Annonce
Erhverv

Analyse: Klimaplan skal løse bankernes tillidskrise

Nu vil bankerne også være grønne, men nationalbankdirektør Lars Rohde advarer mod at give kunstige rabatter til grønne kunder. Vindmøller er et eksempel på investeringer, der er begyndt at være profitable - udover at være klimavenlige. Arkivfoto: Annelene Petersen/Ritzau Scanpix)

- Undskyld, sagde formanden for bankernes lobbyorganisation, Finans Danmark, ved årsmødet for et år siden.

Michael Rasmussen, der også er topchef i Nykredit, undskyldte for banksektorens svigt med manglende hvidvaskkontrol og svindel med udbytteskat som de mest aktuelle sager.

Mandag var branchen samlet igen til årsmøde i Skuespilhuset i København. Den øverste ledelse fra stort set alle danske pengeinstitutter sad klar til en ny opsang fra deres formand.

Det er klart, at der i det seneste år er gjort en masse for at stramme op for hvidvask. Bankerne har ansat omkring 1400 flere medarbejdere, der alene beskæftiger sig med compliance - det engelske ord for at overholde gældende regler. Men bankernes image hos borgerne er stadig dårligt, og i mellemtiden har vi fået en socialdemokratisk regering, der ser ud til at ville straffe bankerne med hidsige særskatter.

Noget må der gøres. Så hvad griber de danske pengeinstitutter til?

Rigtigt gættet: Finanssektoren lancerer 20 anbefalinger til, hvordan den finansielle sektor kan sætte skub i den bæredygtige omstilling af samfundet.

Arbejdet er lagt i hænderne på et nystiftet Forum for Bæredygtig Finans, der anbefaler, at bankerne begynder at måle CO2-aftryk i deres udlån og investeringer. Det skal naturligt lede frem til, at både banker og realkreditinstitutter låner mere ud til bæredygtige ejendomme, transportformer og landbrug, som det hedder.

Det er jo ikke den enkelte bankfilial, der skal have solceller på taget. Finanssektoren vil bruge sine muskler til at finansiere de virksomheder, der har et grønt bud på fremtiden.

- Vi er en afgørende drivkraft i den grønne omstilling herhjemme, sagde Michael Rasmussen i sin tale i år.

Finans Danmarks direktør Ulrik Nødgaard kaldte endda klimainitiativet for en gamechanger. Spørgsmålet er, om den bæredygtige finans vil sætte en helt ny dagsorden for den grønne omstilling - eller om den skal sætte en ny dagsorden for danskernes opfattelse af bankerne.

Banker har jo alle dage været sat i verden for at understøtte sunde investeringer, der giver et stabilt afkast til bankernes ejere og udsætter dem for den mindst mulige risiko.

Derfor er det logisk, at bankerne skal være varsomme med at give lån til kulkraftværker, udvinding af råolie eller en fabrik, der vil investere kraftigt i en ny, CO2-belastende produktion. Bankerne skal ikke sige nej af hensyn til klimaet. De skal gøre det, fordi de løber en stor risiko ved at sende penge efter virksomheder, der har fremtiden bag sig.

Det er oplagt, at regeringen med sine ambitiøse klimamål vil straffe virksomheder, der lader som ingenting og fortsætter en massiv udledning af drivhusgasser. Det kræver omtanke at låne penge ud til dem.

Vestas har for længst meldt ud, at køberne af vindmøller ikke længere gør det udelukkende for at passe på klimaet. De gør det, fordi vindmøller lige nu ser ud til at være en rigtig profitabel forretning.

Nationalbankdirektør Lars Rohde var også på scenen på Finans Danmarks årsmøde. Han indledte i tråd med tidsånden med at tale om klimaforandringer. I Nationalbanken har man regnet på, hvordan stigende vandstand kan true værdien af danskernes huse og dermed koste bankerne og samfundet tab.

Men han løftede også en pegefinger over for bankerne og advarede om, at de ikke skal give kunstige rabatter til grønne løsninger. Iveren efter at fremstå klimabevidst må altså ikke friste en bank til at tildele lån til projekter, der ikke lever op til kravene fra godt gammeldags bankhåndværk.

Med andre ord er bankernes nye klimatiltag først og fremmest ord. Men det kan også være tiltrængt, når alle er mætte af at høre om hvidvask.

Annonce
Det er ikke den enkelte bankfilial, der skal have solceller på taget. Finanssektoren vil bruge sine muskler til at finansiere virksomheder, der har et grønt bud på fremtiden.
Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce