Erhverv

Arbejdsgivere spilder dyrebar tid: Ledige søger job uden interesse

Hver dag spilder virksomhedsledere tid på umotiverede ansøgninger fra ledige, som reelt ikke ønsker et job. Hos nogle er det op mod hver anden ansøger, som skriver på skrømt eller har krydset en uønsket branche af i jobcentrets database. Arkivfoto: Preben Madsen

Arbejdsgivere mangler ledige hænder og spilder tid på umotiverede ansøgere. Dansk Erhverv kritiserer jobcentre for dårligt håndværk.

Rekruttering: Hver tredje rengøringsfirma, hotel eller butik har inden for det seneste år fået ansøgning fra jobsøgere, som ikke var interesseret i at få arbejde i virksomheden. Dansk Erhverv har spurgt medlemmerne om problemet, og især inden for rengøring og service spilder arbejdsgiverne tid på umotiverede ansøgere.

Tre ud af fire ledige kommer fra jobcentrene, og ifølge Dansk Erhverv er omkring halvdelen af dem ærlige nok til at fortælle, at de eksempelvis søger jobbet for at optjene dagpenge eller få kontanthjælp. Ifølge arbejdsmarkedschef Peter Halkjær fra Dansk Erhverv koster det tid og penge hos arbejdsgivere, som både har rygende travlt og mange ubesatte stillinger.

- Det er et kæmpe spild af ressourcer, og mange virksomheder vælger jobcenteret og Jobnet fra på grund af de dårlige erfaringer. Ressourcespildet i jobcentrene spærrer desuden for de ledige, som gerne vil og behøver en håndsrækning for at komme i beskæftigelse. De får ikke samme adgang til virksomhederne, som hvis systemet havde fungeret, vurderer Peter Halkjær.

Efterlyser sanktioner

Ifølge undersøgelsen giver mange af de uinteresserede jobsøgere sig først til kende sent i processen eller under jobsamtalen, andre gange kan arbejdsgiveren ikke få kontakt til dem. Bruttoledigheden var i oktober 106.000, det laveste siden 2009, men ifølge Dansk Erhverv koster det de offentlige kasser dyrt, når ledige ikke tager imod de mange åbninger på arbejdsmarkedet.

- Vi efterlyser betydelige sanktioner over for ledige, som ikke står til rådighed for de jobmuligheder, som viser sig. Jobcentrene gør meget for at lave aftaler om praktik og job med løntilskud, men en del er forgæves, når de ledige kandidater enten siger nej tak eller slet ikke dukker op, siger Peter Halkjær.

Dansk Erhverv mener, at jobcentrene ofte ikke gør deres arbejde ordentligt og sender de forkerte ledige ud til virksomhederne. Den ledige skal som udgangspunkt være motiveret og i stand til at tage ansvar og arbejde selvstændigt i virksomheden.

- Det nytter ikke, at man i en rengøringsvirksomhed ikke kan følge en instruks om at blande vand og sæbe eller sørge for at tage åndedrætsværn på ved farlige kemikalier. Jobcenteret brænder broerne til især de mindre virksomhedsejere, som selv står for momsregnskab og kommer til at brænde et par timer af på en umotiveret ansøger, siger Peter Halkjær.

Plads til forbedring

Dansk Erhverv spurgte i foråret 400 medlemmer om deres tilfredshed med jobcentrene. Hver tredje medlem angav, at de generelt har dårlige erfaringer med jobcentrene. Det var en stigning på 12 procent siden den seneste måling i december 2016. Halvdelen af virksomhederne angav, at jobcentrene ikke kender til virksomhedens krav til de kandidater, som centeret vælger ud.

- Kandidaterne er enten ikke klædt på eller har forstået, hvad de kommer ud til. Jobcentrene mangler ofte at kortlægge det rette match, men det svinger meget fra jobcenter til jobcenter, når det kommer til kvaliteten af indsatsen, konkluderer Peter Halkjær.

Af de 400 medlemmer svarede 6 ud af 10, at de ikke bruger jobcentre til rekruttering og kun 23 procent havde brugt et jobcenter inden for det seneste år. Ifølge Peter Halkjær er det sidste ikke nødvendigvis et problem, men jobcentrene har ifølge arbejdsmarkedschefen "et stort potentiale for forbedring".

- Virksomhederne har mange rekrutteringskanaler, og det vigtige er, at de finder dem, som giver mening. For nogle er det Facebook, Linked In eller lommebogen med kontakter. Jobcentrene skal ikke kunne dække alle virksomheders behov. Men tilbagemeldingen om, at kun 4 ud af 10 har gode erfaringer med at rekruttere via et jobcenter, mens en tredjedel har dårlige erfaringer, burde få alarmklokkerne til at ringe, siger Peter Halkjær.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce