Annonce
Navne

Arvesynd og tilgivelse

Sognepræst Ole Lange. Foto: Mads Dalegaard
Udbytteskat-skandalen. Hvidvask-anklagerne. Panamapapirerne. Kvinden med den tunge kuffert. Retssag om ansvarspådragende uforsigtighed. Britta-sagen.

Luk avisen op. Du kan ikke undgå at blive forarget over griskhed, grådighed og uforskammet frækhed. Mon ikke du så tænker som jeg: Det bliver da også værre og værre med alle disse svindelsager? Er det ikke som om alting falder fra hinanden?

Så er det vi hører søndagens evangelium: "Der var en konge, der ville gøre regnskab med sine ministre. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter (oprindelig navnet på en stor mønt, i vore dages penge: cirka 50 milliarder) ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales."

En ordknap historie og alligevel har alle tilhørere straks kunnet se det lyslevende for sig. For allerede Bibelens tidsalder var fuld af svindelsager. Krøniker om de romerske kejsere vrimler med historier om konsuler og statholdere, som overdriver deres korruption så groft, at kejserne, måtte gøre som lederne i Kina gør det: Af med hovedet! Og familien i straffelejr eller på slavemarkedet.

Kirkens gamle vismænd drog den konklusion af disse historier, at det øjensynlig hører med til menneskenaturen at kunne svindle og at blive fristet til snyd. Arvesynd, kaldte de det.

Vi taler ikke så meget om det længere. Begrebet blev på et tidspunkt misbrugt til at dunke folk oven i hovedet. Men oprindelig var det ment som en kilde til samvittighed og tilgivelse. For evangeliet fortsætter på denne måde:

Ministeren fortryder, trygler om tilgivelse og lover bod og bedring, og kongen får medlidenhed med ham og tilgiver ham. Men da ministeren kommer ud i det fri, får han fat på en underordnet, der skylder ham et mindre beløb, 100 denarer (i vore dage cirka 100.000 kroner.)

Nu gentager historien sig. Den bedrageridømte minister kræver gælden indløst, og skyldneren trygler om henstand. Men denne gang er der ingen barmhjertighed. Ministeren får sin underordnede fængslet og hans ejendom sat på tvangsauktion.

Men da kongen hører om denne historie, bliver han vred, får fat på ministeren og siger: "Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig?" Og så overlod han ham til domstolene.

Pointen er klar: Når jeg nu har en bevidsthed om mine egne fejl og mangler, og at der er ting, jeg skammer mig over eller er skyldig i – kort og godt kender til den arvesynd, som har fulgt mennesket siden urtiden - burde det så ikke lære mig noget om at bære over med andre?

Når vi nu alle er i samme båd: Burde vi så ikke prøve på at få tingene til at fungere, i stedet for at blusse op i vrede og forargelse?

Det kan være svært, når vi hører om milliardsvindel, bedrageri for millioner og tricktyve som udnytter svage. Men glem harmen og gør som kongen i lignelsen: Overlad dem til domstolene.

Men når vi nu møder andre mennesker i dagligdagen, som vi synes har så mange fejl og gør så mange dumheder: Så er det, at vi skal gribe i egen barm og huske på:

Du og jeg står også kun her i dag, fordi der er nogen, der har båret over med mig og dig, tilgivet os og en gang taget imod vores "Undskyld, det er jeg ked af".

I vores levetid er der andre mennesker, der har båret og båret over med os fra vi var børn og indtil i dag. Og på evigt plan er der en Gud, som har tilgivet mig den principielle skyld, som hører med til menneskets natur: At kunne snyde og at blive fristet af denne mulighed.

Luk op for nyhedsstrømmen: Du kan ikke undgå at blive forarget over griskhed, grådighed og uforskammet frækhed. Men inden du lader dig rive med, skal du huske på søndagens evangelium, hvor det også hedder: "Hvor mange gange skal jeg tilgive min broder? Op til syv gange? Nej, Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange."

Glem aldrig tilgivelsen. Den er begyndelsen og enden, og tilgivelsens kraft vokser ud af at kende sine egne fejl, at kende til at angre og at få trang til at gøre bare lidt godt igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Pårørende til trafikdræbt er fundet

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Skjern

Innovest II droppet: Byråd vil hellere renovere Skjerns gamle rådhus

Annonce