Danmark

Børnechef om plakatpåbud til børnepassere: Ministerium sagde nej til at lade dagplejeplakat hænge

Børnechefen i Kolding Kommune, Merete Lund Westergaard, fortæller, at man fra kommunens side allerede i april spurgte Børne- og Socialministeriet, om det var i orden, at man i private pasningsordninger har den populære "dagpleje-plakat" hængende. Det må man ikke, lød det fra ministeriet. Arkivfoto: Søren Gylling
Kolding Kommunes børnechef fortæller, at man i foråret spurgte Børne- og Socialministeriet, om den omdiskuterede plakat med overskriften "dagplejeren" måtte hænge i de private pasningsordninger. Svaret var et blankt nej.

Kolding: At man i de private pasningsordninger i Kolding ikke må have en humoristisk plakat om børn med overskriften "dagplejeren" hængende, er ikke noget ansatte i Kolding Kommune har fundet på.

Det forklarer kommunens børnechef Merete Lund Westergaard i forbindelse med den meget debat, som en mail fra den kommunale dagplejechef til alle private pasningsordninger i Kolding har skabt. I mailen, som blev sendt ud tirsdag, skriver dagplejechefen, at de lidt over 50 private børnepassere ikke må have dagpleje-plakaten, som kan købes i adskillige netbutikker, hængende. I mailen forklares det, at årsagen er, at de ifølge en ny lov fra årsskiftet ikke længere må omtale sig selv som dagplejere.

- I april poppede denne sag op. I forbindelse med tilsyn med de private pasningsordninger opdagede vores ansatte, at der nogle få steder hang de her plakater. Det spørger vi ind til hos Børne- og Socialministeriet, og svaret fra ministeriet er, at man der mener, at det er en overtrædelse af reglerne at have plakaten hængende. Man må ikke have den hængende i rum, hvor der pågår pasning, fortæller børnechef Merete Lund Westergaard til JyskeVestkysten.

Private pasningsordninger

  • Per 1. januar 2019 trådte der nye landsdækkende regler i kraft for de private pasningsordninger, og der kom blandt andet nye krav til kommunernes tilsyn med de private ordninger.
  • De private børnepassere må ikke længere kalde sig private dagplejere.
  • Der stilles også krav om, at ordene privat pasningsordning skal indgå i de private pasningsordningers domænenavne på nettet.

Vi skal tjekke dem

Kan de ansatte, der fører tilsyn med de private pasningsordninger, ikke bare se gennem fingre med plakaterne?

- Det er et godt spørgsmål. Vi er ude i områder, hvor man godt kan komme til at tænke, om vi er ude i overformynderi. Men vi står altså administrativt med det dilemma, at vi er pålagt at skulle tjekke de her ting, og vi kan ikke vende det blinde øje til i længden.

Hvad sker der, hvis de dagplejere, der har dagpleje-plakaten hængende, ikke tager den ned?

- Det har jeg ikke overvejet. Men alt kan løses med dialog, og det er ikke sådan, at vi har kæmpe sanktioner.

Men hvad kan der ske, hvis nogle lader den hænge?

- Så siger vi venligt til dem, at det må vi finde en anden løsning på.

Nyt orienteringsmøde

Risikerer man at miste sin tilladelse til at drive privat pasningsordning?

- Det vil jeg anse som meget restriktivt.

Man har i dagplejeafdelingen valgt tirsdag at sende en mail ud til alle private pasningsordninger om at de skal overstrege overskriften på dagpleje-plakaten. Burde man have grebet sagen an på en anden måde?

- Man kan bestemt overveje, om man kunne have gjort noget anderledes. Før de nye tilsynskrav blev indført 1. januar i år holdt vi et orienteringsmøde for de private pasningsordninger i efteråret 2018. Vi har besluttet at holde et orienteringsmøde en gang om året, og nogle gange egner sådan nogle møder sig måske bedre til, at man kan tage sådan en snak.

0/0
Annonce
Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Kultur

'Vestjyllands smukkeste motionsløb': Vejrguderne kastede glans over cykelløb

Danmark For abonnenter

Markant flertal i V-baglandet for helt ny ledelse

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Ringkøbing For abonnenter

Forening for kirkegårdskultur: Tænk jer grundigt om, før I fjerner gravstenene

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Annonce