Annonce
Videbæk

Børnenes far skal ti år i fængsel: Mette vil kæmpe videre for sin mand

Station 2 har fulgt Christian Nørgaard Pedersen under ankesagen og bringer efter nytår en udsendelse om hans sag. Foto: Anita Rahbek

Men først skal hun hjem for at fortælle børnene, at deres far nok først kommer hjem, når de er store.

TROLDHEDE: Selvom der var mellem 60 og 70 mennesker i retssalen på øverste etage i Østre Landsret i København, var der musestille, da dommeren læste de endelige domme i den store amfetaminsag op.

Og ingen, slet ikke Mette Nørgaard Pedersen fra Troldhede, brød spontant ud i lettelse og glæde, da ordene faldt. For det var ikke, hvad hun ønskede at høre.

- Landsretten stadfæster dommene fra byretten.

Det betyder, at hendes mand Christian Nørgaard Pedersen, som havde håbet på en frifindelse, fortsat har en dom på 10 års fængsel.

Mens dommeren forklarede, hvorfor Østre Landsret var kommet frem til resultatet, sad Mette Nørgaard Pedersen med røde kinder og røde øjne. Hendes mand, der sad i den modsatte side af retssalen, rystede vantro på hovedet.

Annonce

Handler om hele hans liv

Straks efter domsafsigelsen skulle de i alt seks tiltalte med undtagelse af en enkelt tilbage i fængslerne. Men en rystet og grædefærdig Christian Nørgaard Pedersen fik et par minutter med sin kone og sine forældre, som også var mødt op, før politibetjentene førte ham væk.

- Det er klart, at han er rystet. Det er jo hele hans liv, det handler om, sagde Mette Nørgaard Pedersen, som formåede at bevare fatningen.

- Jeg ved slet ikke, hvordan jeg har det. Jeg tror ikke, at jeg har fattet det endnu, sagde hun.

Hun har siden sin mands dom i byretten i januar kæmpet for at få opmærksomhed om sin mands sag, fordi hun tror på hans uskyld.

Derfor er stadfæstelsen af dommen på 10 års fængsel som et slag i ansigtet på hende

Børn skal have besked

- Jeg giver ikke op. Jeg kan ikke bare gå hjem og acceptere det. Kaare (Christians advokat, red.) siger, at jeg ikke kan gøre noget. Men jeg vil hjem og finde ud af, hvad jeg kan gøre, slog hun stædigt fast.

Men når hun kommer hjem, venter en anden og måske sværere opgave. Parrets tre børn på mellem 11 og 2 år skal have beskeden om, at deres far ikke kommer hjem i dag. Men først om mange år, når de er store.

- Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal fortælle dem det. Det var ikke med i min plan, sagde Mette Nørgaard Pedersen.

Tænk på dig selv

Senere på dagen efter landsretsdommen ringede Christian til sin kone og sagde, at nu skulle hun tænke på sig selv og børnene og komme videre.

- Det allernemmeste vil være at kaste håndklædet i ringen og acceptere, at vi aldrig blive en familie igen, og at børnene og Christian bliver fremmede for hinanden. Men det kan jeg ikke. Han er ulykkelig, knust og uforstående. At tale om børnene var umuligt, for han græd for meget. Han sagde flere gange, at hvis han så bare havde gjort det, ligesom han sagde, hvorfor kan dommeren ikke se, at jeg ikke har gjort noget, fortalte Mette Nørgaard Pedersen.

Først skal hun dog forholde sig til en masse praktiske ting i forbindelse med dommen, samtidig med at hun skal holde sammen på familien.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Giv lufthavnen en blød landing

For en god måneds tid siden lykkedes det atter Stauning Lufthavn at holde propellen i luften - i hvert fald for en tid. Den lille lufthavn med den dårlige økonomi fik bevilget et krisetilskud på 2,5 millioner kroner fra byrådet. Vel at mærke oveni de knap to millioner kroner, som kommune i forvejen årligt poster i den. De seneste godt 25 år har kommunen hældt omkring 50 millioner kroner i Stauning Lufthavn, og efterhånden må man spørge sig selv, hvornår kassen skal klappe i. Er det virkelig en kommunal kerneopgave at drive en lufthavn, hvor underskuddet vokser i takt med, at antallet af fly falder? Nu foreslår pilot og tidligere direktør for flyselskabet Cimber, Jørgen Nielsen fra Sønderborg, at lufthavnen omdannes til en flyveplads og eventpark. Han foreslår, at arealerne kan bruges til weekend-arrangementer med bilræs, koncerter, småflysreparationer og flyturisme. Han foreslår også at etablere dronecenter og skoleflyvning, aktiviteter lufthavnen allerede er i fuld gang med. Vel at mærke alle initiativer, som ikke kommer til at koste skatteborgerne knap to millioner i årlig støtte - foruden diverse dyre redningskranse. Prisen er, at lufthavnen ikke vil have samme grad af bemanding som nu blandt andet i kontroltårnet, men igen må man spørge sig selv, hvorfor Ringkøbing-Skjern partout skal have en lufthavn med fuld bemanding? Specielt ikke når alternativet er en prisbilligere løsning, der samtidig kan være rammen om kulturelle arrangementer. Det med kultur er nemlig noget, vi kan her i kommunen. Hvad havne angår, er man nok bedre til fiskeri- og lystbådehavne her i området - end til lufthavne. Kommunen er desuden allerede medejer af Midtjyllands Lufthavn i Karup. Det vil måske være en bitter pille at sluge for nogle, at man ikke kan opretholde en lufthavn, trods de mange millioner man har smidt efter den. Men på et tidspunkt må man trække en streg og erkende, at man ikke skal i den retning og se sig om efter en ny vej. Det kunne passende være den vej som en tidligere flychef - på eget initiativ i øvrigt - foreslår.

Annonce