Annonce
Hvide Sande

Baronens hemmelige fristed

Baron Johan Raben-Levetzau (1904-92), der her ses på sit veteranbilmuseum på Aalholm Slot, ferierede på Klitten gennem mere end 50 år. Arkivfoto: Anders Knudsen, Lolland-Falsters Folketidende
Gennem mere end 50 år var baron Johan Raben-Levetzau fast sommergæst på Klitten, hvor han havde opført sin helt egen private badeby med saltvandspøl og tennisbane.

Klegod: Det var lidt af en tilfældighed, at den automobil-glade baron Johan Raben-Levetzau fra Aalholm Slot på Lolland blev fritidsvestjyde.

Det fortælles, at han under en ferie på Fanø i 1930’erne fik lyst til at køre en tur op langs vestkysten. Her faldt baronen pladask for det helt særlige klithedelandskab på tangen mellem fjorden og Vesterhavet ved Klegod.

Han købte de første 40 hektar jord for 700 kroner kontant i 1938, og udvidede siden sit territorium til mere end det dobbelte. I løbet af 15 år opførte Raben-Levetzau sin egen særprægede ferieby med adskillige huse: En hytte i alpestil, en bindingsværksgård bygget af strandsten og en stribe tjenesteboliger. Han etablerede også tennisbane og en svømmepøl, som blev fyldt af havvand, der blev hentet op gennem klitterne via en slange.

Annonce
Baronen lod flere særprægede huse opføre i sin ferieby - blandt andet dette bindingsværkshus bygget af strandsten. Arkivfoto

En sæl i sele

I folkemunde blev stedet kaldt Baronens Hus. Der var langt til de nærmeste naboer, så de adelige ferier kunne holdes helt ugeneret. Det var dog synligt for enhver, at nu var baronen og hans familie ankommet til Vestjylland. Det skete nemlig gerne i en Rolls-Royce. Det betød, at Raben-Levetzau skilte sig noget ud fra egnens øvrige feriegæster.

Datteren Vicky fortalte mange år senere til Dagbladet, hvordan det var at være en del baronens til tider brogede ferie-menageri:

- Jeg kan huske, at vi en sommer drog afsted med en tømrer, snedkere, køkkenpiger, en jerseyko, en allike og en sæl.

Sælungen fik baronens dog ikke med tilbage. Den stak af, da Vicky og hendes bror badede i Vesterhavet med sælen i en sele.

Solgt til halv pris

Trods den adelige baggrund var Raben-Levetzaus vesterhavsferier ikke en udpræget luksusoplevelse. Husene var simple og opført af materialer købt på strandingsauktioner. En ombygget ubådsmotor gjorde det ud for generator, så huset var selvforsynende med strøm, og tørvefyret leverede varme. For Vicky fik duften af saltvand og lyng hende til at savne feriefristedet.

Baronen holdt selv sin sidste sommerferie i Klegod året før sin død i 1992. Hans datter forsøgte efterfølgende at få økonomien til at hvile i sig selv ved at leje husene ud. Men sommerhusbureauerne vendte tommelen ned. Husene var for primitive for moderne turister.

Fire år senere satte datteren baronens feriefristed til salg for 5,5 millioner kroner. Det blev solgt for lidt under det halve. Køberen var finansmand Michael Kaa Andersen og hans kone Hanne Wedell-Neergaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];