Annonce
Erhverv

Banker får påbud: Lånevilkår er i strid med loven

Phil Noble/Reuters
Bankkunder skal varsles om prisændringer seks måneder forinden. Det har flere banker ikke overholdt.

Flere banker i Danmark har ikke overholdt reglerne for, hvordan kunder skal varsles, hvis renten eller gebyret på boliglån bliver ændret.

Sådan lyder det fra Finanstilsynet, der har påbudt bankerne at efterleve reglerne efter en undersøgelse blandt fem banker i Danmark.

Som hovedregel skal kunderne varsles seks måneder før, hvis renter eller gebyrer bliver ændret.

Derudover skal kunden have mulighed for at slippe ud lånet uden ekstra omkostninger - også inden for seks måneder.

I flere af bankerne fremgik det af lånevilkårene, at bankerne kunne hæve renten eller rentetillægget uden varsel eller med et kortere varsel end det.

- Bankernes vilkår for at ændre rente og gebyrer skal afspejle de regler, der gælder, og sikre at kunderne får det varsel, de har krav på, siger kontorchef Ulla Brøns Petersen fra Finanstilsynets kontor for forbrugerbeskyttelse, i en pressemeddelelse.

Finanstilsynet har undersøgt lån, der går under betegnelsen realkreditlignende lån.

Det er lån på mindst 100.000 kroner med en løbetid på mindst ti år, der har pant i en bolig, sommerhus eller landbrugsejendom.

I 2018 blev der ydet lån af den type for omkring 42 milliarder kroner.

Det svarer til omkring 15 procent af det samlede udlån til boliger med pant i fast ejendom i Danmark.

De fire banker, der har fået påbud, fra Finanstilsynet er Handelsbanken, Spar Nord, Sydbank og Danske Bank.

Nordea var også en del af Finanstilsynets undersøgelse, men banken har ikke fået nogle påbud.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Pårørende til trafikdræbt er fundet

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Skjern

Innovest II droppet: Byråd vil hellere renovere Skjerns gamle rådhus

Annonce