Annonce
Udland

Australien godkender kæmpe kulmine nær Great Barrier Reef

Saeed Khan/Ritzau Scanpix
Ny kulmine skal ligge i nærheden af verdens største koralrev, og det har fået mange til at protestere.

Australien har torsdag godkendt etableringen af en kontroversiel kulmine nær verdens største koralrev, Great Barrier Reef, i delstaten Queensland.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den såkaldte Carmichael-kulmine bliver Australiens største kulmine. Den er i årevis blevet forsinket på grund af spørgsmål om miljø og finansiering.

Det er den indiske minegigant Adani Enterprises, som står bag minen. Minegiganten oplyser torsdag, at byggeriet kan begynde om få dage.

Carmichael-kulminen vurderes at kunne producere op mod 60 ton kul om året. Det vil i givet fald øge Australiens i forvejen enorme kuleksport med 20 procent. Selv siger Adani, at projektet vil skabe job samt kaste milliarder af dollar af sig i royalties og skatter.

Det er dog langtfra alle, der er tilfredse med byggeriet.

I flere år har miljøorganisationer på tværs af landet demonstreret mod opførelsen af minen. Organisationerne siger, at minen i Galilee Basin vil bidrage til den globale opvarmning og beskadige Great Barrier Reef.

Samtidig har nationale rundspørger vist, at over halvdelen af australierne er imod minen. Det skriver flere lokale medier.

Forskere anslår ifølge nyhedsbureauet dpa, at op mod 30 procent af korallerne på Great Barrier Reef er døde som følge af usædvanligt varmt vand i løbet af de seneste år.

Årsagen til de høje temperaturer har været en kombination af global opvarmning og vejrfænomenet El Niño, mener forskerne.

En rapport fra Deloitte Access Economy anslog i 2017, at koralrevet årligt skaber værdi for 56 milliarder australske dollar. Det svarer i danske kroner til 282 milliarder. Af de 56 milliarder dollar udgør effekten af turisme den største andel med 29 milliarder.

Samlet set beskæftiger revet ud for den australske østkyst direkte og indirekte 64.000 mennesker.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce