x
Annonce
Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Sønder Bork Kirkes er under restaurering. Så selvom kalkningen er færdig, mangler der stadig noget af det faste indhold. For enden kan man se, at altertavlen mangler, men når kirken genåbner søndag er der opsat en midlertidig, som børnene i Bork Skole har malet. Foto: Johan Gadegaard
Restaurering i millionklassen gør, at lokal landsbykirke det næste stykke tid er tvunget til at holde gudstjenester uden kirkens kerneinventar. Det er ikke hverdagskost.

SDR. BORK: Jacob Høj Kjeldsen holder en kort tænkepause. Så lyder svaret på spørgsmålet:

- Nej.

For nej, menighedsrådsformanden har ikke prøvet det før, så vidst han husker. Han har ikke tidligere været i en folkekirke, som holder kirkelige handlinger i en kirke, der mangler både prædikestol og krucifiks, og hvor altertavlen er blevet skiftet ud med en midlertidig en af slagsen, som lokale skolebørn har malet.

Men fra søndag skal kirkegængerne i Sønder Bork Kirke vænne sig til det som en midlertidig løsning. Så når fastelavnssøndag byder på fortællingen om Jesus, der gav en blind mand sit syn tilbage, eller når Jesus fortalte sine disciple om, at de skulle drage til Jerusalem, hvor han ville blive hånet, pisket og dræbt, kan kirkegængerne ikke for nuværende se Jesus hænge på korset.

For lige nu er kerneinventaret under restaurering. Det har det været, siden det blev taget ud af kirken efter nytår, så kalkningen af kirken indvendig også kunne gå i gang. Kalkningen er nu overstået, og derfor genåbner man for kirkelige handlinger, inden restaureringen er færdig.

Menighedsrådsformand Jacob Høj Kjeldsen kalder med et lille grin kirken for ”lidt amputeret” i sin nuværende form.

- Det kunne have været fint at byde velkommen til det hele på én gang, men det er klart, at det tager noget tid at restaureret det, og vi er glade for, at kirken åbner igen, siger han.

Annonce

Det kunne have været fint at kunne byde velkommen til det hele på én gang, men det er klart, at det tager noget tid at restaureret det, og vi er glade for, at kirken åbner igen.

Jacob Høj Kjeldsen, menighedsrådsformand

Historisk inventar

Altertavlen i kirken rummer tre tidsaldre af kirkeudsmykning, og den ældste del er fra 1400-tallet. Prædikestolen er den originale fra efter reformationen i 1536, og Jesus på korset har allerede slidt ét kors op, så nu skal det andet restaureres sammen med Jesus-figuren.

Det er næsten 50 år siden, restaureringen senest stod på, og dengang blev inventaret ikke taget ud af kirken. Det er med andre ord en mere grundig omgang, der skal til denne gang.

Derfor er Jacob Høj Kjeldsen også godt klar over, at det tager tid. Det har også taget tid i det hele taget at få bevilget de godt og vel 1 million kroner, det koster at få kalket kirken indvendig og få restaureret kirkeudsmykningen. Faktisk har processen varet omkring tre år, fortæller han.

- Vi glæder os da til at se det færdige resultat. For det har været en langvarig proces, for Nationalmuseet har været inde over, og det skulle godkendes i både provstiet og stiftet. Det er ikke noget, man bare lige skalter og valter med sådan noget historisk gods. Når man har med en kirke at gøre, sker det ikke lige samme dag, som man sætter noget i værk. Der er nogle budgetter og noget formalia, der skal være i orden. Det er langtidsplanlægning. Det har været fint for mig at prøve det også. Jeg er vant til at tingene går lidt hurtigere, siger menighedsrådsformanden.

Ikke som at fikse et fjernsyn

Til daglig arbejder han for Radio Vest. Her står han både for køb og salg og kører rundt for at installere og reparere udstyr, og der er ingen tvivl om, at det tager kortere tid at fikse et fjernsyn end en altertavle.

I Sønder Bork Kirke regner man med, at noget af udsmykningen vender tilbage i opdateret version inden påske, mens prædikestolen sandsynligvis først returnerer senere. Men så går der nok også nogle år, inden en restaurering bliver nødvendig igen.

- Jeg regner da med, at det holder min tid ud, siger 66-årige Jacob Høj Kjeldsen med et smil.

Både himlen over prædikestolen og selve prædikestolen er under restaurering, så præsten må prædike fra et andet sted i kirken. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Stemmer fra coronalandet: Såvejr, savn og mangel på svar

Leder For abonnenter

De hjælper bare for at hjælpe: Det er Danmark, når vi er bedst

Vi har jo oplevet anmeldere, der er kommet galt afsted ved at mene noget om bøger, de ikke har læst, og om koncerter, de ikke har hørt. Derfor denne varedeklaration: TV2’s ”Danmark står sammen” blev først sendt efter, at denne avis gik i trykken. Alligevel siger vi: Hvor var det godt. Det handlede nemlig om Danmark, når det er bedst, og om de danskere, der er bedst. Dem, der uden kold kalkule gør noget for deres medborgere. Vi har dem også til hverdag. Hundredtusindvis af frivillige i foreninger og socialt arbejde, men nu popper endnu flere op. Allermest selvfølgelig vores helte i sundhedssektoren suppleret af de tusinder af pensionerede læger og sygeplejersker, der sammen med medicinstuderende melder sig til tjeneste. De, der bringer mad til isolerede. Skolelæreren fra Varde, der kører rundt og hilser på sine elever. De, der arrangerer fællessang i baggårdene. Alle de, som på utallige måder hjælper bare for at hjælpe. Det er ikke bare godt. Det er også rørende, fordi det rammer lige i hjertet af det fællesskab, der trives i bedste velgående trods mange forfaldsmyter om, at vi lever i egoistiske tider. Og det er bare mere bevægende, når nogen gør og opnår noget sammen, end når det sker hver for sig. Vi kender det også fra sport. Det er enestående, når Viktor Axelsen og Mads Pedersen bliver verdensmestre med ketsjer og på cykel, men det giver ikke rigtigt en klump i halsen og fugt i øjenkrogen. Det gør det derimod, når vores håndboldmænd går amok i glæde over at være blevet verdensmestre, eller for den sags skyld, når et hold fodbolddrenge skriger glæden ud over at have vundet deres kreds i den laveste række. Fordi de hver især har gjort deres yderste for at vinde noget sammen. Sådan er det i hvert fald for denne skribent. Formentlig har mange andre det på samme måde. Det rører hjertet, når vi gør noget sammen og for hinanden. Derfor var det et fremragende program, TV2 sendte i aftes om et Danmark, der står sammen.

Annonce