Annonce
Udland

Australier med brækket ben og arm slæber sig til redning

Albert Perez/Ritzau Scanpix
54-årige Neil Parker var pludselig på egen hånd, da han faldt og ødelagde sin mobil i et australsk skovområde.

En australsk vandrer er blevet reddet, efter at han i to døgn slæbte sig afsted gennem et australsk skovområde med et brækket ben og en brækket arm.

54-årige Neil Parker faldt søndag seks meter ned ved et vandfald.

Han brækkede sit venstre ben under knæet og venstre arm over håndleddet. Han ødelagde samtidig sin mobil i faldet og kunne derfor ikke tilkalde hjælp.

Det fortæller han fra sin hospitalsseng i den australske by Brisbane onsdag.

- Jeg kunne ikke kontakte nogen, og jeg tænkte derfor, at den eneste måde at blive reddet på er at redde mig selv, siger Neil Parker.

Han formåede at lave en primitiv skinne til sit ben ved at bruge vandrestokke og gazebind, som normalt bruges i forbindelse med slangebid.

Han kravlede herefter afsted mod en sti, hvor han håbede at blive opdaget.

Det tog den forslåede vandrer to døgn at tilbagelægge den samme distance, som han søndag havde klaret på blot 40 minutter.

- Jeg var meget følelsesladet. Jeg tænkte, at det ikke ville være nogen særlig rar måde at dø på. Bare at ligge på jorden, siger han.

Han formåede at overleve ved blandt andet at tage smertestillende piller og spise proteinbarer. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En eftersøgning blev sat i gang mandag, da han ikke mødte på arbejde.

Chefen ringede til mandens ekskone, der efterfølgende slog alarm. Hun fandt senere ud af, at han havde sagt til sine venner, at han havde tænkt sig at tage en tur til det vandfald, hvor ulykken skete.

Neil Parker blev tirsdag fundet og reddet af en redningshelikopter.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce