Annonce
Ringkøbing

Bager møder forståelse i sag om billigt brød

Mange kunder har siden juni sidste år nydt godt af fyldte Too good to Go-poser hos Ejvinds Bageri, der dog nu har droppet at være en del af denne kamp mod madspil på grund af kundeklager. Arkivfoto: Nynne Bojsen Faartoft

Ejerne af Ejvinds Bageri - med forretninger i Ringkøbing, Søndervig og Hvide Sande - har valgt at droppe app'en Too good to Go på grund af klager fra kunder.

Ringkøbing: Da Dagbladet fredag eftermiddag offentliggjorde en nyhed om, at Ejvinds Bageri har droppet at være en del af det populære Too good to Go-koncept, blev der prompte reageret på avisens Facebook-side. Her har der weekenden over været heftig aktivitet.

Bent Thomasen skriver "typisk dansk brokkementalitet", Kirsten Kolby mener, at der er tale om "respektløs opførsel", mens Jesper Nielsen kommenterer med dette udsagn: "Sølle mennesker findes åbenbart alle steder - også i Vestjylland."

Ejerne af Ejvinds Bageri - med butikker i Ringkøbing, Søndervig og Hvide Sande - synes grundlæggende godt om Too good to Go, der bekæmper madspild. Konceptet går ud på, at man som forbruger kan købe overskydende fødevarer til nedsat pris tæt på lukketid.

Hos Ejvinds Bageri blev der i eksempelvis Ringkøbing dagligt udbudt op til otte poser med et indhold til en værdi af cirka 100 kroner. I den gode sags tjeneste kunne kunden dog nøjes med at betale 29 kroner - velvidende, at der var tale om en lykkepose med ukendt indhold.

Om årsagen til at droppe Too good to Go efter at have været en del af konceptet i otte-ni måneder sagde medejer Jeppe Borggaard Jørgensen til Dagbladet:

- Vi begyndte at få klager, hvis der eksempelvis ikke var en jordbærtærte eller et rugbrød i. Blandt andet på Facebook ramte klagerne os negativt på vores brand.

Annonce

Sølle mennesker findes åbenbart alle steder - også i Vestjylland

Jesper Nielsen, i en kommentar på Facebook

Sådan virker Too good to Go

For at kunne gøre brug af Too good to Go-ordningen, skal man downloade firmaets app på sin mobiltelefon.App'ens gps finder automatisk frem til de forretninger eller restauranter, der ligger tættest på brugeren.

Når man finder et interessant tilbud, klikker man "Køb".

I app'en fremgår det, hvornår man kan hente sine købte varer.

Too good to Go er aktiv i seks europæiske lande, og flere er på vej.

Ved udgangen af 2017 var 5000 forretninger og restauranter med i app'en, der på det tidspunkt var downloadet af flere end tre millioner brugere.

"Det går ud over os andre"

Alene via Facebook er Dagbladets artikel fra i fredags nået ud til flere end 11.700 læsere. 14 personer har delt artiklen på det sociale medie, mens flere end 50 har tilknyttet en kommentar rettet mod de mennesker, der har kritiseret indholdet af Too good to Go-lykkeposerne hos Ejvinds Bageri:

"Jeg håber, de skammer sig", skriver Helle Rosager, "træls, at der er nogle sure brokkehoveder, der ødelægger en god idé", lyder det fra Claus Toft, mens Jan Graversen konkluderer, at "det er klart, at indholdet varierer - det er jo ligesom en del af konceptet."

Randi Amby finder det "trist, at sure løg med store forventninger til, hvad der kan komme i sådan en pose, skal ødelægge det for de andre."

Nogenlunde samme holdning giver Christina Krogh udtryk for på Facebook: "Træls, det skal gå ud over os andre, der nu også må undvære, selv om vi har været tilfredse alle gange."

Er der måske andre grunde?

Ifølge medejer hos Ejvinds Bageri, Jeppe Borggaard Jørgensen, har bageri-kæden vendt problematikken med virksomheden bag Too good to Go, der - ifølge Jeppe Borggaard Jørgensen - er i gang med en målrettet markedsføring for at få vendt tendensen med at stille krav til indholdet i poserne:

- Hvis det lykkes, vil vi gerne være med igen, lød det i fredags fra medejeren hos Ejvinds.

Det vil i givet fald glæde Sophie Nielsen, der har knyttet denne kommentarer til artiklen på Facebook: "Håber virkelig, at Ejvinds vil genoverveje deres beslutning. Vi var mange, der var glade og meget tilfredse med, hvad vi fik."

I sin kommentar kan Mette Eskildsen "ikke lade være med at tænke på, om der andre grunde til, at de (Ejvinds, red.) stopper. Jeg tror nemlig ikke på, at der er ret mange, der er utilfredse."

Også Nancy Borbjerg stiller spørgsmålstegn ved, om Ejvinds Bageri måske bare udnytter en undskyldning for at melde sig ud af Too good to Go-konceptet: "Tror kun, der er få, der har brokket sig", skriver hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce