Annonce
Tarm

Børnene i SpireVium Friluftbørnehave og vuggestue løb 21.197 kroner ind

Børn og voksne på vej hen til "løbebanen". Pressebillede
30 børn i SpireVium Friluftsbørnehave og -vuggestue i Sdr. Vium holdt traditionen i hævd, da de fredagen inden efterårsferien havde sponsorløb.

Sdr. Virum: Lige siden SpireVium var en del af Sdr.Vium Friskole, har børn fra børnehaven og vuggestuen deltaget. Selvom skolen lukkede for to år siden, fortsatte SpireVium traditionen. Nu med støtteforeningen SpireVium som planlæggere.

Motionsfredagen startede med aflevering af sponsorsedler, hvor forældre, bedsteforældre, venner og bekendte selv firmaer havde lovet forskellige beløb for hver 100 meter børnene løb. Og der var stor opbakning. Selv de mindste i vuggestuen, var med. Og heldigvis viste vejret sig fra sin tørre side det meste af tiden.

Først gik turen omkring en km hen til en markvej, hvor der var lavet en rute på 50 m mellem to stationer, hvor der blev uddelt godbidder ind imellem, så tanken blev fyldt op. Og så blev der løbet frem og tilbage.

Det blev til mange ture - rigtigt mange endda - og mange tilbagelagde flere kilometer. Nok også flere end forældrene troede, børnene kunne klare.

Støtteforeningen havde udlovet en dusør til alle børn. Hvis der blev samlet mere end 8.000 kroner, ville støtteforeningen give alle børn en tur til legeland i Bork. Så spændingen steg, da beløbet blev regnet sammen. 21.197 kr. blev det til.

Og så gik turen til Bork Legeland med 30 glade og forventningsfulde børn. Der blev leget, hoppet, rutsjet, spillet, spist pølser og pizza, frugt og kage og til sidst en is sponseret af Bork legeland.

Annonce
Selv om der var løbet meget, var der stadig krudt tilbage i ungerne, da Legeland i Bork blev besøgt. Pressebillede
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce