Annonce
Danmark

Analyse: Knytnæven har ramt Trine Bramsen - nu handler det om at blive på benene

Forsvarsminister Trine Bramsen under pressemøedet om den verserende sag om manglende kontrol og svindel i Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Forsvarsminister Trine Bramsen står med sin første møgsag: Svindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse. Nu handler alt om, at hun ikke kommer til at træde det mindste ved siden af i håndteringen af sagen.

Analyse

Annonce

1. Alle har en plan, indtil de får en knytnæve i ansigtet

Alle har en plan, indtil man får en knytnæve i ansigtet. Sætningen er udtalt af den tidligere verdensmester i sværvægtsboksning Mike Tyson, men mon ikke forsvarsminister Trine Bramsen kan nikke genkendende til citatet?

For en uge siden gik hun rundt på Buckingham Palace i lykkelig uvidenhed om skandalen, der truede. Men da festen i anledningen af NATO’s 70-års fødselsdag var slut, ringede telefonen. Klokken var tæt på midnat, og i den anden ende var forsvarsministeriets departementschef Thomas Ahrenkiel.

Han kunne fortælle, at Rigsrevisionen var på trapperne med en sønderlemmende kritik af Forsvarets Ejendomsstyrelse, hvor det ser ud til, at der er begået ulovligheder. Der var sågar journalister, der havde opsnappet historien og var begyndt at snuse. De vidste altså besked om sagen før den ansvarlig minister.

Pludselig var alle Trine Bramsens planer om selv at sætte en dagsorden kastet til side. Nu handlede det alene om at håndtere en kæmpe krise.

Og på den måde illustrerer den voksende skandale i Forsvaret meget fint, hvad det vil sige at være toppolitiker og minister: Man kan gøre sig strategiske tanker og lægge nok så mange masterplaner, men de holder kun, indtil der pludselig sker noget uventet. Indtil knytnæven rammer en i ansigtet.

2. Håndteringen bliver afgørende

Sagen er en rigtig møgsag, men det er ikke Trine Bramsens møgsag. Forstået på den måde, at hun ikke selv er direkte impliceret i skandalen.

Det betyder dog ikke, at sagen er ufarlig for forsvarsministeren. Hun har ansvaret for at få ryddet op, så befolkningen fortsat kan have tillid til Forsvarets omgang med skatteydernes penge.

Groft sagt vil Trine Bramsen ikke blive holdt ansvarlig for, hvad der skete op til, at departementschefen ringede til hende, men alt, hvad der ligger efter onsdag den 4. december klokken lidt i midnat, er hendes ansvar. Det bliver hendes evne til at håndtere denne sag, der kommer til at afsløre, om hun er en driftsikker minister eller ej.

Indtil videre har den uprøvede minister vist handlekraft. Departementschefen fik som en anden skoledreng besked på at aflevere en redegørelse i løbet af tre døgn, og da denne forelå, fritog Bramsen prompte direktøren for Forsvarets Bygningsstyrelse og koncernstyringsdirektøren i hendes eget departement for tjeneste.

Derudover er der blevet igangsat en række undersøgelser af sagen, ligesom forsvarsministeren ikke vil afvise flere personalemæssige konsekvenser på et senere tidspunkt, hvilket er politiker-lingo for flere fyringer.

Det bliver afgørende for Trine Bramsen, at hun i oprydningsarbejdet får fat ved nællens rod. Viser det sig om et eller to år, at hun ikke fik ryddet ordentligt op, men at ulovlighederne er fortsat, så bliver det hende, de politiske modstandere og journalisterne kommer til at gå efter og ikke embedsmændene.

3. Mistilliden stråler ud af ministeren

Det var et besynderligt pressemøde, forsvarsministeren fik holdt. Selvom Trine Bramsen fik slået fast, at hun har tillid til sin departementschef, så strålede stort set alt, hvad hun sagde af det modsatte.

Et utal af gange fik ministeren således flettet formuleringer så som: ”Det er sådan, jeg har fået forelagt informationerne”, ”som jeg er blevet informeret af departementet” eller ”på baggrund af de informationer, jeg har fået forelagt af ministeriet”. Det var tydeligt, at ministeren gjorde alt for at holde sagen og hendes eget beslutningsgrundlag ud i strakt arm.

Det er nærliggende at antage, at hun gjorde dette, fordi hun ikke stoler på den redegørelse, hun har fået. Ved hele tiden at understrege, at hendes beslutninger hviler på departementets oplysninger, sikrer hun sig også, at det står fuldstændig klart, at det er deres fejl og ansvar, hvis det efterfølgende viser sig, at disse er mangelfulde eller fejlagtige.

Man må antage, at departementschef Ahrenkiel var blevet fyret nu, hvis det var det, Trine Bramsen ville. Men man må håbe for den garvede embedsmand i forsvarsministeriet, at den redegørelse, han har afleveret til sin minister og som bærer hans navn, er korrekt. Viser det sig, at der er fejl og mangler, kan han nok godt begynde og se sig om efter et nyt arbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce