Annonce
Vestjylland

Batteritog er perfekt for klimaet og passagererne - og løsningen er faktisk realistisk

Medlem af bestyrelsen for Midtjyske Jernbaner, regionsrådmedlem Torben Nørregaard, her forrest ved fremvisningen af Stadlers batteritog Flirt, som er en realistisk mulighed på strækningen mellem Skjern og Holstebro. Foto: Lars Kamstrup
Studietur har overbevist lokalt regionsrådmedlem om, at batteritog til strækningen mellem Skjern og Holstebro er langt den bedste og klimavenligste løsning - og det er realistisk

Ringkøbing/Skjern: Inden for en overskuelig årrække vil det måske være sprit-nye batteritog, der står på stationen i Skjern og udgør forbindelsen til Holstebro.

Det er i hvert tilfælde et realistisk scenarie. Fra udgangen af 2020 er det Midtjyske Jernbaner, der skal være operatør på strækningen mellem Skjern og Holstebro. Her er man i forvejen ved at finde en løsning på nye tog til Lemvigbanen, og her står batteritog øverst på ønskesedlen. Det vil være naturligt, at man i samme omgang også køber tog til Struer-Holstebro-strækningen, når man nu alligevel skal ud i et udbud, og der alligevel skal købes nye tog ind til begge strækninger.

Bestyrelsen for Midtjyske Jernbaner har netop været i Tyskland for at studere batteritog, og det er en optimistisk bestyrelse, der er kommet tilbage. Nu finder man det ikke bare realistisk, men vurderer det også som den helt rigtige løsning for togdrift i Vestjylland.

I bestyrelsen for Midtjyske Jernbaner sidder regionsrådmedlem Torben Nørregaard (V) fra Videbæk, og han var lige som sine bestyrelses-kollegaer imponeret over de muligheder, der er med batteritog.

- Det er jo oplagt, at hvis vi skal satse på batteritog til Lemvigbanen, så vil det være godt at tage Skjern-Holstebro med i samme ombæring. På den måde kan vi også se frem til super-moderne og klima-venlige tog på bane-strækningen mellem Skjern og Holstebro. Faktisk tror jeg, det er fremtiden, at alle de lokale togstrækninger i det midtjyske over en årrække skal over på batteritog, siger Torben Nørregaard.

Torben Nørregaard mener, det er den helt rigtige vej at gå.

- Det følger klima-debatten, at vi naturligvis skal have så grøn en løsning som muligt, og vi kan skifte dieseltogene ud. Batteritog har ingen CO2-udledning, og det passer som fod i hose til de klima-dagsordner og mål, vi har i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi - og for eksempel også Lemvig og Holstebro kommuner - har jo masser af vindmøller, så det er simpelthen oplagt, at vi her i Vestjylland skal være de første med batteritog, hvor vi bruger denne vandmølle-strøm.

På studieturen oplevede bestyrelsen for Midtjyske Jernbaner et besøg på togproducenten Stadlers afdeling i Berlin, og man besøgte det regionale trafikselskab i Slesvig-Holsten, som netop har bestilt 55 batteritog til de lokale baner syd for grænsen.

- Vi hørte om de erfaringer, de har gjort indtil videre, og det er erfaringer, vi kan koble os på. Det er helt oplagt med batteritog på de vestjyske strækninger. Batteritoget har en garanteret rækkevidde på 80 kilometer, og det passer til de strækninger, vi har. Infrastrukturen er altså i orden. Der skal bare stilles nogle opladestandere op på strategisk vigtige positioner. Det er mulighen for el-tog i Vestjylland. At sætte køreledninger op er en alt for dyr løsning. Til gengæld kan vi undlade de forurenende dieseltog, som også er meget dyrere i drift end batteritog - i hvert tilfælde med de elpriser vi har lige nu, siger Torben Nørregaard.

Hvis strækningen Skjern-Holstebro skal med, så kræver det opbakning fra Folketinget.

- Men med den klima-dagsorden, der er i dag, tror jeg bestemt, det er realistisk, vi kan få opbakning til det her. Diesel skal udfases som brændstof i den kollektive trafik. Jeg synes, det vil være et rigtig signal, som vi kan bruge udadtil, hvis vi kan få grøn en løsning med så mange fordele - og så er togene tilmed meget behagelige at køre i. De er stort set støjfri og kører virkelig godt. De er meget behagelige at køre i for passagererne, siger Torben Nørregaard, der var på en prøvetur, da bestyrelsen var i Berlin.

- Hvis vi skal have batteritog, skal det naturligvis sendes i udbud, da der er flere firmaer, der kan levere. Men på dette besøg fik vi vished om, at det er en realistisk løsning til en realistisk pris. Økonomisk vil det naturligvis være bedst, hvis der kan laves en samdrift med ens type tog på Lemvigbanen og strækningen Holstebro-Skjern, mener det lokale regionsrådmedlem.

Annonce
Formanden for Midtjyske Jernbaner, Arne Lægaard (nummer to fra venstre) om bord på batteritoget sammen med repræsentanter fra det svejtsiske firma Stadler, som viste toget frem. Foto: Lars Kamstrup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Magtdemonstrationer: Urimeligt angreb på Danmarks Naturfredningsforening

Læserbrev: I et læserbrev den 22. februar i Dagbladet Ringkøbing-Skjern ses Leif Christensen fra Bork med et forsvar for den fejladministration, som Ringkøbing-Skjern Kommune har udøvet gennem mere end 25 år ved at lade hånt om Naturbeskyttelsesloven gennem hundredvis af ulovlige tilladelser til byggeri i sommerhusområder på Holmsland Klit. Han mener, der blot er tale om rent juristeri, når kommunen ikke i tide fik lokalplanerne på plads, og at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Det vides ikke, hvilke parter der henvises til. Men hvis ikke man kan stole på, at myndighederne forvalter efter lovgivningen, kan der for alvor tales om det vilde vesten. Jeg har den fornøjelse at bo midt i et af disse naturskønne sommerhusområder. Da jeg for 10 år siden erhvervede mit helårshus, skete det med vished om, at nabomatriklerne, der henlå med naturskønne lyngklædte klitter, ville forblive sådan, da der på matriklerne er en tinglyst servitut, der forbyder byggeri af enhver art, og området i øvrigt, ifølge de oplysninger enhver kan se på arealinfo i Danmarks Miljøportal, er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Jeg erhvervede en naturperle med frit udsyn over Tipperne og hele Ringkøbing Fjord, og havde ingen synlige naboer, bare uspoleret natur! Da jeg senere gjorde kommunen opmærksom på en aktivitet, der kunne tyde på et kommende nabobyggeri, fik jeg blot at vide, at matriklerne ikke er omfattet af fredningsbestemmelser af nogen art. Kommunen gjorde sig ingen anstrengelse for at undersøge, om der kunne være noget om snakken. Kommunen gav efterfølgende tilladelse til arealomlægninger med mulighed for at bygge to sommerhuse og i øvrigt udlæg af ny vej tværs over de lyngklædte klittoppe. Den stille idyl er nu afløst af en erhvervsmæssig udlejning af sommerhus med ugentlige ud- og indflytninger, smækkende bildøre og larmende turister, der kører ræs på mountainbikes i klitterne. Da kommunen samtidig så stort på nabohensyn ved byggetilladelsen, er jeg desuden ufrivilligt tvangsindlagt til fra min 1. sals stue at skulle følge med i turisternes morgenmad, frokost og aftensmadsindtagelse uge efter uge, dog heldigvis med lidt pause i januar og februar. Jeg opdagede, at det ikke blot var i mit nærområde, men adskillige andre steder på Klitten, kommunen har set bort fra § 3 beskyttelsen på trods af, at kommunen selv har indskrevet den i lokalplanerne på foranledning af daværende Ringkøbing Amt, der godt forstod at rette sig efter lovgivningen! Som privatperson kan der ikke klages over en kommunes vandalisering af naturområder. Efter en årelang diskussion med kommunen, som ikke lod sig rokke i sine synspunkter, måtte jeg derfor ty til andre muligheder. Jeg kontaktede Danmarks Naturfredningsforening, som velvilligt har brugt utallige timer på denne sag. Med beskyldningen om, at Danmarks Naturfredningsforening har en evig trang til at demonstrere magt, bringer Leif Christensen en urimelig kritik af Danmarks Naturfredningsforening. Mange frivillige økonomiske bidrag og meget uegennyttig frivilligt arbejde bliver anvendt af denne organisation til at sætte en stopklods, når kommuner og andre af griskhed for øgede grundskatter, erhvervsaktivitet og turismeindtægter forgriber sig på uerstattelige naturværdier. Skytset bør rettes mod Ringkøbing-Skjern Kommune, der om nogen demonstrerer magt. Det er kommunen, der arrogant gennem nu flere år har nægtet at have begået fejl, skønt selv planlovseksperter ikke er i tvivl. Det er kommunen, der uretmæssigt har indkrævet høje ejendomsskatter og givet ejerne forventninger om byggetilladelser. Og det er kommunen, der fortsætter med at tage de mange berørte sommerhusejere som gidsler ved at undlade at træffe de beslutninger, der kunne stoppe dette cirkus på trods af, at alle historiske dokumenter i sagen viser, at kommunen har handlet forkert. Som om dette ikke var nok! Den tidligere ejer af mit hus formastede sig til at opføre en tagterrasse på taget af en sidebygning på ejendommen. Kommunen har accepteret i snesevis af sådanne tagterrasser i sommerhusområderne gennem årerne. Men da jeg ikke straks kunne tage folkeregisteradresse på ejendommen, som det blev krævet af kommunen for at acceptere tagterrassen, har kommunen nidkært jagtet denne sag i mere end 10 år! På trods af, at kommunen selv har beskrevet, at tagterrassen ligger så godt afskærmet, at den ikke er til gene for naboer, og at ingen nogensinde har klaget over forholdet, har kommunen gennemført politianmeldelse og ført retssager i såvel byret som landsret for at håndhæve sit krav om retablering. Her kan man med rette tale om magtdemonstration! Når private formaster sig til at bryde loven, er der ingen nåde. Heller ikke da ejeren af Hvidbjerg Camping ved Blåvand kommer på kant med § 3 ved at udvide med et par ekstra båse til et telt. Så blæser der ikke milde vinde: ”Hvis ferieparken formår at få reetableret forholdene omkring søen, kan den undgå at få straf, vurderer kommunen”. Og hvis private lodsejere i Lønstrup sikrer deres ejendomme gennem en kystsikring, der rent faktisk virker, men dømmes ulovligt, er kommunen straks på banen: ”Vores udgangspunkt, da vi meldte sagen til politiet, var, at det skulle fjernes” udtaler den lokale formand for Teknik og Miljø. Hvorfor skal der ses igennem fingre med tilsvarende ulovligheder, når de forvoldes af en offentlig myndighed, som her i Ringkøbing-Skjern Kommunes tilfælde med de ulovlige byggegodkendelser til sommerhuse på Holmsland Klit? Og hvorfor skal Danmarks Naturfredningsforening skældes ud, når de blot arbejder for, at gældende lovgivning overholdes?

Annonce