Annonce
Sport

Andy Murray tvivler på retur til verdenseliten

USA Today/Ritzau Scanpix
Det er naivt og fjollet at tro, at Andy Murray kan vende retur til verdenseliten, siger han.

Den britiske tennisstjerne Andy Murray tvivler på, at han nogensinde kommer til at spille med om de største titler igen.

Efter at have haft en karrieretruende hofteskade er Andy Murray dumpet ned som nummer 413 på verdensranglisten, og den 32-årige brite har ikke haft succes på banen, siden han i august begyndte at spille singleturneringer igen.

- Ærlig talt forventer jeg ikke at komme tilbage til mit allerbedste. Jeg synes, at det vil være en smule naivt og fjollet at tro, at det kommer til at ske.

- Jeg føler, at jeg målt på tennisintelligens og evner sagtens kan være med på højeste niveau, men spørgsmålet er, om jeg fysisk kan ramme et højt nok niveau til at kunne konkurrere i toppen.

- Fysisk har jeg stadigvæk et stykke vej at gå, før jeg er tilbage, og jeg ved ikke, om det er muligt at gå det stykke vej, siger Andy Murray til AFP.

I de kommende tre uger er han tilmeldt tre turneringer i Kina. Turneringerne vil give ham en indikation på, om det er værd at slide for et comeback til tennistoppen, eller om en pension er den klogeste løsning.

- Når jeg stopper med at forbedre mig, bliver jeg nødt til at tage en beslutning, om jeg vil fortsætte.

- Hvis jeg stopper med at forbedre mig i dag, vil jeg formentlig ikke være tilfreds med at kunne spille på det niveau, som jeg gør lige nu, siger Andy Murray.

Den tidligere verdensetter og tredobbelte grand slam-vinder har i løbet af 2019 forliget sig med tanken om, at et karrierestop kan være en naturlig konsekvens af en slidt krop, selv om han gerne vil spille på højeste niveau i flere år.

- Jeg har altid været nervøs for, hvordan mit liv ville se ud efter min tenniskarriere. Tennis har været en stor del af mit liv, men jeg har indset, at mit helbred er vigtigere for at have et godt liv.

- Jeg har fået et indblik i livet efter tennis i de seneste måneder, og det har været fint. Jeg har lavet en masse forskellige ting med venner og familie, og det har været dejligt, siger Murray.

Tirsdag spiller briten sin første kamp ved Zhuhai Championship, når han møder amerikaneren Tennys Sandgren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce