Annonce
Sport

Antonsen om VM-finale: Har drømt om den scene

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Anders Antonsen har svært ved at forstå, at han søndag skal stå i karrierens største kamp.

Badmintonkometen Anders Antonsen tog en ny stor skalp, da han lørdag spillede sig i VM-finalen med en knusende sikker sejr over Kantaphon Wangcharoen fra Thailand.

22-årige Antonsen vandt 21-15, 21-10 og skal nu møde den japanske verdensetter, Kento Momota.

- Siden jeg var helt lille, og før jeg kunne slå en baghånd, har jeg drømt om at stå på sådan en scene. Det er det, jeg altid har drømt om, siger Antonsen til TV2 Sport.

- Det er vel den største kamp, man overhovedet kan opleve, sammen med et OL, konstaterer han.

Danskeren, der er seedet som nummer fem i herresingle, dominerede stort set fra start til slut mod lørdagens thailandske modstander.

Ifølge Antonsen selv var han ikke på toppen fysisk, men alligevel leverede han en pragtpræstation.

- Ligesom i går (fredag, red.) tror jeg ikke, jeg kan forstå det helt. Det er først efterfølgende, jeg kan begynde at forstå, hvad der er sket, siger Antonsen.

Han forklarer, at resten af lørdagen skal bruges på nedvarmning, et varmt bad og en stor omgang aftensmad.

Antonsen får da også brug for at være på toppen i søndagens opgør mod Momota. Den førsteseedede japaner cruisede ligesom Antonsen til finalen med med en sejr på 21-13, 21-8 over inderen Sai Praneeth Bhamidipati.

Antonsen og Momota har stået over for hinanden fire gange. Tre af opgørene er endt med japansk sejr, men Antonsen vandt det seneste møde i Indonesia Masters i januar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce