Annonce
Danmark

Bønder og fuglenørder dropper krigen: Lad viben synge foråret ind igen

Den knejsende vibe har i mere en 40 år været på tilbagetogt i Danmark. Det vil ornitologerne og landmændene i fællesskab lave om på. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix
På Sydfyn har en bonde og en ornitolog lagt krigsretorikken på hylden og fundet sammen i en fælles kærlighed til bevingede forårsbebudere. Dansk Ornitologisk Forening og Landbrug & Fødevarer har fulgt deres eksempel og kæmper en fælles kamp for vibens overlevelse.

Hvis man er vokset op uden for de store byer, er der god chance for, at man i en af vinterens sidste dage har passeret en tilsyneladende gold mark på vej hjem til mors kødgryder og har set en enlig fugl stå at pikke i jorden og kigge op med en stolt knejsende stjert i nakken.

Så har man set viben og kan berette hjemme på Vibevej om forårets komme og synge Jeppe Aakjærs tekst med åbningslinjerne: "Nu er dagen fuld af sang, og nu er viben kommen, bekkasinen natten lang, håndterer elskovstrommen".

Men chancen for sådan et syn er svundetde seneste 40 år. Siden 1976 er bestanden af viber svundet ind med 75 procent, bl.a. fordi det er blevet sværere for viberne at finde de insekter, orm, frøer og snegle, som de lever af. Især på grund af sprøjtning, intensiv dyrkning og dræning af jordene. Det er også gået ud over bekkasinen i Aakjærs sang, særligt dobbeltbekkasinen.

To grupper, der ellers traditionelt står på hver sin front, har fundet sammen i et savn af viben - bønderne og fugleentusiasterne. Dansk Ornitologisk Forening og Landbrug & Fødevarer har startet projektet "Sammen om viben" for at give bedre levemuligheder for den trængte fugl.

Tre meninger om bonden og ornitologens fælles kamp for viben

Miljø og fødevareminister Jakob Ellemann Jensen (V): - Viben har det svært. Forudsætningen for, at viben får det bedre, er et samarbejde mellem dem, der ved en masse - ornitologerne - og landbruget, der kan gøre noget. Så sådan et samarbejde er jeg meget begejstret for.

Formand for Dansk Ornitologisk Forening Egon Østergaard: - Det er stærkt bekymrende, at landbrugslandets fugle er i frit fald, og samarbejdet med Landbrug & Fødevarer kan forhåbentlig bidrage til en øget bevidsthed om det tab af biodiversitet, vi er vidner til. Dette er et første lysegrønt skridt mod et forhåbentlig endnu grønnere natursamarbejde.

Formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild: - Vi samarbejder gerne med de grønne organisationer om at sikre en rig dansk natur. Vi ved, at mange landmænd gerne vil gøre en indsats for at hjælpe viben, men mangler viden om, hvad de konkret kan gøre. Det er derfor, vi nu i samarbejde med ornitologerne har udarbejdet en række anbefalinger, der giver gode råd til den enkelte landmand om, hvad han eller hun ad frivillighedens vej kan gøre på sin ejendom for at hjælpe viben, siger Martin Merrild.

Der bliver ikke kørt udenom længere

På det helt lokale plan har to af de parter allerede fundet sammen for længst. Fugleentusiasten Niels Andersen - i daglig tale Vibe-Niels - fra Svendborg og landmand Hans Jacob Clausen fra Rudkøbing.

Da avisen Danmark ringer til Vibe-Niels er det konen, der tager den.

- Han er på tur uden sin telefon - som sædvanlig, siger hun.

Det er Hans Jacob Clausen ikke. Landmanden og ornitologen mødte hinanden gennem det grønne råd for Svendborg Kommune og fandt ud af, at de havde en fælles kærlighed.

- Før i tiden har vi i landbruget og de grønne organisationer jo bekriget hinanden. Den retorik har Niels og jeg prøvet at lægge på hylden. Vi mener begge, at viben - men også lærken og svalen og mange andre fugle - hører hjemme på landet, siger Hans Jacob Clausen.

Han driver landbrug fra sin fødegård Kragholm lidt uden for Rudkøbing på Langeland.

- Jeg elsker de her forårsbebudere og har gjort det fra barnsben. Vi landmænd er jo derude og går og lytter til fuglesangen. Det er en del af vores kultur. Jeg husker, hvordan vi kørte uden om rederne med vores redskaber, men vi driver ikke landbrug på samme måde, som vi gjorde for 40 år siden. Der bliver ikke kørt udenom længere, siger Hans Jacob Clausen.

Manden og vibens parelle liv

Lidt over middag er Vibe-Niels, Niels Andersen, vendt hjem til sin telefon og ringer tilbage.

I dag så han to viber. Det vidste han godt ville blive resultatet, da han drog ud, for han har fuldstændig styr på viberne vest for Svendborg.

- For ni år siden var der 18 viber. Sidste år var der seks, som havde rede i en spinatmark. I år er der to. Jeg ved præcis, hvor de er. Jeg står med mit teleskop i markrenden og opdager dem. Jeg er fortrolig med deres parringsspil og ved, hvor jeg skal lede, siger Niels Andersen.

Han har fløjet parallelt med viben hele sit liv. Voksede op på en gård på Vestfyn med roemarker. Når de gik og rensede mellem roerne, fandt de rederne, og Niels sørgede for at beskytte dem.

Det afgørende punkt var, da hans far gav ham lov til at overnatte i roemarkerne i et enmandstelt, Niels selv havde malet i camouflagefarver. Dag for dag rykkede han gradvist teltet nærmere på rederne, så fuglene vænnede sig til ham og hans kamera.

- Det overraskede og fascinerede mig, at viberne viste sig at have helt forskellige personligheder. Nogle var meget sky, andre gik ind i folk med træsko på. Siden har viben aldrig forladt mig, siger Niels Andersen.

Kampagne for viben

Dansk Ornitologisk Forening og Landbrug & Fødevarer har skudt en kampagne i gang under titlen "Sammen om viben".

De har lavet en række anbefalinger til, hvad man i landbruget kan gøre for at give viben bedre betingelser.

Det handler bl.a. om:

At så vibevenlige afgrøder i foråret - f.eks. roer, byg, frilandsgrøntsager, frøspinat og hestebønne - nær områder med græs.

At komprimere perioden med markarbejde - særligt tromling er en trussel mod æg og unger.

At markere reder med stokke og løfte redskaber, når reder passeres.

At skabe eller bevare fugtige enge.

Læs mere om viben, og hvad landmænd kan gøre for den på www.lf.dk/viben

Langt mellem snapsne i landbrugsland

Niels og viben har været særligt tæt de seneste ni år. Hver eneste dag er han i felten, opsøger vibereder på markerne vest for Svendborg og noterer dagens omstændigheder ned.

- Det er jo i landbrugsland, hvor ornitologer ellers sjældent kommer, fordi der er lidt langt mellem snapsene, siger han.

Hvert år udkommer han med en rapport, der hedder "Vibeforår i landbrugsland", og han har også lavet en manual, som landmænd kan følge, hvis de er interesseret i at gøre noget for viben.

- Vi når længst med samarbejde. Jeg plejer at sige til dem: Hvor skal dine børnebørn se viber, hvis ikke på din mark? Det forstår de, siger han.

Niels Andersens vibemanual er nu blevet det grundlag, som Dansk Ornitologisk Forening og Landbrug & Fødevarers anbefalinger til landmænd i projektet "Sammen om viben" hviler på.

- Jeg må konstatere, at landmændene også gerne vil dette. Men fordi det er generationer siden, de har haft den nære tilknytning til naturen, er de kommet til at mangle værktøjer. Nu er der heldigvis ved at ske en forbrødring med landbruget, siger Niels Andersen.

- Jeg hører ingen landmænd, der siger, at det er noget tosset noget, vi er gået i gang med. Vi skal bare have at vide, hvad vi skal gøre. Så lytter vi til det, siger Vibe-Niels' landmandsmakker Hans Jacob Clausen.

Vibe-Niels' fire overraskende fakta om viben

1. Føder halvdelen af sin vægt

En vibe lægger fire æg. Hvert æg vejer 30 gram, tilsammen 120 gram, hvilket er halvdelen af vibens egenvægt.

2. Styret af månen

Viben er en månefugl. Dens rytme er fuldstændig indstillet efter månen, og den er i fuld vigør om natten i månelyset. Måske, fordi den om natten kan få fred for hættemågerne, der ellers gerne stjæler vibens orm, når den har trukket dem op af jorden.

3. Langtidsruger

En vibe ruger sine æg i 28 dage. Det er lang tid. En gøg f.eks. bruger blot 11-12 dage. Når kyllingen kommer ud, er den mobil med det samme og kan gå ud af reden. Allerede samme dag kan den blive ført op til en kilometer væk fra reden af sine forældre for at finde føde. Når den er 42 dage gammel, er den flyvefærdig.

4. Vibe er et onomatopoietikon

Vibe er et ord på linje med pip, muh og øf. Et ord dannet som efterligning af en lyd. Når viben synger, lyder det nemlig noget i retningen af viu-vib. Man siger, den synger sit navn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Læserbrev

Lad ikke besparelser ramme teatret: Teatret Om giver farve til kommunen

Læserbrev: Mon ikke de fleste læsere er klar over, at det ikke bliver nogen nem opgave for Byrådet at få balance i kommunens budget, og situationen bliver næppe mere tilfredsstillende af, at en uretfærdig fordeling af pengene imellem landets kommuner har nødvendiggjort besparelserne. I bestyrelsen for Teatret Om håber vi selvsagt, at besparelserne ikke rammer Teatret, så Teatret kan bevares, og så der er mulighed for også i 2022 at lave en festival for hele kommunen. Lige nu er vi så stolte af festivalen, som skabte så meget røre og opmærksomhed. Tak til de mange, som bidrog til festivalens succes. I min optik er der fem gode grunde til, at besparelserne ikke bør ramme Teatret Om: 1. Teatret Om er hele kommunens egnsteater. Teatret fortæller om de mennesker, der har boet i Naturens Rige, og mange af forestillingerne vækker opmærksomhed i hele Regionen. Teatret har fortalt om Mylius Erichsen, historier fra havet er fortalt gennem “Lighthouses”, og livet ved Bundsbæk Mølle har også været en ramme for teatret. 2. Teatret skaber opmærksomhed om Ringkøbing-Skjern Kommune både nationalt og internationalt. I forbindelse med Aarhus som Europas Kulturhovedstad i 2017 fik teatret en central rolle og var med til at gøre året til hele Regionens kulturbegivenhed. Teatret optræder i det hele taget mange forskellige steder både i Danmark og uden for landets grænser - og hver gang er det med til at manifestere Ringkøbing-Skjern Kommune som en stærk kulturkommune. 3. Teatret gør meget ud af at være synlig i hele kommunen. Vi har netop afviklet Ur-nat festivalen, og heldigvis har festivalen skabt opmærksomhed og begejstring rundt i hele kommunen. Det har været dejligt at opleve. Vi er stolte af at blive brugt, og vi er stolte af at være en del af Naturens Rige. Lige nu arbejder vi på at hjælpe med at formidle visionerne om Naturkraft - vi ser mange muligheder for samarbejde mellem Naturkraft og Teatret Om. 4. Ringkøbing-Skjern Kommune har et stærkt fritidsliv, som giver kommunen berettiget opmærksomhed i hele landet. Det kan man kun være stolt af. Men jeg synes også, at et mangfoldigt kulturliv er godt for kommunen. Et alsidigt kulturliv understøtter det gode liv i kommunen. Jeg synes, Teatret Om er en af hjørnestenene i kommunens levende kulturliv, og Teatret er med til at give kulturlivet farve. 5. Jeg synes Teatret Om giver overskud på kulturbalancen i kommunen. Men Teatret Om gavner også den økonomiske handelsbalance. Ganske vist betaler Ringkøbing-Skjern Kommune 1 million kroner i tilskud til Teatret Om. Det er mange penge. Men for hver krone, som kommunen giver, kommer der to kroner fra staten, og hertil kommer masser af indtægter fra fonde, salg af forestillinger og fra projekter. Det er mange penge, som på den måde flyder ind i kommunen og som skaber arbejdspladser til ni personer. Både tilskuddet og den kommunale bevilling til festivalen skaber aktivitet og udvikling i kommunen. Hver dag arbejdes der seriøst med en fortsat udvikling af teatret, så det gennem sine udtryksformer kan sætte sit præg på tidens aktuelle dagsordener. I al beskedenhed synes jeg, at Teatret Om på den måde har gjort et flot stykke arbejde for os alle sammen.

Annonce