Annonce
Ringkøbing

Asbæk mistede en kvart million: Pilou blev advaret af 'Landbrugsbank' inden fatal aktiehandel

Efter en fatal investering i aktier, der medførte et tab på 250.000 kroner, arbejder den 37-årige skuespiller Pilou Asbæk nu på at blive gældfri. Arkivfoto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Beruset af champagne købte Pilou Asbæk i 2017 spontant aktier for en kvart million kroner. Ringkøbing Landbobank advarede den danske stjerneskuespiller, der da også endte med at betale særdeles dyre lærepenge.

Ringkøbing: Det kan være fatalt at træffe store beslutninger i en brandert. Spørg blot skuespilleren Pilou Asbæk.

- Jeg ringede direkte til chefen for Ringkøbing Landbrugsbank og fortalte ham, at jeg ville købe for en kvart million. Fint nok.

Opkaldet blev foretaget i 2017 fra en førsteklasseslounge med årgangschampagne ad libitum i lufthavnen i Paris. Her sad den danske skuespillerstjerne og forberedte sig på en rejse til Tokyo, hvor Pilou Asbæk og amerikanske Scarlett Johansson skulle deltage i promoveringen af science fiction-filmen 'Ghost in the shell' med et budget på 770 millioner kroner.

Om sin samtale med bankbossen - i det, der retteligt hedder Ringkjøbing Landbobank - fortæller Pilou Asbæk videre i ugens udgave af Se og Hør:

- Chefen godkendte beløbet, men jeg skulle tale med deres økonomiske rådgiver, der insisterede på at fortælle mig, at jeg skulle være sikker på, hvad jeg gjorde, fordi de vidste, at det var en højrisiko-aktie. 'Ja-ja', svarede jeg kækt. Jeg var ikke til at skyde igennem. Jeg skulle på verdensturné med Scarlett Johansson, og hvis den film blev et hit, så var jeg en verdensstjerne, og penge ville være irrelevante resten af mit liv. Jeg købte for 250.000 kroner til en fantastisk kurs. Det gik bare så godt.

Annonce

Chefen godkendte beløbet, men jeg skulle tale med deres økonomiske rådgiver, der insisterede på at fortælle mig, at jeg skulle være sikker på, hvad jeg gjorde, fordi de vidste, at det var en højrisiko-aktie. 'Ja-ja', svarede jeg kækt. Jeg var ikke til at skyde igennem

Pilou Asbæk, skuespiller, i Se og Hør

Tabte alt på få timer

I Se og Hør fortælles det, at Pilou Asbæk og hans manager festede igennem på hele flyturen til Japan. Da landingshjulene ramte Tokyo, tjekkede den danske skuespiller lige aktiekursen, og til hans glæde kunne han se, at pilen pegede i den rigtige retning; angiveligt med en vækst på imponerende 40 procent.

Men da Pilou Asbæk nogle timer senere stod på den røde løber efter premieren på 'Ghost in the shell', blev det med ét klart, at det kan være ren hasard at investere i højrisiko-aktier:

- Aktiemarkedet i USA var vågnet, og aktien var faldet til kurs ét. Jeg havde tabt alt. Det var så dumt. Anna (Pilou Asbæks hustru, red.) kunne ikke se det sjove i det, og jeg har ikke købt aktier siden.

Klaus Gamst, der er markedschef i Ringkjøbing Landbobank, kender ikke til historien i Se og Hør. Om han kender til Pilou Asbæk som kunde i det vestjyske pengeinstitut, er et åbent spørgsmål:

- Det kan jeg ikke udtale mig om, siger Klaus Gamst, der dog kender lidt til aktiehistorien, som Pilou Asbæk tidligere har muntret sig med i 'Natholdet' på TV 2:

- Det er meget sjovt, tilføjer markedschefen, der også tager det med et smil, at skuespilleren siger Ringkøbing Landbrugsbank:

- Vi har et navn, der lægger sig op af det. Vi hører det fra gang til gang, og det lever vi med. I øvrigt udgør landbrug blot en lille del af vores forretning, siger Klaus Gamst.

Vil gerne være gældfri

Lige som Pilou Asbæks impulsive aktieinvestering endte også 'Ghost in the shell' som et fælt flop. Filmen indtjente 200 millioner kroner mindre end budgetteret, og to, planlagte opfølgere blev aldrig til noget.

Om den udgang på historien siger den 37-årige skuespiller til Se og Hør:

- I dag er jeg mere interesseret i at få afbetalt vores lejlighed, så vi ikke skylder penge til banken - og måske købe et sommerhus. Det vil give en kæmpe frihed. At være gældfri og kunne vælge til og fra.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Annonce