Annonce
Erhverv

Analyse: Isnende kulde mellem landmænd og politikere på landbrugets topmøde

Statsminister Mette Frederiksen sammen med Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer, til delegeretmøde i Herning i onsdags. Ser man bort fra høflighedsfraserne, var der iskoldt mellem politikere og landmænd, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Tilliden mellem landmænd og politikere nåede et nyt lavpunkt, da Landbrug & Fødevarer holdt sit årlige delegeretmøde i Herning i denne uge.

Mødet er årets vigtigste for landbruget, hvor toppolitikere og landbrugets topfolk møder hundredvis af landmænd, der taler på vegne af deres lokale landboforeninger.

Landmændene kunne notere sig en overvældende interesse fra det politiske system. Hele tre ministre, statsminister Mette Frederiksen (A), fødevareminister Mogens Jensen (S) og miljøminister Lea Wermelin, tog i onsdags turen til Herning for at tale med landbruget.

Der er ikke mange brancher, der kan tiltrække så mange regeringsmedlemmer til ét medlemsmøde.

Som iagttager kunne man tro, at mødet forløb, som det plejer: Politikere og landmænd bekræfter hinanden i, at de har brug for hinanden.

Og den sædvanlige parole om, at blandt venner skal man også kunne tale om det, der er svært.

- Vi er et landbrugsland, og det skal vi saftsuseme være stolte over, indledte Mette Frederiksen sin tale og udløste klapsalver.

Men den underliggende tone var iskold. Alle tre ministre gjorde det klart, at landbruget har svigtet samfundets tillid, fordi landmændene ikke har skåret ned på kvælstofudledningen som anvist i Landbrugspakken, som den borgerlige regering fik vedtaget i 2016.

- Vi kommer til at handle, for det har vi en politisk forpligtelse til, sagde Mette Frederiksen fra talerstolen.

Og regeringen har allerede handlet – til landmændenes store overraskelse. Indgrebet fremgik af det finanslovsforslag, som regeringen fremlagde den 2. oktober. Omme på side 82 ses det, at målene for kvælstofreduktioner i 2021 nu pludselig skal nås allerede i 2020. Det er ganske vist formuleret i embedsmandssprog og kan nemt overses.

Fremrykningen har store konsekvenser for landmændene, der for længst har lagt markplaner for næste år. De skal nu planlægge næste års produktion anderledes og blandt andet tage højde for at så efterafgrøder på et helt andet niveau. Efterafgrøder er planter, der kan optage overskydende kvælstof på marken, så det ikke udvaskes til vandmiljøet.

Ingen i regeringen har talt højt om indgrebet, og det var først i tirsdags, at formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, fortalte offentligt om fremrykningen. På delegeretmødet forklarede han, at han havde været nødt til at skrive sin beretning om, så den ikke var så positiv.

Har Landbrug & Fødevarer sovet i timen? Det er over en måned siden, at finansminister Nicolai Wammen fremlagde regeringens bud på en finanslov. Mette Frederiksen ville ikke høre tale om, at de nye kvælstofkrav er kommet ud af det blå dagen før landbrugets topmøde.

- Det er en stramning at sige, at vi ikke har lagt det frem, når det står i vores finanslovsforslag, sagde hun til en kreds af journalister, da hun var trådt ned fra scenen i Herning Kongrescenter.

Rundt i korridorerne kunne man høre, at Landbrug & Fødevarers topfolk tidligt var klar over fremrykningen og har kæmpet for at få detaljen på side 82 pillet ud af finanslovforslaget. Men argumenterne er faldet på stengrund, og fremrykningen af kvælstofkravene er stadig regeringens politik.

Vreden og magtesløsheden drev ned af væggene i Herning. Landmændene mener, at de har købt 100 procent ind på den grønne dagsorden. De har lovet et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050. De står i kø for at etablere miljørigtige vådområder (som kommunerne ikke har tid til at godkende).

Nu føler de sig trådt på at den statsminister, der igen og igen siger, at Danmark er et landbrugsland. I Tyskland, Holland og Frankrig ser man traktordemonstrationer, når landmænd skal vise deres frustrationer over politikerne. Lad os se, hvad der sker, hvis de nye kvælstofkrav bliver en del af finansloven for 2020.

Annonce
Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Forskelsbehandling: For regeringen er staten vigtigere end børnene

Læserbrev: Regeringen har sammen med støttepartierne vedtaget, at der nu endelig skal sendes penge ud til de trængte børneinstitutioner. Det er også på tide, at vores børn og pædagoger får bedre vilkår. Dog sniger sig en forskelsbehandling ind, som gør det tydeligt for mig, at regeringen og “børnenes statsminister” er mere statens minister end børnenes. Pengene går kun til de offentlige institutioner. Så er du forældre til et barn og har valgt en anden pasning en statens - det kan være, fordi du vil have mindre digitalisering, en særlig kost eller et bestemt værdigrundlag - ja så er dine børn ikke ligeså vigtige for regeringen som dem i offentlig pasning. Regeringen vil med sit forslag sikre, at den statslige opdragelse i den offentlige pasning bliver bedre. Det er altså vigtigere for regeringen at sikre statens opdragelse af børnene end det er at sikre forældrenes frie valg. Nogle vil mene, at forældre selv kan betale for at vælge staten fra. Det gør de også. For mig er det vigtige barnet. Som skattebetaler vil jeg gerne, at skattekronerne går lige til alle børn - uanset hvor de er passet. Det handler om at sikre lige mulighed for alle forældre og alle børn. Det er frihed og børnevelfærd. At favoriserer offentlige institutioner er for mig et tydeligt tegn på en regering, der har mere fokus på staten end på barnet.

Annonce