Indland

Asylchef om sager med syriske flygtninge: Stadig risikofyldt

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Flygtningenævnet har afgjort to prøvesager, hvor syriske flygtninge alligevel får lov til at blive i Danmark.

Fredag blev de første to prøvesager om syriske flygtninge afgjort af Flygtningenævnet.

Sagerne handler om flygtninge, som har fået frataget opholdstilladelsen på grund af en vurdering af, at de generelle forhold i Damaskus-området er forbedret.

Men de første sager endte med at give asyl på baggrund af individuelle forhold.

Mandag og tirsdag venter to nye prøvesager. Dansk Flygtningehjælps asylchef, Eva Singer, håber, at de også falder ud til flygtninges fordel. For hun mener ikke, at tiden er inde til at sende syriske flygtninge tilbage - trods forbedrede forhold i Damaskus-området.

- Det er jo rigtigt nok, at sikkerhedssituationen i Damaskus er anderledes, end den har været tidligere. Men Syrien er stadig et land, hvor det hele er midlertidigt og risikofyldt, og der er store konflikter stadigvæk i andre dele af landet.

- Situationen er utrolig anspændt. Jeg vil mene, at det er for tidligt at ændre afgørelserne udelukkende på grund af de generelle forhold, siger hun.

Også Dignitys juridiske chef, Therese Rytter, finder det meget problematisk, hvis nævnet i næste uge vælger at sende flygtninge tilbage.

- Hvis vi ser på de ekspertorganisationer, som følger situationen tæt i Syrien - for eksempel FN's Undersøgelseskommisison vedrørende Syrien - siger de utvetydigt, at en sikker hjemvenden er fuldstændig illusorisk, siger hun.

Prøvesagerne handler om flygtninge, som har fået asyl på baggrund af de generelle forhold i hjemlandet. Desuden handler det om dem fra Damaskus-området, hvor der er sket en forbedring af forholdene ifølge en landerapport fra Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp.

Derudover skyldes sagerne en lovændring fra 2015, der skiller de flygtninge ud, som alene har fået beskyttelse og ophold i Danmark på grund af de generelle forhold i hjemlandet.

Ifølge loven kan opholdstilladelsen for den gruppe flygtninge inddrages efter forbedring af de generelle forhold i hjemlandet. Det er, uanset at forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige.

De første sager tog udgangspunkt i individuelle vurderinger og siger derfor ikke noget om, hvorvidt Flygtningenævnet vil sende flygtninge tilbage på baggrund af den generelle situation.

Eva Singer peger dog alligevel på, at afgørelserne kan sige noget mere overordnet.

- Begge afgørelser lægger meget vægt på baggrundsoplysninger omkring menneskerettighedssituationen og risikoen for overgreb, hvis man bliver tilbageholdt af myndighederne.

- Begge afgørelser henviser også til, at man ikke kan lægge vægt på eventuelle garantier fra de syriske myndigheder, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce