Annonce
Udland

Australien godkender kæmpe kulmine nær Great Barrier Reef

Saeed Khan/Ritzau Scanpix
Ny kulmine skal ligge i nærheden af verdens største koralrev, og det har fået mange til at protestere.

Australien har torsdag godkendt etableringen af en kontroversiel kulmine nær verdens største koralrev, Great Barrier Reef, i delstaten Queensland.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den såkaldte Carmichael-kulmine bliver Australiens største kulmine. Den er i årevis blevet forsinket på grund af spørgsmål om miljø og finansiering.

Det er den indiske minegigant Adani Enterprises, som står bag minen. Minegiganten oplyser torsdag, at byggeriet kan begynde om få dage.

Carmichael-kulminen vurderes at kunne producere op mod 60 ton kul om året. Det vil i givet fald øge Australiens i forvejen enorme kuleksport med 20 procent. Selv siger Adani, at projektet vil skabe job samt kaste milliarder af dollar af sig i royalties og skatter.

Det er dog langtfra alle, der er tilfredse med byggeriet.

I flere år har miljøorganisationer på tværs af landet demonstreret mod opførelsen af minen. Organisationerne siger, at minen i Galilee Basin vil bidrage til den globale opvarmning og beskadige Great Barrier Reef.

Samtidig har nationale rundspørger vist, at over halvdelen af australierne er imod minen. Det skriver flere lokale medier.

Forskere anslår ifølge nyhedsbureauet dpa, at op mod 30 procent af korallerne på Great Barrier Reef er døde som følge af usædvanligt varmt vand i løbet af de seneste år.

Årsagen til de høje temperaturer har været en kombination af global opvarmning og vejrfænomenet El Niño, mener forskerne.

En rapport fra Deloitte Access Economy anslog i 2017, at koralrevet årligt skaber værdi for 56 milliarder australske dollar. Det svarer i danske kroner til 282 milliarder. Af de 56 milliarder dollar udgør effekten af turisme den største andel med 29 milliarder.

Samlet set beskæftiger revet ud for den australske østkyst direkte og indirekte 64.000 mennesker.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce