Annonce
Videbæk

Bat-detektorerne kom på arbejde: På flagermusejagt ved Brejninggaard

Danmarks Naturfredningsforening inviterede på flagermuse-safari med flagermuse-eksperten Katrine Hulgard.

SPJALD: Vandoverfladen på søen ved Brejninggaard ligger hen i sensommeraftenens mystiske blålige lys. Vi kan svagt skimte ringene, der breder sig, hvor en fisk er oppe for at snappe et insekt …

Men hvor er vandflagermusene?!?

Pludselig skratter og brummer vore bat-detektorer. Vi stirrer alle intenst ud over vandoverfladen. Katrine Hulgaard tænder sin lygte, og lader lyskeglen feje ud over vandet …

Dér!!!

Vi ser et lillebitte væsen, der som en kugle farer lige hen over vandoverfladen, og så er væk igen lige så hurtigt, som det dukkede op: En vandflagermus på jagt efter insekter!

Vi er på flagermuse-safari med Danmarks Naturfredningsforening i Ringkøbing-Skjern Kommunen i den smukke, stemningsfulde park omkring Brejninggaard, og da flagermus kun kommer ud, når mørket falder på, er klokken omkring 22.00, da vi ser de første af de hemmelighedsfulde dyr.

Vores guide er biolog, ph.d. Katrine Hulgard, og der er nærmest ikke den ting, hun ikke ved om de fascinerende, flyvende pattedyr, som hun har forsket i gennem mange år og skrevet ph.d.-afhandling om.

Annonce
Jonna Odgaard fra Danmarks Naturfredningsforening byder de 50 fremmødte velkommen.

Bat-detektorer

Klokken er 19.00, da Jonna Odgaard og Olav Rex Christensen fra Danmarks Naturfredningsforening som de første ankommer til Brejninggaard for at forberede aftenen.

- Det er anden gang, vi laver en flagermuseaften her på Brejninggaard. Ud over, at her er så smukt, er det også et godt sted at opleve flagermus, fordi der både er åbne områder og vand, så man kan møde flere arter flagermus, fortæller Jonna Odgaard.

Solen er stadig oppe, da folk begynder at strømme til; 50 personer har tilmeldt sig aftenen, så Danmarks Naturfredningsforening kan ikke klage over mangel på interesse for flagermus!

Men de er også interessante, fortæller Katrine Hulgard, der er kørt hertil fra Odense, hvor hun dels underviser på Syddansk Universitet, dels er medejer af firmaet Biologiformidling.

- Det var lidt tilfældigt, jeg fattede interesse for flagermus. Jeg ville egentlig have studeret ulve i Canada, men min professor - der var fra Canada - viste sig at være professor i flagermus, ikke ulve, og han mente, at flagermus var meget mere spændende, siger Katrine Hulgard.

1300 arter

Man tror hende, for da den unge flagermuseforsker kommer i gang, tryllebinder hun den flok på 50 interesserede, der er mødt op, med sine historier - mange af dem selvoplevede - om det flyvende pattedyr.

- Der er 1300 arter på verdensplan, de fleste i troperne. I Danmark lever 16 arter. De lever af alt lige fra frugt og nektar til insekter, fisk og blod, fortæller hun, og beroliger straks dem, der måtte få forestillinger om blodsugende vampyrer i den danske sensommernat: Dem i Danmark lever udelukkende af insekter.

Fælles for alle flagermus er dog, at de kan flyve, og mange orienterer sig ved hjælp af ekkolokalsering - altså ved at udsende ultralydsbølger.

Derfor udleverer hun og Jonna Odgaard også bat-detektorer, inden vi går på safari: Det er apparater, der opfanger ultralydssignaler, og omsætter dem til lyde, mennesker kan høre.

Solen er gået ned, og først går vi på jagt efter brunflagermus i de smukke enge ned mod Randbæk.

Katrine Hulgaard fortæller, hvordan bat-detektoren virker.

Der er bid

Mens mørket falder på, spejder vi efter flagermusene, der foretrækker at jage i åbne områder, men kan ikke få øje på nogen. Det er måske for tidligt på aftenen … de er der i alt fald ikke.

Katrine Hulgard lader dog et par døde flagermus gå rundt, så vi kan se, hvordan de ser ud. De fylder ikke meget!

Så går vi tilbage til søen for at spotte vandflagermus; et lille væsen på kun otte gram, der flyver lavt over søen, og snapper insekter i flugten.

Hele herregårdsområdet er nu nedsænket i et romantisk mørke - og denne gang har vi heldet med os!

Man skal være hurtig for at se de lynhurtige dyr smutte hen over søens overflade, men de er der!

Derefter går vi tilbage langs voldgraven, i hvis vand herregårdens lys spejler sig som et syn fra et H. C. Andersen-eventyr. Igen lykkes det os at se vandflagermus, der som projektiler suser fordi en lille svanefamilie, vi forstyrrer med vore lyskegler.

Så det er en opstemt flok, der lidt efter sætter sig ind i Brejninggaards spisesal, og nyder en kop kaffe og en kage.

Vi er alle sammen blevet meget klogere på et spændende dyr, som vi deler dronningeriget med.

Desværre møder vi ingen brun- eller dværgflagermus.
Der lyttes efter flagermus ved hjælp af bat-detektoren, mens Katrine Hulgard fortæller om det fascinerende dyr. Foto Poul Osmundsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce