Erhverv

Babyboom på vej: Private vil åbne flere daginstitutioner

De økonomisk pressede kommuner skal i de kommende år forholde sig til et vældigt babyboom med tusindvis af børn, der skal have adgang til daginstitutionspladser. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Med udsigt til 66.000 flere børn frem mod 2030 bliver der et massivt behov for nye institutionspladser. Hvis ikke kommunerne kan følge med, står private virksomheder klar, lyder det fra DI

Daginstitutioner: Masser af små danske samfundsborgere er på vej i de kommende ti år, og det sætter kommunerne under pres.

Frem mod 2030 er der udsigt til 18 procent flere børn - svarende til 66.000 nye små mennesker - der har brug for pladser i daginstitutioner, men kan de pressede kommuner følge med?

Det spørgsmål rejser Dansk Industri (DI) i en ny analyse, der har regnet sig frem til tallene ud fra Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger.

- Vi står på tærsklen til et babyboom i Danmark, som betyder, at vi skal etablere rigtigt mange daginstitutioner. I nogle kommuner er det over 30 procent flere pladser, der er brug for frem mod 2030, siger Jakob Scharff, branchedirektør i DI.

Hos DI tror man ikke på, at kommunerne, der i forvejen knokler for at fastholde det nuværende velfærdsniveau, vil have råd og kapacitet til at bygge børnehaver, vuggestuer og integrerede institutioner på egen hånd.

- Kommunerne har en klar interesse i at få andre end bare den kommunale kasse til at stå for den meget store samfundsopgave, som det er at få bygget utroligt mange flere daginstitutioner frem mod 2030, siger Jakob Scharff.

Han mener, at private virksomheder vil stå på spring for at tilbyde at bygge og drive disse institutioner, hvis kommunerne gør det mere attraktivt at byde ind. Det kræver især, at visse kommuner ændrer beregningerne af det tilskud, som private institutioner kan få.

Ifølge DI's branchedirektør Jakob Scharff står flere virksomheder på spring til at hjælpe kommunerne med at drive daginstitutioner, hvis økonomien bliver mere attraktiv. PR-foto

Hønen og ægget

Men er der overhovedet virksomheder, der kan løfte opgaven med at drive flere institutioner i flere kommuner?

- Det er en diskussion om hønen og ægget. Men der er virksomheder, der står klar og meget gerne vil tale med kommunerne om, hvordan vi får etableret flere daginstitutioner. Den kommunale økonomi er presset, og vi tilbyder en god vej, hvor man ikke skal have penge op af lommen for at bygge daginstitutioner. Det ser vi som en stor håndsrækning til kommunerne, siger Jakob Scharff.

I dag er blot 14 procent af de 3.881 daginstitutioner i Danmark privatdrevet, og i flere kommuner findes der ikke et eneste privat tilbud til forældre, der har svært ved at få plads i en kommunal institution.

- Både i Norge og Sverige fungerer det, og vi kan se, at det stille og roligt får fodfæste i Danmark. Men det babyboom, vi står over for, kalder på at gøre noget mere systematisk, siger Jakob Scharff.

Lange ventelister

En af de få aktører i Danmark, der driver flere private daginstitutioner, er firmaet Trygge Institutioner i København. Firmaet blev startet i 2011 af to pædagoger, der ikke var tilfredse med det kommunale pasningstilbud, og siden er virksomheden vokset og omfatter fem institutioner i hovedstadsområdet.

- Vi kan se, at der er en meget stor efterspørgsel efter vores tilbud, så under de rette omstændigheder kunne vi skabe institutioner til langt flere, end vi gør i dag. Uden at det skal lyde for maskinelt, har vi et koncept og en tilgang, som vi kan kopiere til nye steder. På den måde kan vi i princippet godt have 20 institutioner, siger bestyrelsesformand Tue Roth, Trygge Institutioner.

I de fem institutioner passes i dag lidt over 300 børn, og der er over 1500 på venteliste. Hver måned kommer der omkring 70 nye børn på ventelisten, så Tue Roth ser en klar efterspørgsel efter de private tilbud.

Dansk værdikamp

Ligesom DI peger Tue Roth fra Trygge Institutioner på, at en udbredelse af private institutioner kræver bedre økonomiske vilkår. I dag har kommunerne selv stor indflydelse på, hvordan tilskuddet til private daginstitutioner beregnes, og det har hidtil gjort det umuligt for Trygge Institutioner at rykke ud af hovedstaden.

- I Odense Kommune har vi en tidligere institution på hånden og kunne være i gang til 1. januar, men jeg har regnet på det flere gange. Vi kan ikke skabe en kvalitet, som vi kan stå inde for på grund af tilskuddene i Odense Kommune, og det er jo drønærgerligt, siger Tue Roth.

Han vurderer selv, at der kan være ideologiske grunde, der afholder kommunerne fra at samarbejde med de private virksomheder.

- I Danmark er der en værdikamp med mange, der gerne vil have alternative tilbud i form af private institutioner, men der er også mange, der kæmper imod, konstaterer Tue Roth.

Avisen Danmark har forgæves forsøgt at indhente kommentarer fra KL-formand Jacob Bundsgaard (A) og Thomas Gyldal Petersen (A), formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Navne

Naturvejleder elsker det vilde Vestjylland og drømmer om at gå i Darwins fodspor

Erhverv For abonnenter

Hotel står til politianmeldelse efter endnu en sur smiley: Ejer tordner mod fødevaretilsynet

Debat

Da det slog klik hos Baadsgaard: Spændingen om den forkerte strømning

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Hvide Sande

Se de mange fotos: Hvide Sande-børn og kunstnere satte kulør på en gråvejrsdag

Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Annonce