har erklæret sig klar til at gå i retning af klimaneutralitet i 2050.

- Vi har stadig ikke enstemmighed. Men et overvældende antal medlemslande, og herunder lande, man ikke ville forvente, har valgt at acceptere dette mål, siger en højtstående EU-embedsmand før mødet.

At være klimaneutral eller CO2-neutral betyder, at balancen mellem udledning af drivhusgasser går i nul med optagelsen af drivhusgasser.

EU-Kommissionen har foreslået 2050-målet for at sætte en ramme og et pejlemærke i bekæmpelsen af klimaforandringer.

Det vil tvinge EU-Kommissionen til at tænke klimamålet ind, når andre forslag lægges frem, og investorer vil få tryghed til at træffe klimavenlige beslutninger, argumenterer tilhængerne af 2050-målet.

Modstanderne siger, at det er vældig dyrt, og det vil ramme hårdt socialt nogle steder i Europa med tab af arbejdspladser.

Siden - og efter grønne partiers fremgang - har flere lande og herunder Tyskland sluttet sig til klimamålet.

Klimaneutralitet kan opnås på forskellig vis. Dels skal man begrænse udledningen af CO2. Dels skal man finde måder at optage og fjerne CO2 fra atmosfæren.

Træer optager CO2, og dermed kan skove bidrage til at nå en balance. Men også menneskeskabte teknologier kan optage drivhusgasser og lagre dem. Der forskes i, hvordan det kan gøres på mere økonomisk vis.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce