Debat

Børn har ret til at have voksne nok omkring sig

Charlotte Broman Mølbæk

Børneliv: Det var hjerteskærende at se dokumentaren “Hvem passer vores børn?” på DR 2 forleden. Vi kunne se de hårdt pressede pædagoger forsøge at nå omkring de små børns behov i vuggestuer og børnehaver, alt imens børnene sidder og venter eller står og græder. Nu er der intet galt i, at børn skal lære at vente, men når de nærmest giver op og sidder passivt, fordi de ved, at der ikke er en voksen til rådighed, bliver det virkeligt trist og til tider faktisk farligt.

Som mor til tre oplever jeg, hvordan pædagoger har for lidt tid til at sætte deres gode intentioner og kompetencer i spil. Ligesom jeg selv har oplevet at stå som pædagog med alt for mange år. Jeg har ligesom lederen i dokumentaren valgt at forlade pædagogfaget, da det ikke længere er fagligt forsvarligt. Ansatte i det offentlige er alt for pressede og der er bare ikke tid nok til netop at sætte sig ned og give Emil det rette nærvær.

Det er hverken pædagoger eller ledere, vi kan pege fingre ad, men det faktum, at pædagoger alt for ofte står alene med alt for mange børn. Det er altså ikke forsvarligt at en pædagog står alene med 8 vuggestuebørn i 1 til 2 års alderen. Ligesom det er langt fra forsvarligt, at en pædagog står alene med 18 børnehavebørn.

Derfor rystede det mig også, at folketingsmedlem for Venstre, Michael Aastrup Jensen udtalte, at der altså ingen problemer er, når det gælder daginstitutioner. Jeg spurgte om, hvad han og Venstre ville gøre for børnene, hvilket stod tilbage med et rungende ingenting.

Dog udtalte Michael Aastrup Jensen, at han var glad for sine børns institution og det personale, der tager sig af børnene dernede. Jeg har intet andet end dyb taknemmelighed overfor de meget dygtige pædagoger og medhjælpere, der har taget så godt vare på mine børn med varme og stor faglighed, mens jeg selv har været på arbejde. Lige præcis derfor bør vi alle lytte til det, pædagoger råber højt til os politikere landet rundt:

Der er ikke voksne nok!

En af mine stærkeste mærkesager som folketingskandidat er, at vi skal indføre en minimumsnormering i daginstitutioner. Der skal være maksimalt tre vuggestuebørn per voksen og seks børnehavebørn per voksen.

0/0
Annonce
Klumme For abonnenter

Klumme: Mens mange kæwler om valg, kigger jeg på æwler

Annonce
Annonce
Klumme

Midt i en konfirmationstid: Talen, som en farfar aldrig fik holdt til sit ældste barnebarn

Klumme

Hvad har Kasper Søndergaard, min cykel og sammenhængskraft til fælles?

Debat

Den fødende kvinde

Leder For abonnenter

Buddingen på væggen og møllerne ved kysten: Kan den realpolitiske tyngdekraft ophæves?

Valgkamp er ren magi. I nogle få, berusende uger virker hverdagens grå, realpolitiske tyngdekraft til at være ophævet. Alt synes at kunne lade sig gøre; drømme og visioner leviterer lystigt op mod det himmelblå. Nogle gange sker det i en koordineret parti-indsats. Andre gange er det båret af hin enkelte kandidat, som i mødet med den ene eller den anden vælgervirkelighed kommer til at se tingene gennem andre briller end dem, som partiet normalt har på. Et lokalt eksempel kunne opleves ved mandagens vælgermøde i Søndervig. Temaet var turisme. Publikum var blandt andet lokale aktører fra et erhverv, der med en årlig omsætning på 3,5 milliarder kroner ikke bør overses. Mølleparken, som står til at skulle sættes op blot fire til ti kilometer ud for kysten mellem Hvide Sande og Søndervig, var derfor et uundgåeligt emne. Flere feriehusudlejere undrede sig over, at politikere siger nej til et soppebassin på stranden, til restauranter med havudsigt eller til handicapstier, fordi vi skal passe på naturen - men at de samtidig kan sige ja til Vesterhav Syd. Det lokalt valgte folketingsmedlem Andreas Steenberg (R), der sad med i panelet, har jævnligt markeret sig som en varm tilhænger af de kystnære møller. I november 2016 sagde han til Dagbladet: "Det er godt for klimaet og det er godt for Vestjylland, at projektet bliver realiseret. Og heldigvis er der flertal for at fastholde de kystnære møller." Interessant at høre, at det før så positive folketingsmedlem nu erklærer sig betænkelig ved placeringen af kæmpemøller tæt på kysten. Men før flagene stryger til tops på klitten, skal det understreges, at Andreas Steenberg trods sin skepsis ikke mener, der er politisk opbakning til at aflyse projektet. Det tror da pokker. For mindre end en måned siden sendte hans partifælle, partiets energiordfører Ida Auken, en regulær skideballe af sted mod vest i et samråd med ministeren om de kystnære mølleparker: ”Uklædeligt, at man som byrådsmedlem i Ringkøbing-Skjern ikke stiller sig op og står på mål for det her”, lød det blandt andet i bredsiden, der også indeholdt ord som "rendt fra deres ansvar" og "gummiarm". Et par dage senere blødte hun ganske vist op og sagde, at hun har "stor fidus til byrådet i Ringkøbing-Skjern". Det var, kunne man forstå, mere partiet Venstre, der var mål for kritikken. Ida Aukens nu afdøde morbror, Svend, som gennem mange år gav Socialdemokratiet en markant stemme, sagde engang, at radikal politik er "som at sømme budding op på en væg". Det skal blive interessant at se, om det lokalt valgte radikale folketingsmedlem Andreas Steenberg efter valget 5. juni får held til at sømme sit partis politiske budding bedre fast, når det gælder Vesterhav Syd, end det hidtil er lykkedes. Indrømmet; det ville ligne ren magi. Men vi er håbefulde. Det skal man være i en valgkamp.

Klumme

Alle hører til et sted og har to vigtige valg!