Annonce
Erhverv

Arbejdsmarkedet fortsætter frem trods brexit og handelskrig

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Antallet af lønmodtagere er steget uafbrudt siden 2013. I marts kom yderligere 3600 i beskæftigelse.

Der er fortsat fremgang på det danske arbejdsmarked, hvor flere kommer i job.

Antallet af lønmodtagere steg med 3600 i marts sammenlignet med måneden før. Det sender det samlede tal op på 2,78 millioner, oplyser Danmarks Statistik.

Tallet har været stigende 71 måneder i træk. Fremgangen i marts dækker over 3100 nye job på den private del af arbejdsmarkedet, mens det offentlige tæller resten.

Cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank påpeger, at opsvinget i økonomien ser ud til at fortsætte.

- Der har ellers været bekymring for, at bekymring i verden omkring os ville dæmpe det danske opsving og få jobvæksten til at gå ned i gear, men det kan vi altså ikke se noget til, skriver han i en kommentar.

Trods fremgangen vurderer han, at de gode tider i dansk økonomi har det bedste bag sig.

Han spår, at beskæftigelsen kan fortsætte, men ikke i samme tempo som de seneste år.

- Det ser ikke helt godt ud for det globale opsving, som under alle omstændigheder nærmer sig enden, og som får ekstra modvind fra handelskrig, brexit og diverse andre genvordigheder, skriver Las Olsen.

Samme vurdering kommer fra Bo Sandberg, der er cheføkonom i interesseorganisationen Dansk Byggeri.

Han påpeger, at der det seneste år er blevet skabt 26.000 job mod 54.000 året før.

- Selv om det danske opsving er solidt og kernesundt, så er vi ikke en økonomisk ø.

- Som en lille, åben økonomi vil vi uundgåeligt blive ramt af den økonomiske afmatning i Tyskland, den politiske usikkerhed i kølvandet på brexit og den fortsat uafklarede situation omkring handelskrigen, skriver Bo Sandberg.

Hos Nykredit spår cheføkonom Tore Stramer, at der i både 2019 og 2020 vil blive skabt i omegnen af 35.000 job.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce