Digitalt

Anmeldelse: Den digitale fotoramme får et smart comeback af danske Frameo

Frameos skærm når ikke fx en iPad, men har en god opløsning, der klart er bedre end tidligere tiders fotorammer. Foto: Silas Bang
Digitale fotorammer var for år tilbage et yndet gaveønske af forældre og især bedsteforældre. Nu puster aarhusianske Frameo nyt liv i ideen.

Anmeldelse: Digitale fotorammer fik for godt 15 år siden plads på skænke og vindueskarme i mange danske hjem. En oplagt gaveidé til forældre og bedsteforældre i en digital hverdag, hvor billederne ofte ikke kom længere end fra kameraet og over på computeren.

Problemet var dog ofte at holde rammerne opdaterede med friske billeder, så det ikke år ud og ind var de samme familiefotos, der kørte i et uendeligt slideshow i halvdårlig kvalitet.

Den udfordring har den aarhusianske startupvirksomhed Frameo sat sig for at løse sammen med elektronik-producenten Denver. Resultatet er digitale fotorammer med indbygget wi-fi og Android-styresystem, som familiemedlemmer eller venner kan sende billeder til fra deres smartphone.

Vi har testet en hvid ramme på ti tommer, men den fås også i sort og med en mindre skærm på syv tommer.

Der er plads til op mod 10.000 fotos på Frameo, så man bliver ikke trætte af dem lige med det samme. Og det er nemt at skifte dem ud. Foto: Silas Bang

Ledningen skæmmer

Selve rammen ser ikke meget anderledes ud end de velkendte fra år tilbage. Jeg havde gerne set, at skærmen gik helt til kanten i stedet for den brede passepartout. Og så er det ærgerligt, at den hvide ramme har en sort ledning, der bliver meget tydelig på vores hvide møbler eller på en væg.

Men når man først får tændt rammen på dens eneste knap bag på, ser man, hvordan rammen adskiller sig fra de velkendte gamle. Et rødt Frameo-logo pryder først touchskærmen, der har en ganske fin opløsning på 1280 x 800 pixels. Efter en nem opsætning, hvor rammen skal forbindes til wi-fi, får man en id-kode.

Den skal skrives ind i app'en hos de brugere, som man ønsker har mulighed for at sende billeder til rammen.

"Pling" lyder det, og en lille notifikation viser sig i toppen af skærmen, når man modtager et nyt billede, som afsenderen også kan vedhæfte en lille hilsen.

Lækker brugerflade

Rammen kan enten hænge på væggen, eller stå vertikalt eller horisontalt på grund af den flytbare fod. Hvis det tilsendte billede ikke passer, kan man vende det eller justere det med få berøringer på skærmen.

I app'en kan man angive, hvad der er vigtigst på billedet, så man sikrer, at den del altid vises. Det er smart.

Det er det også, at man direkte på touchskærmen kan skjule eller slette enkelte billeder, hvis fx vennerne sender upassende indhold. Generelt er brugerfladen i både app og på rammen meget gennemført og intuitiv.

Så længe fotorammen er tændt og online, kan man modtage billeder, og jeg fik uden problemer flere familiemedlemmer til at fodre min ramme. Og med plads til 10.000 billeder er der god mulighed for variation.

Hvis man vil have billederne over på en computer kan det ske med et hukommelseskort, der ikke medfølger.

Ved alle modtagne billeder kan der tilføjes en lille tekst. Frameo arbejder også på, at rammen kan modtage videoer. Foto: Silas Bang

Muligt nyt gavehit

Frameo har også løst et andet problem med de gamle rammer. Det er nemlig muligt at justere, hvilke timer af døgnet rammen skal være aktiv – dermed behøver man ikke slukke for den, når det er nat.

Jeg kunne dog godt have ønsket mig, at der var et batteri i rammen, da den er lidt lang tid om at starte op, hvis man tager strømmen.

Frameo er i konkurrence med tablets og også de nye smarthøjtalere med skærm som Google Nest Hub, der kun koster 999 kroner. Men jeg tror alligevel, at den mere simple Frameo sagtens igen kan blive et gavehit til især forældre og bedsteforældre.

Pris og tilgængelighed: Frameo fås med en skærm på syv eller ti tommer i sort eller hvid. Prisen er henholdsvis 629 og 869 kroner.

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Mildere klima stiller vestjyske æbler bedst: - Det ser fornuftigt ud, siger lokal avler

Hvide Sande

Farlige fund i Fiskeriets Hus: Storebror ville ikke røre krabberne - men femårige Anker er ikke bange

Vestjylland

Verdensstjerner lægger nok engang vejen omkring Nørre Vosborg

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Hvide Sande

Vesterhav Syd: Snart går svejsningen af røde rør ved Holmsland Klitvej i gang

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Ringkøbing-Skjern

Søren Elbæk til nye ministre: Kom og se, hvorfor vi har brug for en 2+1-vej

Hvide Sande

Klitter ryddes for invasiv art: Klegod erklærer rynket rose krig

Annonce