Annonce
Danmark

Børn i Grønland får millionhjælp fra Danmark

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Regeringen vil støtte udsatte børn i Grønland med 80 millioner kroner, oplyser socialminister Astrid Krag.

Alt for mange børn og unge i Grønland misbruges seksuelt.

Andre vokser op i hjem med omsorgssvigt og alkoholmisbrug, uden at myndighederne griber ind.

Derfor vil regeringen afsætte 80 millioner kroner til en forbedret indsats, oplyser social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

- Problemerne i Grønland er alvorlige. Vi hører om børn ned til tre år, der er smittet med kønssygdomme, og at 80 procent af kvinderne i Tasiilaq har været udsat for et overgreb.

- Det siger noget om, hvor stort omfanget er, siger Astrid Krag.

I første omgang nedsætter regeringen og Naalakkersuisut (Grønlands Landstyre) en fælles arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan børnene bedst hjælpes.

Gruppen, som består af blandt andre repræsentanter fra Social- og Indenrigsministeriet, Justitsministeriet og Departementet for Sociale anliggender i Grønland, skal præsentere anbefalingerne til sommer.

Foruden at komme med anbefalinger til hvordan overgreb kan forebygges, skal gruppen fokusere på, hvordan de børn, der har været udsat for et overgreb, bedst hjælpes.

- Vi skal gå fra brandslukning til mere grundlæggende at få gjort noget. Vi kan se, at problemerne reproducerer sig selv og på den måde går i arv.

- Det er den negative spiral, vi i fællesskab skal stoppe, siger Astrid Krag, der i denne uge besøger Nuuk.

Også krænkerne skal i fokus. Arbejdsgruppen skal blandt andet se på, hvordan efterforskningen i sager om overgreb kan styrkes, ligesom den skal fokusere på behandling og rehabilitering af krænkere.

Det er den grønlandske regering selv, der har bedt Danmark om økonomisk hjælp.

Et opsigtsvækkende ønske, fordi Grønland siden 1980 selv har haft det formelle ansvar for socialområdet.

Udover de 80 millioner kroner afsatte regeringen for nylig 5,3 millioner kroner, der skal bruges til at sende danske socialrådgivere og psykologer til Tasiilaq på Grønlands østkyst.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Danmarks flotteste hundelufter-park relanceres

Med Ringkøbing K har Ringkøbing fået et pragtfuldt naturområde, som spadserende, motionsløbere, hundeluftere og cyklister straks har taget til sig. Det er bare ærgerligt, at ingen gider bo der. For det er jo den sørgelige kendsgerning. Kun en enkelt pionér har indtil nu købt en bolig i det smukke område. Seneste forsøg på at få gang i boligsalget er også mislykkedes. Kort før sommerferien blev det besluttet at ændre status for en del af de kommende boliger. I stedet for boliger i to plan blev der nu givet plads til 32 ejerlejligheder i henholdsvis stueplan og på 1. sal. Men status er, at efter fem måneder er der ikke solgt en eneste af de nye boliger. Ejendomsmæglerne satser dog på, at der kommer gang i salget, når det første hus med fire lejligheder står klar, og folk kan se, hvordan lejlighederne bliver - ikke mindst udsigten over naturbydelen og fjorden. Forhåbentlig får de ret. Ringkøbing K er et enestående tiltag, der skal vise, hvordan byen kan udnytte udviklingsmulighederne i den korte afstand mellem fjorden, naturen og byen til at udvikle "en mangfoldig og bæredygtig bydel med forskellige boligtyper og boligformer af høj kvalitet og med en tæt-lav bebyggelsesform, der supplerer de traditionelle parcelhusudstykninger", som der står på Naturbydelens hjemmeside. Men er problemet ikke, at der simpelthen ikke er nok mulige købere til de foreslåede boliger? De overlæger fra det kommende supersygehus i Gjødstrup, som Naturbydelens ophavsmænd og ophavskvinder forestillede sig pendle mellem Ringkøbing og Herning, har ikke vist interesse for at flytte vest på, og det samme gælder andre velbeslåede pendlere; det kan måske have noget med trafikforholdene på Rute 15 at gøre … Kendsgerningen er, at Ringkøbings befolkningstal stagnerer. Der bygges fortsat huse, men det er dels i etablerede boligområder, dels i de indre dele af byen, hvor folk køber gamle ejendomme, river dem ned og opfører nye. Det ser ud til, at folk simpelthen ønsker at bo tættere på Torvet. Til gengæld elsker ringkøbingenserne at motionere og lufte hund i Ringkøbing K. Og det er - trods alt - da heller ikke så ilde.

Ringkøbing

- En halv løsning: Sammenlægning af to Ringkøbing-skoler møder kritik

Annonce