Danmark

Bønder og fuglenørder dropper krigen: Lad viben synge foråret ind igen

Den knejsende vibe har i mere en 40 år været på tilbagetogt i Danmark. Det vil ornitologerne og landmændene i fællesskab lave om på. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix
På Sydfyn har en bonde og en ornitolog lagt krigsretorikken på hylden og fundet sammen i en fælles kærlighed til bevingede forårsbebudere. Dansk Ornitologisk Forening og Landbrug & Fødevarer har fulgt deres eksempel og kæmper en fælles kamp for vibens overlevelse.

Hvis man er vokset op uden for de store byer, er der god chance for, at man i en af vinterens sidste dage har passeret en tilsyneladende gold mark på vej hjem til mors kødgryder og har set en enlig fugl stå at pikke i jorden og kigge op med en stolt knejsende stjert i nakken.

Så har man set viben og kan berette hjemme på Vibevej om forårets komme og synge Jeppe Aakjærs tekst med åbningslinjerne: "Nu er dagen fuld af sang, og nu er viben kommen, bekkasinen natten lang, håndterer elskovstrommen".

Men chancen for sådan et syn er svundetde seneste 40 år. Siden 1976 er bestanden af viber svundet ind med 75 procent, bl.a. fordi det er blevet sværere for viberne at finde de insekter, orm, frøer og snegle, som de lever af. Især på grund af sprøjtning, intensiv dyrkning og dræning af jordene. Det er også gået ud over bekkasinen i Aakjærs sang, særligt dobbeltbekkasinen.

To grupper, der ellers traditionelt står på hver sin front, har fundet sammen i et savn af viben - bønderne og fugleentusiasterne. Dansk Ornitologisk Forening og Landbrug & Fødevarer har startet projektet "Sammen om viben" for at give bedre levemuligheder for den trængte fugl.

Tre meninger om bonden og ornitologens fælles kamp for viben

Miljø og fødevareminister Jakob Ellemann Jensen (V): - Viben har det svært. Forudsætningen for, at viben får det bedre, er et samarbejde mellem dem, der ved en masse - ornitologerne - og landbruget, der kan gøre noget. Så sådan et samarbejde er jeg meget begejstret for.

Formand for Dansk Ornitologisk Forening Egon Østergaard: - Det er stærkt bekymrende, at landbrugslandets fugle er i frit fald, og samarbejdet med Landbrug & Fødevarer kan forhåbentlig bidrage til en øget bevidsthed om det tab af biodiversitet, vi er vidner til. Dette er et første lysegrønt skridt mod et forhåbentlig endnu grønnere natursamarbejde.

Formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild: - Vi samarbejder gerne med de grønne organisationer om at sikre en rig dansk natur. Vi ved, at mange landmænd gerne vil gøre en indsats for at hjælpe viben, men mangler viden om, hvad de konkret kan gøre. Det er derfor, vi nu i samarbejde med ornitologerne har udarbejdet en række anbefalinger, der giver gode råd til den enkelte landmand om, hvad han eller hun ad frivillighedens vej kan gøre på sin ejendom for at hjælpe viben, siger Martin Merrild.

Der bliver ikke kørt udenom længere

På det helt lokale plan har to af de parter allerede fundet sammen for længst. Fugleentusiasten Niels Andersen - i daglig tale Vibe-Niels - fra Svendborg og landmand Hans Jacob Clausen fra Rudkøbing.

Da avisen Danmark ringer til Vibe-Niels er det konen, der tager den.

- Han er på tur uden sin telefon - som sædvanlig, siger hun.

Det er Hans Jacob Clausen ikke. Landmanden og ornitologen mødte hinanden gennem det grønne råd for Svendborg Kommune og fandt ud af, at de havde en fælles kærlighed.

- Før i tiden har vi i landbruget og de grønne organisationer jo bekriget hinanden. Den retorik har Niels og jeg prøvet at lægge på hylden. Vi mener begge, at viben - men også lærken og svalen og mange andre fugle - hører hjemme på landet, siger Hans Jacob Clausen.

Han driver landbrug fra sin fødegård Kragholm lidt uden for Rudkøbing på Langeland.

- Jeg elsker de her forårsbebudere og har gjort det fra barnsben. Vi landmænd er jo derude og går og lytter til fuglesangen. Det er en del af vores kultur. Jeg husker, hvordan vi kørte uden om rederne med vores redskaber, men vi driver ikke landbrug på samme måde, som vi gjorde for 40 år siden. Der bliver ikke kørt udenom længere, siger Hans Jacob Clausen.

Manden og vibens parelle liv

Lidt over middag er Vibe-Niels, Niels Andersen, vendt hjem til sin telefon og ringer tilbage.

I dag så han to viber. Det vidste han godt ville blive resultatet, da han drog ud, for han har fuldstændig styr på viberne vest for Svendborg.

- For ni år siden var der 18 viber. Sidste år var der seks, som havde rede i en spinatmark. I år er der to. Jeg ved præcis, hvor de er. Jeg står med mit teleskop i markrenden og opdager dem. Jeg er fortrolig med deres parringsspil og ved, hvor jeg skal lede, siger Niels Andersen.

Han har fløjet parallelt med viben hele sit liv. Voksede op på en gård på Vestfyn med roemarker. Når de gik og rensede mellem roerne, fandt de rederne, og Niels sørgede for at beskytte dem.

Det afgørende punkt var, da hans far gav ham lov til at overnatte i roemarkerne i et enmandstelt, Niels selv havde malet i camouflagefarver. Dag for dag rykkede han gradvist teltet nærmere på rederne, så fuglene vænnede sig til ham og hans kamera.

- Det overraskede og fascinerede mig, at viberne viste sig at have helt forskellige personligheder. Nogle var meget sky, andre gik ind i folk med træsko på. Siden har viben aldrig forladt mig, siger Niels Andersen.

Kampagne for viben

Dansk Ornitologisk Forening og Landbrug & Fødevarer har skudt en kampagne i gang under titlen "Sammen om viben".

De har lavet en række anbefalinger til, hvad man i landbruget kan gøre for at give viben bedre betingelser.

Det handler bl.a. om:

At så vibevenlige afgrøder i foråret - f.eks. roer, byg, frilandsgrøntsager, frøspinat og hestebønne - nær områder med græs.

At komprimere perioden med markarbejde - særligt tromling er en trussel mod æg og unger.

At markere reder med stokke og løfte redskaber, når reder passeres.

At skabe eller bevare fugtige enge.

Læs mere om viben, og hvad landmænd kan gøre for den på www.lf.dk/viben

Langt mellem snapsne i landbrugsland

Niels og viben har været særligt tæt de seneste ni år. Hver eneste dag er han i felten, opsøger vibereder på markerne vest for Svendborg og noterer dagens omstændigheder ned.

- Det er jo i landbrugsland, hvor ornitologer ellers sjældent kommer, fordi der er lidt langt mellem snapsene, siger han.

Hvert år udkommer han med en rapport, der hedder "Vibeforår i landbrugsland", og han har også lavet en manual, som landmænd kan følge, hvis de er interesseret i at gøre noget for viben.

- Vi når længst med samarbejde. Jeg plejer at sige til dem: Hvor skal dine børnebørn se viber, hvis ikke på din mark? Det forstår de, siger han.

Niels Andersens vibemanual er nu blevet det grundlag, som Dansk Ornitologisk Forening og Landbrug & Fødevarers anbefalinger til landmænd i projektet "Sammen om viben" hviler på.

- Jeg må konstatere, at landmændene også gerne vil dette. Men fordi det er generationer siden, de har haft den nære tilknytning til naturen, er de kommet til at mangle værktøjer. Nu er der heldigvis ved at ske en forbrødring med landbruget, siger Niels Andersen.

- Jeg hører ingen landmænd, der siger, at det er noget tosset noget, vi er gået i gang med. Vi skal bare have at vide, hvad vi skal gøre. Så lytter vi til det, siger Vibe-Niels' landmandsmakker Hans Jacob Clausen.

Vibe-Niels' fire overraskende fakta om viben

1. Føder halvdelen af sin vægt

En vibe lægger fire æg. Hvert æg vejer 30 gram, tilsammen 120 gram, hvilket er halvdelen af vibens egenvægt.

2. Styret af månen

Viben er en månefugl. Dens rytme er fuldstændig indstillet efter månen, og den er i fuld vigør om natten i månelyset. Måske, fordi den om natten kan få fred for hættemågerne, der ellers gerne stjæler vibens orm, når den har trukket dem op af jorden.

3. Langtidsruger

En vibe ruger sine æg i 28 dage. Det er lang tid. En gøg f.eks. bruger blot 11-12 dage. Når kyllingen kommer ud, er den mobil med det samme og kan gå ud af reden. Allerede samme dag kan den blive ført op til en kilometer væk fra reden af sine forældre for at finde føde. Når den er 42 dage gammel, er den flyvefærdig.

4. Vibe er et onomatopoietikon

Vibe er et ord på linje med pip, muh og øf. Et ord dannet som efterligning af en lyd. Når viben synger, lyder det nemlig noget i retningen af viu-vib. Man siger, den synger sit navn.

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Heinz Peters' søn blev reddet efter flere timer i vandet: - Det eneste, man føler i det øjeblik, er ren taknemmelighed

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Færdiggørelse af cykelsti må vente til efter sommer: Nu skal broernes ben flyttes

Indland

Frivillige finder døde havfugle fyldt med plastik

Skjern For abonnenter

Cyklist om hullet cykelsti-projekt mellem Vostrup og Hemmet: Det er amatøragtigt

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Læserbrev

Droner i Stauning Lufthavn? Det ville være som dræsinekørsel på Banedanmarks togstrækninger

Læserbrev: ”Velkommen ombord til byrådet, dette er kaptajn John G. Christensen, med ved roret har jeg direktøren for Stauning lufthavn. Dagens tur er en blindflyvning med mulighed for at se på luftkasteller”. Dettte kunne være den morsomme analogi til at vise, hvad politikerne bliver præsenteret for, når vi snakker om Stauning Lufthavn. Kaptajnen og co-piloten har nu siddet ved roret i henholdsvis 5 og knap 3 år, og hvad er der sket...? Alt personale er enten fyret, eller har søgt væk. At man overhovedet har kunnet finde nye folk, er mere held end forstand. Det nye personale har til gengæld ikke haft de fornødne kvalifikationer, hvilket har betydet, at man ikke har kunnet dække vagterne, og dermed måtte lukke for lufttrafiktjenesten. Dette har givet anledning til kritik fra trafikstyrelsen. Alt imens man har betalt fuld løn til en fyret medarbejder. Og kommunen står fortsat med en lufthavn som er totalt nedslidt og trafikunderlaget yderst sparsomt. Dilemmaet er, at hvis man lukker eller nedgraderer lufthavnen, lukker man også lufthavnens bedste og vel eneste aktiv – Benair, og dermed arbejdspladser som ikke flytter ind på gågaden. Benair er i sagens natur afhængig af, at der er en lufthavn til deres fly, og en vis form for lufttrafiktjeneste, med landingshjælpemidler for at sikre regulariteten. Opsætning af møller der vil påvirke lufthavnens indflyvning spøger fortsat, og for at afbøde det har det været på tale at installere et nyt landingssystem (ILS). Prisen vil være 11 millioner som skal afholdes af ejerne af møllerne. Men ILS-systemer nedlægges på andre lufthavne i Danmark og udlandet. Fremtiden er en GPS-baseret procedure. Ledelsen har altså arbejdet for at indføre et forældet system på en forældet lufthavn, hvilket selvfølgelig en glimrende løsning, hvis den skal bevares som et museum. Men enhver med kendskab til luftfart havde nok kigget fremad og arbejdet for en mere fremtidssikret løsning. GPS systemet kræver ingen vedligeholdelse, bruger ikke strøm og er fremtiden indenfor al navigation. Prisen ligger omkring 300.000 kroner. Samtidig plæderer ledelsen for en øget aktivitet af skoleflyvning. Stauning har haft masser af skoleflyvning, men de tider er forbi. At for eksempel MartinAir vil komme og benytte pladsen, vil aldrig give en aktivitet, der kan retfærdiggøre yderligere investeringer. Til slut vil man have droneaktiviteter ind på lufthavnen. Men er man i byrådet blevet informeret om konsekvenserne? Droner hører ikke til på en lufthavn, det er ren desperation fra ledelsens side. Droner hører til på, eller i nærheden, af et erhvervsområde. Når der er droner i luften, må der ikke være fly - og vice versa. Måske byrådet skulle tage på studietur til en anden hensygnende lufthavn, Odense, og høre, hvilke indtægter lufthavnen har på den konto. Husk også at besøge de tilbageværende flyfirmaer samme sted og høre deres mening om droneflyvning på en lufthavn. At tillade droneflyvning er, som hvis Banedanmark tillader dræsinekørsel på togstrækningerne. Inden lufthavnen mister opdriften med den nuværende ledelse, og ender som en bunke forvredet jern på en mark, var det måske på tide for byrådet at trække iltmaskerne på, så de kan begynde at tænke klart - og få en ny ledelse ind med erfaring inden for luftfart og tilknyttede erhverv hertil. Indrømmet.. det er ikke nemt, men lufthavnen kan slet ikke økonomisk bære direktørlønninger til ansatte, der ikke kan indgå i Lufttrafiktjenesten. Byrådet skulle måske i stedet lytte og hente ideer hos brugere, firmaer, foreninger og aktører, der i dag opererer på lufthavne, og måske også spørge tidligere ansatte!

Ringkøbing

Jobcenterchef efter kursændring i Hilde-sagen: Det sker, at der fremkommer nye oplysninger

Vestjylland For abonnenter

Efter ulvedrab på kvie: Ung ejer vil nu sætte vogteræsel ind som forsvar

Ringkøbing

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i fjorden

Ringkøbing

Hilde vandt: Kræftsyg kvindes sygedagpenge forlænges på ubestemt tid

Annonce