Annonce
Sport

Australsk rugbyspiller indgår forlig i sag om homofobi

Ben Stansall/Ritzau Scanpix
"Helvedet venter homoseksuelle, hvis de ikke angrer deres synder," havde Israel Folau skrevet.

Den australske rugbyspiller Israel Folau indgår forlig i en retssag mod det australske rugbyforbund efter fyring i homofobisag.

Landsholdsspilleren Israel Folau havde sagsøgt det australske rugbyforbund, Rugby Australia, for flere millioner kroner for at have ophævet hans kontrakt.

Fyringen kom i maj, efter at Folau, der er stærkt troende kristen, havde skrevet på Instagram, at "helvedet venter homoseksuelle, hvis de ikke angrer deres synder".

I en fælles pressemeddelelse undskylder forbundet for de skader, sagen har påført Folau.

- Rugby Australia og Israel Folau ønsker hinanden det bedste for fremtiden. Indholdet af forliget er fortroligt, skriver forbundet i pressemeddelelsen på sin hjemmeside.

30-årige Folau havde krævet 14 millioner australske dollar, svarende til 64,5 millioner kroner, i erstatning.

Han mente, at han var blevet fyret uberettiget og henviste til en lov om, at forbundet ikke kan fyre spillere på baggrund af deres religiøse overbevisning.

Rugbyspilleren hævdede derudover, at hans religiøse frihed var på spil.

Han fik økonomisk opbakning fra den australske kristne forening, der betalte for hans sagsomkostninger.

Rugbyforbundet ville have gået konkurs, hvis det havde tabt sagen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I pressemeddelelsen blev det gjort klart, at Folau blot gav udtryk for sine religiøse holdninger, og at han ikke havde til hensigt at støde nogen.

- Hr. Folau vil gerne lade alle australiere vide, at han ikke tolererer nogen former for diskrimination af nogen på baggrund af deres seksualitet.

Der står samtidig, at "fodbundet ikke på nogen som helst måde bakker op om Folaus opslag på Instagram".

Det er ikke gjort klart, om Folau får lov til at spille igen.

/ritzau/

Annonce
Rugby Australias pressemeddelelse
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce