Udland

Arkitekt: Autenticiteten kan ikke genskabes i Notre Dame

Geoffroy Van Der Hasselt/Ritzau Scanpix
Selv om man med stor sandsynlighed vil kunne rekonstruere Notre Dame i Paris, så går noget alligevel tabt.

Det kan blive en vanskelig opgave at genopbygge Notre Dame-katedralen, og noget af den over 800 gamle kirke vil aldrig blive som før.

Det fortæller Arne Høi, institutleder på Institut for Bygningskunst og Kultur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

- Man kan godt genopbygge en form, men man kan aldrig genskabe den historie og autenticitet, der har været.

- På en trappe op til tårnet kan trinene være slidt bløde efter mange århundreders brug. En ny trappe kan godt være udført i det samme materiale og form, men sliddet kan man ikke genskabe.

- På den måde er historie og autenticitet noget af det allersværeste at håndtere, når man står med en restaurering, siger han.

Branden i katedralen brød ud mandag omkring klokken 18.50.

Selv om omfanget af skaderne endnu ikke er kendt til fulde, så er Notre Dame en kompliceret bygning, fortæller institutlederen.

- En af udfordringerne er, at kirken er blevet til over mange perioder. Derfor kan måden at bygge på, materialer og så videre godt variere forskellige steder i kirken.

- Og så var den også igennem en stor restaurering i midten af 1800-tallet af arkitekten Viollet-le-Duc. Det tilfører byggeriet endnu et lag af kompleksitet.

Derfor venter der nu et omfattende analysearbejde, før man overhovedet kan gå i gang med restaureringen.

- Denne periode (omkring rekonstruktionen, red.) er forholdsvis veldokumenteret, men alligevel venter der et omfattende bygningsarkæologisk arbejde.

- Her ser man blandt andet på, hvilke materialer og byggeteknikker der er brugt. Når det er færdigt, skal man så beslutte sig for, hvilken restaureringsholdning man vil anlægge.

- Vil man bruge de samme håndværkstyper og materialer som dengang, eller vil man måske gå en mere moderne vej, siger han.

Ud over flammerne kan de mange millioner liter vand brugt i slukningsarbejdet også gøre stor skade på en bygning.

Men det vil man i de kommende dage skulle afdække omfanget af, fortæller Arne Høi, der dog tror på, at katedralens skader vil kunne udbedres.

- Jeg har ikke kendskab til, at man ved andre store bygninger ikke har kunnet rekonstruere dele af byggeriet. Så det tror jeg godt, man kan. Men det vil muligvis kræve genudvikling af tabte håndværk.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

Skjern

Forbudt med slag og spark: Ny judoklub slår dørene op i Skjern

Tophistorier

Seneste nyt

Vestjylland For abonnenter

Ormefiskeriet i Varde Å vil formentlig blive begrænset

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

112

Dåsekaster i BMW fik kolde fødder: Meldte sig selv til politiet

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Tarm

Har du skjulte skatte? Så vil TV2 Fri gerne se dig til Markedsdage i Tarm

Skjern

Flere vil i de ukendtes grav - kirkegård åbner ny afdeling med anonyme grave

Annonce