Sport

Australier sprinter sig til ny sejr i Giroen

Luk Benies/Ritzau Scanpix

Australieren Caleb Ewan vandt 11. etape i Giro d'Italia, hvilket var hans anden etapesejr i årets løb.

Lotto Soudal-rytteren Caleb Ewan har timet formen godt til sprinteropgørene i årets Giro d'Italia.

Onsdag nappede australieren således sin anden etapesejr, da han efter 221 kilometer flad strækning fra Carpi til Novi Ligure triumferede på 11. etape.

Ewan kørte også først over stregen på 8. etape.

Et rent italiensk tremandsudbrud prøvede ellers lykken, men det blev hentet med 24 kilometer tilbage, og så var der lagt op til den ventede massespurt.

På opløbsstrækningen åbnede Boras tysker Pascal Ackermann, der allerede har to etapesejre i løbet, men Ewan timede spurten perfekt og kørte forbi uden de store problemer.

Franske Arnaud Demare (FDJ), der vandt 10. etape, blev nummer to, mens Ackermann blev henvist til tredjepladsen.

For den italienske sprinter Elia Viviani (Quick-Step) fortsætter løbet uforløst.

Efter flere andenpladser og en etapesejr, der blev taget fra ham, sluttede han onsdag på fjerdepladsen.

En anden italiener, Valerio Conti (UAE), kan igen torsdag iklæde sig løbets lyserøde førertrøje, som han har kørt i, siden han blev nummer to på 6. etape.

Han fører samlet med 1 minut og 50 sekunder ned til sloveneren Primoz Roglic (Jumbo) på andenpladsen.

Christopher Juul-Jensen (Mitchelton) kom i mål 33 sekunder efter feltet som nummer 129. Mikkel Frølich Honoré (Quick-Step) satte 4 minutter og 24 sekunder til i forhold til samme felt.

I den samlede stilling er Christopher Juul-Jensen bedste dansker på 68.-pladsen. Han er 22 minutter og 52 sekunder efter Conti.

Tre danskere stillede til start, men Matti Breschel (EF Education First) udgik på 4. etape.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Kultur

'Hvad jeg synes om ringkøbingerne?' - Læs Thorstein Thomsens novelle Ringkøbing-Klip

Tophistorier

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens tal og regnskaber

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Kultur

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Ringkøbing-Skjern

Det er fedt! Løbeveninderne kom under bjælken trods bekymring

Annonce