Annonce
Sport

Asgreen trak forgæves: Jeg kender min rolle

Christian Hartmann/Reuters
Kasper Asgreen knoklede i fronten af feltet, men en etapesejr til holdet fik han ikke for anstrengelserne.

Kasper Asgreen sad på store dele af fredagens 7. etape i front af Tour de France-feltet og holdt to forpinte udbrydere i kort snor.

Danskeren fik dog ikke en etapesejr til sit hold ud af anstrengelserne, da Quick-Step-sprinteren Elia Viviani på de sidste meter blev henvist til sjettepladsen.

Men den danske arbejdsmand har det alligevel fint med sin rolle som trækæsel på etaper, hvor det handler om at komme samlet til mål.

- Selvfølgelig har jeg ondt i benene, men det var en vigtig etape for os, så selvfølgelig skulle jeg frem og føre, siger Kasper Asgreen.

Inden Tour de France havde han fået besked om, at han var udset til at sidde i front, når udbrud skulle holdes i snor.

På fredagens etape fik han hjælp af Jumbo-Vismas Tony Martin og Lotto Soudals Maxime Monfort. Begge hold delte Quick-Steps interesse i en massespurt.

- Jeg synes, vi deltes fint om arbejdet.

- Det er sådan, det er, når man kører på et hold med en af de bedste sprintere. Så er der nogen, der skal frem. I dag var det mig, og det er hovedsageligt derfor, jeg er med, siger Kasper Asgreen.

Han kunne se Dylan Groenewegen fra Jumbo-Visma snuppe sejren, mens Viviani efterfølgende klagede over et halvfladt forhjul.

- Sådan er det jo i cykelløb, konstaterer Kasper Asgreen.

Lørdagens etape er anderledes kuperet. Her venter 200 kilometer med syv stigninger i de lavere kategorier.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce