Annonce
Erhverv

Antallet af folk på kontanthjælp er det laveste i ti år

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
125.900 personer var på kontanthjælpsydelser ved udgangen af marts. Det er et fald på 13.300 på et år.

Der har været et fald i antallet af modtagere på offentlige ydelser som kontanthjælp i starten af 2019.

Samlet var 125.900 på kontanthjælpsydelser ved udgangen af første kvartal.

Det er et fald på 3400 over de seneste tre måneder og 13.300 det seneste år.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der er offentliggjort tirsdag.

Tallene dækker ikke blot kontanthjælpsmodtagere, men også ydelser som uddannelseshjælp, integrationsydelse samt folk i løntilskud og på revalidering.

Man skal tilbage til 2009 for at finde et tidspunkt, hvor færre har været på kontanthjælpsydelser, oplyser Danmarks Statistik. Siden 2015 er tallet faldet fra omtrent 175.000.

Ifølge Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, spiller de seneste års kontanthjælpsreformer ind på udviklingen, men den skyldes også, at dansk økonomi har været godt kørende i en årrække.

De seneste års reformer på området dækker blandt andet kontanthjælpsloftet, der er et loft over, hvor meget folk i systemet kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte.

Samtidig er der 225-timersreglen, der bestemmer, at personer, der har modtaget kontanthjælp i et år, inden for tre år skal have arbejdet 225 timer for at beholde den fulde kontanthjælp.

- Det er positivt, at antallet af kontanthjælpsmodtagere igen falder i marts måned, og at vi nu har det færreste antal modtagere af kontanthjælpsydelser siden 2009.

- Det hænger sammen med de gunstige konjunkturer. Derudover spiller både Thornings og Løkkes kontanthjælpsreformer ind, skriver Mads Lundby Hansen i en kommentar.

Hos tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer cheføkonom Erik Bjørsted, at faldet i kontanthjælpsmodtagere stort set kun skyldes gode tider i dansk økonomi.

Han henviser til, at en evaluering fra Finansministeriet før valget viste, at de to reformer - kontanthjælpsloft og 225-timersregel - isoleret har sendt 450 personer på offentlige ydelser i job.

- Der er gode tider i Danmark. Der er rift om arbejdskraften, og det gør, at der bliver bedre plads til de personer, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Reformerne spiller en meget lille rolle, siger Erik Bjørsted.

Ud af de 125.900 personer, som ikke er i job, vurderes omtrent en fjerdedel til at kunne tage et job med det samme.

Selv om færre folk er på offentlige ydelser, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at de er i arbejde eller tager en uddannelse.

Det kan også dække over, at de bliver forsørget af familie eller klarer sig på anden vis.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce