Annonce
Alarm 112

Anklager: Ny dna-test afliver påstand om hybridulv

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Genetisk undersøgelse slår ifølge anklager fast, at Mourits Troldtoft skød og dræbte en ulv af ren race.

Det var ikke en blanding af en hund og en ulv, der 16. april 2018 blev skudt på en mark ved Ulfborg. Det var en fredet ulv.

Det slår en supplerende dna-undersøgelse fra det tyske Senckenberg Research Institute fast.

- Analysen viser, at der er tale om prøver fra en hunulv uden tegn på dna fra hund, lyder konklusionen ifølge specialanklager Ulrik Panduro.

Vestre Landsret har mandag taget fat på ankesagen om drabet på ulven.

Sagens hovedperson, Mourits Troldtoft, blev for et år siden idømt 40 dages betinget fængsel for at have skudt den et år gamle hunulv med kodenavnet GW923F.

Dommen blev anket af både Mourits Troldtoft og anklagemyndigheden.

Den 67-årige vestjyde forklarede i byretten, at han mistænkte det dræbte dyr for at være en en blanding mellem en ulv og hund, en såkaldt hybridulv.

Det gjorde han ud fra dyrets adfærd. Det udviste ifølge Troldtoft ikke den skyhed over for mennesker, som en rigtig ulv ville gøre.

Dyret blev skudt, da det befandt sig på en mark, hvor Mourits Troldtofts søn var i færd med at pløje marken på sin traktor.

Uenigheden om dyrets genetiske ophav fik anklagemyndigheden til at bede om supplerende dna-undersøgelser.

Det er resultatet heraf, der mandag formiddag er blevet dokumenteret i landsretten.

Anklageren har ved sagens indledning oplyst, at han går efter en skærpelse af dommen fra byretten.

Han vil både have straffen hævet og frakendt manden retten til at have jagttegn.

Hvor meget han vil have straffen skærpet til, har Ulrik Panduro endnu ikke udtalt sig om.

Drab på en fredet dyreart kan straffes med bøde eller fængsel i op til to år.

Der er indkaldt fire vidner ved sagens behandling i landsretten. Det er anmelderen, den tiltaltes søn, en biolog og en forskningschef fra Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Retten ventes at afgøre sagen på onsdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce