Annonce
Digitalt

Anmeldelse: Link’s Awakening er et must-have til Nintendo Switch

Koholint-øen har aldrig været flottere. Link's Awakening har fået en fuldkommen remake, og grafikken er både nuttet og skræmmende - præcis som originalen føltes for 26 år siden. Pr-foto
Det 26 år gamle The Legend of Zelda: Link’s Awakening er netop udkommet til Nintendo Switch i et imponerende remake. Grafikken har fået et gevaldigt løft, styringen er blevet forbedret, der er blevet kælet for lydsiden, og så er der føjet endnu flere hemmeligheder til. Alt i alt har Link’s Awakening aldrig været i bedre form, og det er værd at samle op, uanset om man har spillet det før eller ej.

Link’s Awakening var lidt af en særling i Zelda-sammenhæng, da det kom i ’93. Der var for det første ingen Zelda, heller ingen Ganondorf, og Triforcen glimrede også i sit fravær. Kameraet skifter løbende mellem klassisk top-down og sidevendt platform-perspektiv a la Mario, hvilket dog var set før, og apropos Mario låner Link’s Awakening mange karakterer fra Mario-universet. Blandt andet chain chomps, goombas og shy guys.

Stemningen i spillet er også helt speciel. Koholint-øen, hvor spillet finder sted, er på én gang nuttet og uhyggelig. Der veksles rask væk mellem søde og hjælpsomme beboere, hobevis af monstre, nuttede talende dyr og zombier og genfærd. Musikken understøtter stemningen perfekt, idet den spænder bredt fra rolig og legesyg til nervepirrende og uhyggelig.

De ovenstående elementer gør Link’s Awakening til helt sin egen – og det er ment på den allermest positive måde. Du glemmer aldrig stemningen på Koholint-øen, og de mange mysterier og underlige karakterer.

Annonce

Om testen

Produkterne, vi anmelder i Jysk Fynske Medier, er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden at virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Klassisk gameplay

Øen Koholint er en meget lille størrelse, hvis man kommer lige fra det enorme Breath of the Wild, og hvor sidstnævnte var helt open world, er historien her klassisk lineært opbygget. Du render i begyndelsen hele tiden hovedet mod en mur, når du møder forhindringer, du ikke kan passere, før du har fået fingre i en vigtig genstand. De genstande får du som oftest igennem de dungeons, der manglede i Breath of the Wild. Link’s Awakening har nogle af de bedste dungeons i Zelda-serien, og er man fan af klassisk Zelda, så bliver det altså ikke meget bedre end Link’s Awakening.

Link’s Awakenings grafiske udtryk anno 2019 er en sand fryd for øjet. Spillet er velegnet til at tage med på farten, men det tåler absolut at blive vist på en stor skærm. Lydsiden er også spritny, selvfølgelig med behørige nik til det originale lydspor, og det er kræs for øregangene.

Link’s Awakenings helt store force er dog Koholint-øens opbygning med de mange mysterier og spændende dungeons samt et velsmurt gameplay. Sidstnævnte er tro mod det originale, men er blevet opgraderet, så det gør brug af de mange flere knapper, der er på en controller i dag. Det fungerer rigtig godt.

Link’s Awakening er et must-have til Nintendo Switch. Fans af Zelda-serien kan allerede nu begynde at glæde sig til, hvilket Zelda-spil, der bliver det næste remake – for hvis det bliver gjort sådan her, kan det kun blive godt.

Titel: The Legend of Zelda: Link’s Awakening

Udgivelsesdato: 20. september

Platform: Nintendo Switch

Dampé, der går igen i flere Zelda-spil, gør det muligt at bygge og spille egne dungeons. Dermed kan spillet få noget længere levetid end ellers. Det er en fin feature, for Link's Awakening er et lille Zelda-spil - sammenlignet med de senere titler i serien, ikke mindst mastondonten Breath of the Wild. Pr-foto
Link's Awakening er klassisk Zelda: store dele af Koholint-øen er låst, indtil du får lige præcis den genstand, du mangler. Det kan indimellem være kringlet at regne ud, hvad du skal gøre for at avancere, men så er der heldigvis små hytter rundt omkring, hvor du kan ringe til en livline og få et skub videre. Pr-foto
Link's Awakening er en skøn blanding mellem Zelda- og Mario-universet. Der er således chain chomps, som her, og en stribe andre karakterer fra Mario-universet rundt om på Koholint-øen. Pr-foto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Giv lufthavnen en blød landing

For en god måneds tid siden lykkedes det atter Stauning Lufthavn at holde propellen i luften - i hvert fald for en tid. Den lille lufthavn med den dårlige økonomi fik bevilget et krisetilskud på 2,5 millioner kroner fra byrådet. Vel at mærke oveni de knap to millioner kroner, som kommune i forvejen årligt poster i den. De seneste godt 25 år har kommunen hældt omkring 50 millioner kroner i Stauning Lufthavn, og efterhånden må man spørge sig selv, hvornår kassen skal klappe i. Er det virkelig en kommunal kerneopgave at drive en lufthavn, hvor underskuddet vokser i takt med, at antallet af fly falder? Nu foreslår pilot og tidligere direktør for flyselskabet Cimber, Jørgen Nielsen fra Sønderborg, at lufthavnen omdannes til en flyveplads og eventpark. Han foreslår, at arealerne kan bruges til weekend-arrangementer med bilræs, koncerter, småflysreparationer og flyturisme. Han foreslår også at etablere dronecenter og skoleflyvning, aktiviteter lufthavnen allerede er i fuld gang med. Vel at mærke alle initiativer, som ikke kommer til at koste skatteborgerne knap to millioner i årlig støtte - foruden diverse dyre redningskranse. Prisen er, at lufthavnen ikke vil have samme grad af bemanding som nu blandt andet i kontroltårnet, men igen må man spørge sig selv, hvorfor Ringkøbing-Skjern partout skal have en lufthavn med fuld bemanding? Specielt ikke når alternativet er en prisbilligere løsning, der samtidig kan være rammen om kulturelle arrangementer. Det med kultur er nemlig noget, vi kan her i kommunen. Hvad havne angår, er man nok bedre til fiskeri- og lystbådehavne her i området - end til lufthavne. Kommunen er desuden allerede medejer af Midtjyllands Lufthavn i Karup. Det vil måske være en bitter pille at sluge for nogle, at man ikke kan opretholde en lufthavn, trods de mange millioner man har smidt efter den. Men på et tidspunkt må man trække en streg og erkende, at man ikke skal i den retning og se sig om efter en ny vej. Det kunne passende være den vej som en tidligere flychef - på eget initiativ i øvrigt - foreslår.

Annonce