Annonce
Erhverv

Apples skrinlagte datacenter koster entreprenør milliarder

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
MT Højgaard må vinke farvel til ordre på 1,9 milliarder kroner, fordi Apple dropper datacenter nær Aabenraa.

Den danske entreprenørkoncern MT Højgaard går glip af en ordre på 1,9 milliarder kroner, fordi Apple tirsdag valgte at skrotte sin plan om at bygge et datacenter tæt ved Aabenraa.

Det oplyser MT Højgaard i en meddelelse onsdag.

Apple har valgt at droppe byggeriet og i stedet fokusere på et andet datacenter i Viborg.

Planerne om at bygge et datacenter i Kassø ved Aabenraa på en 285 hektar grund kom frem i 2017.

Aabenraa Kommune blev orienteret om de nye planer tirsdag. MT Højgaard oplyser, at ordren til 1,9 milliarder kroner ville være kommet i kassen løbende de næste tre-fire år.

MT Højgaard-direktør Anders Heine Jensen fortæller til DR, at den glippede ordre ikke får konsekvenser for bemandingen.

- Vi er ærgerlige over, at projektet uden for Aabenraa indstilles, men vi glæder os over en fortsat positiv relation til bygherren og vores stærke position i det fortsat attraktive marked for datacentre.

- Selv om der var tale om en stor ordre, havde den en lang produktionstid på tre-fire år. Derfor påvirker ophævelse af ordren ikke vores forventninger til 2019 eller bemandingen i MT Højgaard i den kommende periode, siger Anders Heine Jensen til DR.

Apples beslutning kom bag på Aabenraa Kommune, fortalte borgmester Thomas Andresen (V) tirsdag.

- Det ærgrer mig meget. Jeg havde gerne set, at man var kommet i gang.

- Men når det så er sagt, så har vi gang i rigtig mange ting i Aabenraa Kommune - inklusive yderligere datacentre, sagde han.

Apple vil forsøge at sælge grunden ved Aabenraa, og kommunen håber at kunne finde en køber, som kunne være interesseret i at opføre et datacenter.

Apple er ikke den eneste it-gigant, der har gjort sig bemærket kommunen.

Google har købt en grund i Kassø ved siden af Apples grund, hvor selskabet planlægger at opføre et datacenter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce