Annonce
Digitalt

Anmeldelse af Bose Frames: Lyden er flyttet ind i solbrillerne

Bose har med deres Frames samlet lyd og solbrille i ét produkt. Men der er både fordele og ulemper ved den fusion.

I en tid, hvor alle produkter gerne skal være smartere, hvorfor så ikke solbriller?

Det har Snapchat tænkt og placeret et kamera i deres Spectacles-briller, som netop er kommet i tredje version. Og det samme har lydgiganten Bose for nylig gjort med deres Bose Frames ved at placere bluetooth-højttalere i solbriller med en batteritid på 3,5 time ved musikafspilning.

Men giver det mening at blande to produkter på den måde og skabe såkaldte wearables?

Jeg har testet Bose Frames i nogle uger, og det korte svar er ja, det gør det faktisk. Men produktet er helt sikkert ikke for alle.

Bose Frames kommer i to forskellige designs i sort plastik med metalhængsler. Rondo, der har afrundede brilleglas, og den mere kantede Alto, som jeg har testet.

Begge fungerer fint som solbriller med UV-beskyttelse og brilleglas, der er beskyttet mod ridser. Men det er i de ret brede brillestænger, at det sjove sidder: små, indbyggede højtalere på hver stang, der sender lyd ned i ørerne på dig.

Det virker overraskende godt.

Annonce

Konkurrenten bruger knoglerne

Bose Frames er ikke de eneste solbriller med lyd. Det ligeledes Amerikanske Zungle Inc sælger solbriller, som sender lyden ind i øregangen via kraniets knoglestruktur ved ørerne.

Brillerne fås også i to modeller under navnene Zungle Viper og Zungle Lynx.

Jeg har flittigt ladet en række kollegaer, venner og familie prøve brillerne, og de er alle imponerede over den lyd, som strømmer ud. Ja, der mangler lidt bas, men med tanke på, at øregangen er helt fri og du dermed nemmere kan interagere med omgivelserne, er det bestemt imponerende af Bose.

Og samtidig strømmer kun en lille del af lyden væk fra brillerne på grund af lyddæmpende teknologi. Jeg vil ikke bære dem i en stillekupé, men der er enorm forskel på at have dem på og stå lige ved siden af.

Lyden og tilkobling til Boses Connect-app styres af den ene knap på brillernes højre stang. Med den kan man med ét eller flere tryk tænde for brillerne, pause lyden, skifte sang og tilkalde virtuelle assistenter som Siri eller Google Assistant. Desværre kan man ikke justere lydstyrken, og brillerne pauser ikke, når man tager dem af. De slukker dog, hvis man vender dem på hovedet på et bord.

Det er desuden muligt både at besvare opkald og lægge på med knappen. I Bose Frames er nemlig også indbygget mikrofon i ganske god kvalitet, men uden noget i ørerne ligner man dog i høj grad en person, der taler med sig selv under opkald.

Og det er især mit hensyn til omgivelserne, der begrænser min brug af Bose Frames. Jeg ønsker at være stille i en stillekupé. Jeg ønsker ikke at gå med solbriller indendørs bare for at kunne fortsætte med at høre musik. Og jeg ønsker et solbrilledesign, der passer bedre til mit ansigt end Boses to bud.

Wearables er fremtiden

Men Bose Frames imponerer på lyden og er et blik ind i en fremtid, hvor wearables uden tvivl vil fylde mere og mere i gadebilledet. Og Bose lover da også, at mere er på vej inden for især augmented reality.

Brillerne kan allerede bruges sammen med flere AR-apps. I nogle af dem ændres musikken alt efter, hvor man kigger hen, mens en mere praktisk app som Naviguide kan levere information om seværdigheder og restauranter, når du kigger på dem. Jeg har ikke kunnet få det til at virke i Jylland, men ideen er smart.

Og når man i fremtiden måske både får kamera, musik, sms-beskeder og meget mere i de samme briller, kan vores mobiler få en mindre fremtrædende rolle.

Indtil videre er Bose Frames et spændende skridt i den retning, som jeg dog tror rammer en ret lille niche. Det ved Bose dog også godt og giver interesserede mulighed for at prøve brillerne gratis i 30 dage.

Pris og tilgængelighed: Bose Frames fås i to modeller i sort til 1999 kroner. Det er muligt at købe brilleglas i andre farver.

Bose Frames kommer i to modeller. De runde Rondo og de mere firkantede Alto. Det er muligt at købe andre farver glas til begge, men det er endnu ikke muligt at få styrke i dem. Foto: Bose
Bose Frames ligner næsten almindelige solbriller, men har indbyggede højtalere i brillerstængerne. Brillerne tåler en smule vand, men er ikke vandtætte. Foto: Silas Bang
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Saferoad gør byrummet sikkert

Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce