Annonce
Ringkøbing-Skjern

Anden drukneulykke på under en uge: Fritidsfisker fundet død i Ringkøbing Fjord

Den 79-årige blev fløjet til Skejby Sygehus, men hans liv stod ikke til at redde. Foto: Michael Bager

Hemmet: En 79-årig lokal mand druknede fredag i Ringkøbing Fjord. Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi Jens Claumarch.

Manden var taget ud at fiske ud fra Hemmet Gammel Havn omkring klokken 7.30, og politiet modtog klokken 12.59 en anmeldelse om, at han var forsvundet.

- Det er nogle andre fiskere, der ringer og siger, at de ikke kan komme i kontakt med ham. Man forsøger at spore hans telefon, men det ser ud, som om den er slukket engang i løbet af formiddagen. Det er formodentlig der, han er faldet over bord, siger vagtchefen.

En helikopter blev sat ind i eftersøgningen af manden, der blev fundet livløs i vandet omkring klokken 15.

- Helikopteren samler ham op, og man forsøger sig med hjertelungeredning, mens manden bliver fløjet til Skejby, fortæller Jens Claumarch.

Mandens liv stod dog ikke til at redde og klokken 15.45 blev han erklæret død.

De pårørende er underrettet.

Annonce

Anden drukneulykke på under en uge

Fredagens ulykke er sket blot seks dage efter, at en 55-årig lystfisker også druknede efter at være sejlet ud fra Hemmet Gammel Havn.

Den 55-årige mand ville lørdag ved 19.30-tiden tilse sine garn i Ringkøbing Fjord, men da han ikke var vendt hjem ved midnatstid, blev der slået alarm.

Han blev fundet død i vandet cirka halvanden time senere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Annonce