Erhverv

Arkitekterne bag Det Ny H.C. Andersens Hus: Vi nyder godt af stor efterspørgsel på kvalitet

Jeg kan notere, at der for tiden er store efterspørgsel på arkitektonisk kvalitet, og heldigvis handler det ikke altid kun om en god pris, siger partner og arkitekt i firmaet Cornelius Vöge, Nanna Vöge. Pressefoto
Cornelius Vöge Atelier for Arkitektur står bag kommende ikoniske byggerier som Det Ny H.C. Andersens Hus i Odense og det nye vandkulturhus i København sammen med japansk stjernearkitekt.

ODENSE: Nanna Vöge er partner og arkitekt i firmaet Cornelius Vöge, der aktuelt rider på en bølge af succes.

- Det går rigtigt godt for tiden, og jeg tror, det handler om, at vi nu høster frugterne af, at vi har holdt fast ved at være kompromisløse og insisteret på, at vi vil fortælle en historie med det, vi laver, siger hun.

- Jeg kan notere, at der for tiden er stor efterspørgsel på arkitektonisk kvalitet, og heldigvis handler det ikke altid kun om en god pris. Vi har desuden været i gang i mange år, og vi har efterhånden fået et godt og fintmasket netværk, som kender os og som ved, hvad vi står for, pointerer Nanna Vöge.

Cornelius Vöge går målrettet efter projekter, som passer til deres referencer, og nu har arkitektvirksomheden besluttet at gå mere målrettet efter større boligprojekter inden for både nybyggeri og renoveringer.

- Vi har fra 2009 været involvereret i mange store kulturprojekter, og nu satser vi på at komme mere ind på det store boligmarked, siger hun.

Cornelius Vöge

Etableret: 2006 i Roskilde

Omsætning 2018: 10.5 mio. kroner

Resultat 2018: 0,7 mio. kroner

Antal ansatte: 15

Ikoniske projekter

Cornelius Vöge er blandt andet blevet kendt såvel herhjemme som i udlandet for forskellige kulturprojekter som det Nordatlantiske Hus i Odense og det kommende ikoniske byggeri af et nyt vandkulturhus på Papirøen over for Skuespilhuset i den centrale del af havnen i København sammen med den japanske arkitekt Kengo Kuma.

- Byggeriet bliver fantastisk og yderst genkendeligt. Et byggeri, som på sin egen måde låner fra sine omgivelser og blandt andet inspireres af de mange murede gavle i tegl, der omkranser vandkulturhuset og vender ud mod havnen. Projektet vil hæve sig over plateauet, og stueetagen vil være åben med kig til bassinerne, fortæller Nanna Vöge og fortsætter:

- Byggeriet vil være karakteriseret af indbyggede naturoplevelser. Det vil eksempelvis være muligt at svømme udenfor og rundt mellem de smukke grotteagtige former, og gæsterne vil få fornemmelsen af at stå inde i et vandfald, næsten som at være ude i den frie natur, men inde midt i Københavns havn.

Underjordiske haver

Det Ny H.C. Andersens Hus i Odense bliver et tilsvarende ikonisk projekt, der, som Nanna Vöge udtrykker det, "bygges i respekt for de omgivelser, det skal indgå i."

- To tredjedele af museet vil ligge under terræn med blandt andet haver en etage under jorden. Museet bygges i flotte organiske former og med en indretning, der leder tankerne hen på fortællingen om den flyvende kuffert. Besøgende bliver ført gennem museet via en lang række oplevelser og fortællinger, og vi leger med mange spændende modsætninger som stor og lille, ude og inde, åben og lukket, forklarer en tydeligt begejstret Nanna Vöge.

Den kommende museum for den verdensberømte eventyrdigter bygges i et stort haveanlæg og får tre pavilloner med en nyfortolkning af bindingsværk i de ydre konstruktioner i respekt for de gamle huse omkring museet. Grundstenen blev lagt på digterens 214 års fødselsdag - 2. april 2019.

Det Ny H.C. Andersens Hus

Det Ny H.C. Andersens Hus i Odense koster 305 millioner kroner at opføre. Odense Kommune bidrager med 60 mio. kroner, mens Augustinus Fonden kommer med 20 mio. kroner og A.P. Møller Fonden med hovedparten, 225 mio. kroner.

Hele projektområdet dækker 9.000 kvadratmeter, hvoraf selve museet er på 5.600 kvadratmeter. Resten af området bliver anlagt som haveanlæg med hække, træer og nye stier.

Grundsten til museet blev lagt 2. april 2019 - på H.C. Andersens 214 års fødselsdag. Det forventede åbningstidspunkt for det eventyrlige hus er første halvdel af 2021.

Per Aarsleff A/S har enterprisen på udførelsen af byggegruben.

0/0
Annonce
Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Kultur

'Vestjyllands smukkeste motionsløb': Vejrguderne kastede glans over cykelløb

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Ringkøbing For abonnenter

Forening for kirkegårdskultur: Tænk jer grundigt om, før I fjerner gravstenene

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Annonce