Annonce
Udland

Bangladesh beskyldes for at nægte rohingyaer skolegang

Munir Uz Zaman/Ritzau Scanpix
400.000 rohingya-flygtningebørn er udelukket fra at modtage undervisning i Bangladesh, konkluderer rapport.

Regeringen i Bangladesh blokerer for uddannelse til rohingya-børn, mens den afventer børnenes tilbagevenden til Myanmar.

Det konkluderer Human Rights Watch i en rapport med titlen "Er vi ikke mennesker?". Rapporten er offentliggjort tirsdag.

Menneskerettighedsorganisationen opfordrer til, at restriktionerne ophæves.

I den 81 sider lange rapport konkluderer den New York-baserede organisation, at omkring 400.000 rohingya-børn er udelukket fra at modtage undervisning under den bangladeshiske studieordning eller fra skoler uden for deres lejre.

I august 2017 blev over 700.000 etniske rohingya-muslimer tvunget til at flygte ind over grænsen til Bangladesh, fordi rohingyaer blev udsat for massedrab og andre grusomheder af Myanmars militær.

Over en million rohingya-flygtninge lever nu i Bangladesh. Langt de fleste er kvinder og børn.

- Bangladesh har gjort det klart, at landet ikke ønsker, at rohingyaerne skal blive på ubestemt tid. Men at fratage børn deres uddannelse forværrer bare skaden på børnene og vil ikke løse flygtningenes situation hurtigere, siger Bill Van Esveld fra Human Rights Watch.

Restriktionerne blev indført som en del af den bangladeshiske regerings uformelle uddannelsesprogram.

Ifølge programmet forventes rohingyaerne at vende tilbage til Myanmar inden for to år, og derfor afviser Bangladesh at tilbyde lokal undervisning, som kan fremme integrationen af rohingyaer i landet.

- Regeringen i Bangladesh reddede utallige liv ved at åbne sine grænser og sørge for sikkerhed til rohingyaer, men den er nødt til at sætte en stopper for sin tåbelige politik om at blokere for uddannelse til rohingya-børn, siger Bill Van Esveld, der er direktør for børns rettigheder i Human Rights Watch.

Ifølge USA er det usikkert for rohingya-flygtninge at vende tilbage til Myanmar.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Saferoad gør byrummet sikkert

Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce