Udland

Ban Ki-moon advarer: Risiko for atomkrig er højere end i årtier

Philippe Lopez/Ritzau Scanpix
Alle atommagter skal tage nedrustning alvorligt, hvis verden skal undgå en atomkrig, siger Ban Ki-moon.

Risikoen for en atomkrig er "højere, end den har været i flere årtier".

Det mener den tidligere generalsekretær i FN Ban Ki-moon, skriver nyhedsbureauet AP.

I en tale til FN's Sikkerhedsråd onsdag opfordrede Ban Ki-moon derfor atommagterne til at tage nedrustning alvorligt.

Den tidligere generalsekretær sagde blandt andet, at USA's, Ruslands, Kinas, Storbritanniens og Frankrigs manglende fremgang i nedrustningsarbejdet er med til at undergrave den internationale aftale til forhindring af udbredelsen af kernevåben (NPT) fra 1970.

- Det er på høje tid, at disse lande tager nedrustning alvorligt, hvis de fortsat ønsker at hindre spredningen af atomvåben, lød det sent onsdag aften dansk tid fra Ban Ki-moon.

- Konsekvenserne ved en atomkrig kræver ingen forklaring, tilføjede han.

Ikkespredningsaftalen blev indgået for at hindre spredningen af atomvåben. Atommagter har med aftalen forpligtet sig til at nedruste, mens lande, der ikke har atomvåben, har forpligtet sig til ikke at anskaffe sådanne våben.

Foruden de lande, Ban Ki-moon kritiserede, har også Indien, Pakistan og Nordkorea atomvåben. Det er ifølge AP også kendt, at Israel har atomvåben, men landets ledere har aldrig villet indrømme det.

Nordkorea trak sig fra aftalen i 2003, mens tre af de øvrige lande aldrig har underskrevet den.

75-årige Ban Ki-moon var generalsekretær i FN i næsten ti år fra 2007 til 2016. Dengang var det ikke alle, der var begejstret for den tidligere sydkoreanske udenrigsminister.

Kritikerne savnede, at han turde kritisere manglende menneskerettigheder i store lande som Rusland og Kina, skriver britiske BBC.

I dag har Ban Ki-moon sluppet de diplomatiske tøjler i New York, men mødes stadig med andre tidligere ledere.

Det sker i den ærefulde klub "The Elders", hvor flere forhenværende verdensledere mødes og diskuterer tidens gang.

Blandt medlemmerne er den forhenværende amerikanske præsident Jimmy Carter og menneskerettighedsaktivisten Desmond Tutu.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Mildere klima stiller vestjyske æbler bedst: - Det ser fornuftigt ud, siger lokal avler

Hvide Sande

Farlige fund i Fiskeriets Hus: Storebror ville ikke røre krabberne - men femårige Anker er ikke bange

Tophistorier

Seneste nyt

Vestjylland

Verdensstjerner lægger nok engang vejen omkring Nørre Vosborg

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Hvide Sande

Vesterhav Syd: Snart går svejsningen af røde rør ved Holmsland Klitvej i gang

Ringkøbing-Skjern

Søren Elbæk til nye ministre: Kom og se, hvorfor vi har brug for en 2+1-vej

Hvide Sande

Klitter ryddes for invasiv art: Klegod erklærer rynket rose krig

Annonce