Annonce
Erhverv

Audi e-Tron - Brobyggeren?

Der har været fokus på Audi e-Tron efter komikeren Jan Gintberg var ude efter elbilens rækkevidde. Foto: Vincent Byakika
Er Audi e-Tron den bil, der skal bygge bro mellem luksussegmentet og den bæredygtige kørsel – eller skal man “nøjes” med en normal Audi Q5?

TEST: Lige så snart man sætter sig ind bag rattet i en Audi e-tron, fornemmer man straks, at man sidder i noget, der lige har det ekstra.

Alt ser godt ud, lædersæderne glider stille på plads, når man lukker førerdøren, og skærmene, som der er tre af, byder velkommen. Men bilen er i modvind.

I januar kom elbilen Audi e-Tron under beskydning, efter komikeren Jan Gintberg i Politiken gav den store elbil, der er Audis første, det danske ladenet og elbiler generelt det glatte lag.

- Jeg har valgt en tysker. Den bryster sig af at kunne køre 420 kilometer på én opladning. Den pragmatiske sandhed ligger tættere på 260 kilometer. Den lovede rækkevidde kan man sikkert opnå i en vindtunnel i Hannover med fuldt vakuum og en nøgen fuldbarberet ingeniør bag rattet, men ingen normale mennesker kører med alt slukket og ned ad bakke i medvind, som i de målinger, de åbenbart benytter sig af, skrev han i debatindlægget til Politiken 25. januar.

Annonce

Tre gode grunde

...til at vælge diesel

Ingen pauser ved optankning

Du kan køre, som du plejer

Du skal ikke overveje, hvor hurtigt du kan lade bilen op

...til at vælge el-bil

Du får mere bil for pengene

Ikke så mange mekaniske dele, som kan gå i stykker

Færre driftsomkostninger

Har komiker misforstået alt?

Vi går tættere på bilen, som koster fra 799.990 kroner og dermed er en af de dyreste elbiler på det danske marked. For er det så slemt, som Jan Gintberg påstår?

Burde han ikke bare have købt en lidt billigere Audi Q5 og fortsat sin dieselkørsel?

Det korte svar er nej. Og jo.

For det kræver tilvænning at køre langt i en elbil, og det burde han have lært nu eller også købe en bil med længere rækkevidde.

Men jo, der ér udfordringer med rækkevidden i elbilen – men det lægger Audi heller ikke skjul på. Hvis du kører med speederen i bund, bruger du også mere brændstof.

Forslugne batterier?

Vi sætter os derfor ind bag rattet for at køre en længere tur i den lækre e-Tron. Vi tænker, at det må være passende med en tur på cirka 200 kilometer, hvoraf en del af turen er på motorvej.

Batteriet er på cirka 75 procent, da vi sætter i gang, og det skal række til 260 kilometer med den nuværende kørestil, som er primært styret af den velfungerende, automatiske, adaptive fartpilot.

Da vi cirka fem kvarter efter er fremme ved Halsskov, har vi kørt godt 115 kilometer. Rækkevidden siger nu 129 kilometer og batterikapaciteten 43 procent.

Det er så her, at det giver mening at få strøm på bilen på samme måde, som det ville give mening at få diesel i tanken. Det gør vi ved Halsskovs ladestationer, som leverer strøm med hele 175 kW, når det går hurtigst.

Vi sætter bilen til opladning, går på toilettet og køber en kop kaffe. Det går der 10 minutter med.

Vi sætter os ud i bilen og tjekker mails, og næste gang vi kigger ned, er bilens batteri på 83 procent. Siden vi satte stikket i bilen, er der blot gået 17 minutter.

Så bilen er klar til at køre retur de samme 115 kilometer. Alt er godt, og der er intet i kørslen, som gør, at man skal begrænse sig, fordi det tærer for meget på batteriet at køre 130 km/t.

Bilen kører virkelig godt, flydende, og vi mangler aldrig kræfter.

Audi e-Tron 55 Advance Qauttro

Topfart: 200 km/t

0-100 km/t: 5,7 sek

Maks. effekt: 408 hk

Maks. moment: 664 Nm v. 0 o/min

Længde: 4901 mm

Bredde: 1935 mm

Højde: 1629 mm

Batteri kapacitet: 95 kWh

Køreklar vægt: 2.565 kilo

Pris fra: 799.990 kroner

Testbilens pris: 1.004.691 kroner

Hver sin verden

Det er ikke helt af vejen at sammenligne Audi e-Tron med Audi Q5.

Ganske vist er e-Tron en smule større og mere rummelig i kabinen, men sammenligner man priserne, så begynder sammenligningen at give mening: Audi Q5 kan fås til basispris, som hedder 682.295 kroner. Det er for den mindste model med 190 dieselhestekræfter, automatgear, en halvårlig afgift på 2590 kroner. og et forbrug, som hedder 13,9 km/l.

Beskatningsgrundlaget er 547.295 kroner. Så langt så godt.

Audi e-tron koster fra 599.990 kroner, men det er for modellen med den mindre batteripakke – den har en teoretisk rækkevidde på 320 kilometer. I dag kører vi dog i udgaven med den større batteripakke, som hedder e-Tron 55.

Den har 360 hk, en halvårlig afgift på 360 kroner og en rækkevidde på 405 kilometer. Teoretisk.

Beskatningsgrundlaget er på 735.000 kroner, og den almindelige kontantpris 799.990 kroner.

Kabinen i Audi e-Tron er fremragende. Der er masser af moderne løsninger, og bilen kan stort set ændres til egne indstillinger uanset, hvad man ønsker at ændre. Foto: Vincent Byakika

Et svært valg?

Ville vi så hellere have foretaget turen i en Audi Q5, som med ekstraudstyr koster nogenlunde det samme, hvis man skal have en potent motor? På ingen måde.

For med de danske afgifter bliver Audi Q5 faktisk næsten lige så dyr som en e-Tron, og sidstnævnte er i forvejen født med alverdens tilbehør og et langt mere moderne udtryk end dens søstermodel.

For eksempel har e-Tron luftaffjedring, så bilen kan hæves 52 millimeter, og den kommer med firehjulstræk som standard. På trods af en kampvægt på 2,5 tons føles bilen utrolig let og agil, og elmotoren har på alle tidspunkter de kræfter, man kun kan drømme om i en dieselbil i mellemstørrelsen.

Selv ved march-hastighed på 130 km/t er der stort set lydløst inde i kabinen (måske på grund af akustikruder, som er et tilvalg til 5826 kroner), og interiøret signalerer luksus. Styretøjet er måske til den lette side, men det er ganske præcist.

Kører man frisk til i et skarpt sving, kan bilen ikke fornægte de 2,5 tons, men det ville også være naturstridigt. Til gengæld signalerer alt i e-Tron fremtid og muligheder. Q5 ser en smule slidt og kedelig ud i sammenligning fra alle vinkler både inde og ude.

Det burde ikke være et svært valg at prioritere mellem de to.

Men det er det åbenbart alligevel. Bilstatistikken siger, at der kom 130 nye Q5 ud at køre på de danske veje i fjerde kvartal af 2019. Tilsvarende blev der solgt 97 e-Tron i samme periode.

e-Tron føler sig hjemme på motorvejen, og selv ved 130 km/t holder forbruget sig nogenlunde pænt. Foto: Vincent Byakika

Vores valg

De fleste af jer, som læser med her, vil formentligt vælge en løsning, hvor man vælger sin e-Tron som firmabil. Og det kan sagtens lade sig gøre.

For eksempel viser tal fra Nordania Leasing, at man kan få en Audi e-tron 50 med 313 hk, automatgear og det lækre Quattro-firehjulstræk til en beskatningspris, som hedder 572.000 kroner. Så bliver den månedlige beskatning inkl. miljøtillæg på 10.783 kroner. Bemærk her, at det er modellen med den mindre batteripakke.

Går man den klassiske vej med for eksempel en Audi Q5 2.0 40 TDI med 190 hk og S-Tronic Quattro, som altså også har et mere avanceret automatgear og firehjulstræk, så hedder priserne er beskatningsgrundlaget på 547.295 kroner og den månedlige beskatning inkl. miljøtillæg er 10.669 kroner.

Og så er det, at man skal vælge mellem det driftssikre og fremtiden.

Vi gentager med dette regnskab in mente, at vi også denne gang vil holde fast i den elektriske model. Desuden er det værd at bemærke, at priserne kan ændre sig med en genberegning efter fire måneder, og at der fra april til og med december er fradrag på 40.000 kroner i den personlige beskatning til elbiler og plugin-hybrider såsom e-Tron.

No-brainer? Det synes vi.

Den frihed, som man måske opgiver ved at køre 700 kilometer på en tankfuld diesel, opvejes ved det lækre i at køre i en fremtidssikret og topmoderne elbil.

Godt nok skal man vænne sig til, at det kræver en ny måde at køre bil på. Man skal også huske, at bilens rækkevidde afhænger af det udstyr, man har valgt til.

Audi har på deres hjemmeside en rækkeviddeberegner, hvor man kan skrive ekstraudstyr, dækstørrelse og mere ind, så man får et mere retvisende billede af, hvilken rækkevidde, man får at gøre med.

Men egentligt burde valget være let, for e-Tron er på alle måder en mere moderne bil, og især i kabinen mærker man forskellen. Det betyder, at Q5 kommer til at se oldnordisk ud ved siden af netop e-Tron.

Kæmp videre, Gintberg. Du vil ikke fortryde det.

Sidespejlene er en nyskabelse fra Audi. Det er vel muligt at vænne sig til dem – det gjorde vi ikke under denne testkørsel, og det er svært at vurdere dybden i billedet. Man kan få e-Tron med almindelige sidespejle. Foto: Vincent Byakika
Rækkevidden er nogenlunde retvisende, så man ikke behøver at skæve til den konstant. Foto: Vincent Byakika
e-Tron er velsignet med muligheden for at lade hurtigt op. Vores udgave gik fra 43 procent til 83 procent på 17 minutter, mens vi hentede kaffe. Foto: Vincent Byakika
I forhold til søstermodellen Audi Q5 er e-Tron et langt, langt bedre valg, hvis du blandt andet tænker på, hvor meget udstyr du får med i bilen. Dog skal man vænne sig til et anderledes køremønster. Foto: Vincent Byakika
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce