Annonce
Videbæk

Angreb på postkasser fortsætter: Politiet på jagt efter kanonslagsbøller

Tirsdag aften bliver der igen affyret kraftige kanonslag i Videbæk. Arkivfoto: Lars Møller/Scanpix

Tirsdag aften er der igen brag i luften i Videbæk. Efter en bølge af detonationer af kraftige kanonslag i weekenden, bliver der nu igen sprunget postkasser i luften, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

- Vi mangler oplysninger på personer der afskyder kanonslag i byen. Det går blandt andet ud over postkasser her til aften. Man benytter et ukendt køretøj til transport, skriver politikredsen.

I løbet af weekenden gik det ligeledes ud over en række postkasser, men også en bil, der holdt på Bredgade, blev offer for det ulovlige fyrværkeri. Fredag aften smed nogen et kanonslag op på taget af bilen, og eksplosionen var så kraftig, at der blev sprængt hul i taget, og bilens ruder blev smadret.

Politiet vil gerne høre fra personer, der har oplysninger om sagen. Man kan kontakte politiet på telefon 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande

Mand stjal tv i feriecenter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce