Annonce
Sport

Astana-chef efter Fuglsangs exit: Nu skal vi bare til Paris

Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Jakob Fuglsangs uheld og afsked med Tour de France smadrer alle Astanas planer.

Det er et hårdt slag for Astana, at kaptajn Jakob Fuglsang har forladt Tour de France efter et styrt på 16. etape.

Holdet var udelukkende programmeret til at hjælpe den 34-årige dansker til en placering på podiet i Paris. Nu ligger den målsætning i ruiner.

- Nu er vores eneste mål at komme til Paris. Vi har stadig gode ryttere, Alexey Lutsenko, Omar Fraile, Pello Bilbao. Vi må se, hvad der er muligt rent taktisk, siger sportsdirektør Dimitriy Fofonov.

- Men holdet skal også være motiveret, for det har stor indflydelse på holdet, når kaptajnen er styrtet og ikke længere er med i løbet. Jeg har oplevet tidligere, at moralen dykker derefter.

- Man har arbejdet sammen, trænet sammen med ét mål for øje. Når det hele så falder sammen, er moralen helt sikkert ikke høj. Hverken for ledere eller ryttere. Der er langt til Paris nu, siger Fofonov.

Den sportslige leder er dog lettet over, at Fuglsang er sluppet fra styrtet uden brækkede knogler

- Det er en dårlig dag. Men det er gode nyheder, at han ikke har brækket noget. Det var et slemt styrt.

- Han var i en god position i front. Efter hvad jeg har hørt, var det en rytter fra Wanty, der styrtede lige foran ham. Det kunne han ikke undgå. Han kunne kun flyve fremad som Superman.

- Han har en stor blodansamling i venstre hånd. Han blev bange, for den er virkelig stor. Han har slået sig mange steder. Han ligner en mumie nu, siger Fofonov.

Onsdag mister Astana endnu en rytter. Med Fuglsangs exit er det nemlig også slut for Luis León Sanchez, der kæmper med rygproblemer.

- Sanchez blev skannet på hviledagen, og vi besluttede at presse ham igennem de to flade etaper for at hjælpe Jakob. Men nu giver det selvfølgelig ingen mening, siger Dimitriy Fofonov.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce