Annonce
Erhverv

Apple dropper stort datacenter ved Aabenraa

Lionel Bonaventure/Ritzau Scanpix
Apple havde planer om datacentre ved både Aabenraa og Viborg, men satser nu kun på Viborg.

Apple har besluttet at droppe byggeriet af et stort datacenter uden for Aabenraa i Sønderjylland.

Det oplyser Aabenraa Kommune i en pressemeddelelse.

Planerne om at bygge et datacenter i Kassø ved Aabenraa på en 285 hektar grund kom frem i 2017.

Aabenraa Kommune er overrasket over beslutningen fra Apple. Det fortæller Stig Isaksen, der er direktør for kultur, miljø og erhverv i kommunen.

- Det kommer fuldstændigt uventet for os, at Apple i dag på et telefonmøde orienterer os om, at man ønsker at afhænde sin byggegrund.

- Aabenraa Kommune har arbejdet med Apple i lang tid for at skabe grobund for et af verdens største datacentre, siger han i pressemeddelelsen.

Apple vil sælge grunden, hvor datacentret skulle have ligget. Aabenraa Kommune vil forsøge at hjælpe med at finde en køber.

Apple er sideløbende i gang med at bygge et datacenter i Viborg. Det har tidligere været meldt ud, at det skal åbne i 2019.

Det er anden gang på tre måneder, at en stor amerikansk it-gigant indstiller planer om et datacenter i Danmark.

I marts droppede Facebook et datacenter i Esbjerg, men det amerikanske selskab er fortsat ved at opføre et datacenter i Odense.

Desuden har Google købt en grund i Kassø ved Aabenraa, hvor der også planlægges et datacenter. Google har også planer om et datacenter ved Fredericia.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce