Annonce
Danmark

Apotekernes onde spiral: Mere salg af creme og mindre hjælp

Apotekerne uden for de større byer er fanget i en ond spiral, hvor de får mindre og mindre for hver pakke medicin de sælger. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

1

Som følge af en liberalisering af loven i 2015, sælger apotekerne mere creme og flere plejeprodukter, og dermed stiger deres samlede avance.

Annonce

2

Den ekstra avance trækkes fra i den faste pris, apotekerne modtager fra staten, hver gang de sælger en pakning med medicin. Den lavere betaling gælder alle apoteker, uanset hvor meget eller lidt creme de hver især sælger.

3

Den faldende avance på medicinsalg giver apotekerne et incitament til at sælge endnu mere creme. Også fra nye adresser i supermarkeder, centre og andre steder, hvor der er mange kunder.

4

Med øget avance fra cremesalg skruer staten igen ned for tilskuddet til medicinsalg, og sådan fortsætter spiralen. Siden 2015 er tilskuddet mere end halveret (fra 10,96 kroner pr. pakke til 5,46 kroner).

5

De apoteker, der ikke har kundeunderlag til at sælge mere creme og flere skønhedsprodukter, får sværere ved at leve op til den sundhedsfaglige kvalitet og rådgivning af kunderne, de er forpligtet til.

Det gælder især apotekerne på landet, og her bor i forvejen den største andel af mennesker over 60 år, som er dem med størst behov for medicin.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Annonce