Annonce
Indland

Antallet af sager om seksuelle overgreb i Forsvaret stiger

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Antallet af sager om overgreb i Forsvaret er steget betydeligt siden 2014 og toppede sidste år med 11 sager.

20 år efter, at Forsvaret indledte en indsats for at komme seksuelle overgreb til livs, er antallet af sager om overgreb begyndt at stige igen.

Faktisk oplever kvinder i Forsvaret i disse år et bredt spektrum af grove overgreb.

Det viser en række afgørelser fra Forsvarsministeriets Auditørkorps, som Berlingske har fået aktindsigt i. På fem år har Auditørkorpset behandlet i alt 31 sager om seksuelle overgreb.

Antallet af sager om overgreb er steget betydeligt siden 2014 og toppede sidste år med 11 sager.

Auditørkorpset er landets militære anklagemyndighed, så der er vel at mærke tale om sager, som er så grove, at de kan udløse strafferetlige sager.

- Det er ikke godt. Der må ikke herske tvivl om, at så mange af den type sager ikke er tilfredsstillende. Det bør under ingen omstændigheder finde sted, siger Forsvarets øverste chef, general Bjørn Bisserup, da Berlingske forelægger ham oplysningerne.

Ifølge avisen har der blandt andet været sager om krænkelser begået af mandlige overordnede i beruset tilstand.

En chef i Forsvaret blev i 2016 idømt en bøde for i tre forskellige tilfælde at have krænket underordnede.

Desuden er en række kvinder ifølge Berlingske blevet udsat for slag i bagdelen eller groft krænkende udtalelser.

Forsvaret har siden 1999 haft en politik om seksuel chikane.

Men først fra 2004 har Forsvaret for alvor gjort en indsats for at bekæmpe problemet, efter at en omfattende undersøgelse året forinden viste, at stort set alle kvinder i Forsvaret blev udsat for en form for kønskrænkende adfærd.

- De fleste mennesker har ingen idé om hvor meget af den slags, der rent faktisk stadig foregår i Forsvaret. Men jeg har talt med mange kvinder i Forsvaret, der sover med kniv under hovedpuden under deres udsendelse, siger Sara la Cour, der er forkvinde for foreningen Kvindelige Veteraner, til Berlingske.

Foreningen har på bare to år har fået 100 henvendelser fra kvinder, der har oplevet krænkelser i Forsvaret.

Forsvarets ledelse vil i efteråret udvide den såkaldte arbejdspladsvurdering med en tillægsundersøgelse, der skal belyse omfanget af seksuelle krænkelser.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce