Annonce
Indland

Asylchef om sager med syriske flygtninge: Stadig risikofyldt

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Flygtningenævnet har afgjort to prøvesager, hvor syriske flygtninge alligevel får lov til at blive i Danmark.

Fredag blev de første to prøvesager om syriske flygtninge afgjort af Flygtningenævnet.

Sagerne handler om flygtninge, som har fået frataget opholdstilladelsen på grund af en vurdering af, at de generelle forhold i Damaskus-området er forbedret.

Men de første sager endte med at give asyl på baggrund af individuelle forhold.

Mandag og tirsdag venter to nye prøvesager. Dansk Flygtningehjælps asylchef, Eva Singer, håber, at de også falder ud til flygtninges fordel. For hun mener ikke, at tiden er inde til at sende syriske flygtninge tilbage - trods forbedrede forhold i Damaskus-området.

- Det er jo rigtigt nok, at sikkerhedssituationen i Damaskus er anderledes, end den har været tidligere. Men Syrien er stadig et land, hvor det hele er midlertidigt og risikofyldt, og der er store konflikter stadigvæk i andre dele af landet.

- Situationen er utrolig anspændt. Jeg vil mene, at det er for tidligt at ændre afgørelserne udelukkende på grund af de generelle forhold, siger hun.

Også Dignitys juridiske chef, Therese Rytter, finder det meget problematisk, hvis nævnet i næste uge vælger at sende flygtninge tilbage.

- Hvis vi ser på de ekspertorganisationer, som følger situationen tæt i Syrien - for eksempel FN's Undersøgelseskommisison vedrørende Syrien - siger de utvetydigt, at en sikker hjemvenden er fuldstændig illusorisk, siger hun.

Prøvesagerne handler om flygtninge, som har fået asyl på baggrund af de generelle forhold i hjemlandet. Desuden handler det om dem fra Damaskus-området, hvor der er sket en forbedring af forholdene ifølge en landerapport fra Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp.

Derudover skyldes sagerne en lovændring fra 2015, der skiller de flygtninge ud, som alene har fået beskyttelse og ophold i Danmark på grund af de generelle forhold i hjemlandet.

Ifølge loven kan opholdstilladelsen for den gruppe flygtninge inddrages efter forbedring af de generelle forhold i hjemlandet. Det er, uanset at forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige.

De første sager tog udgangspunkt i individuelle vurderinger og siger derfor ikke noget om, hvorvidt Flygtningenævnet vil sende flygtninge tilbage på baggrund af den generelle situation.

Eva Singer peger dog alligevel på, at afgørelserne kan sige noget mere overordnet.

- Begge afgørelser lægger meget vægt på baggrundsoplysninger omkring menneskerettighedssituationen og risikoen for overgreb, hvis man bliver tilbageholdt af myndighederne.

- Begge afgørelser henviser også til, at man ikke kan lægge vægt på eventuelle garantier fra de syriske myndigheder, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce