Annonce
Erhverv

Analyse: Isnende kulde mellem landmænd og politikere på landbrugets topmøde

Statsminister Mette Frederiksen sammen med Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer, til delegeretmøde i Herning i onsdags. Ser man bort fra høflighedsfraserne, var der iskoldt mellem politikere og landmænd, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Tilliden mellem landmænd og politikere nåede et nyt lavpunkt, da Landbrug & Fødevarer holdt sit årlige delegeretmøde i Herning i denne uge.

Mødet er årets vigtigste for landbruget, hvor toppolitikere og landbrugets topfolk møder hundredvis af landmænd, der taler på vegne af deres lokale landboforeninger.

Landmændene kunne notere sig en overvældende interesse fra det politiske system. Hele tre ministre, statsminister Mette Frederiksen (A), fødevareminister Mogens Jensen (S) og miljøminister Lea Wermelin, tog i onsdags turen til Herning for at tale med landbruget.

Der er ikke mange brancher, der kan tiltrække så mange regeringsmedlemmer til ét medlemsmøde.

Som iagttager kunne man tro, at mødet forløb, som det plejer: Politikere og landmænd bekræfter hinanden i, at de har brug for hinanden.

Og den sædvanlige parole om, at blandt venner skal man også kunne tale om det, der er svært.

- Vi er et landbrugsland, og det skal vi saftsuseme være stolte over, indledte Mette Frederiksen sin tale og udløste klapsalver.

Men den underliggende tone var iskold. Alle tre ministre gjorde det klart, at landbruget har svigtet samfundets tillid, fordi landmændene ikke har skåret ned på kvælstofudledningen som anvist i Landbrugspakken, som den borgerlige regering fik vedtaget i 2016.

- Vi kommer til at handle, for det har vi en politisk forpligtelse til, sagde Mette Frederiksen fra talerstolen.

Og regeringen har allerede handlet – til landmændenes store overraskelse. Indgrebet fremgik af det finanslovsforslag, som regeringen fremlagde den 2. oktober. Omme på side 82 ses det, at målene for kvælstofreduktioner i 2021 nu pludselig skal nås allerede i 2020. Det er ganske vist formuleret i embedsmandssprog og kan nemt overses.

Fremrykningen har store konsekvenser for landmændene, der for længst har lagt markplaner for næste år. De skal nu planlægge næste års produktion anderledes og blandt andet tage højde for at så efterafgrøder på et helt andet niveau. Efterafgrøder er planter, der kan optage overskydende kvælstof på marken, så det ikke udvaskes til vandmiljøet.

Ingen i regeringen har talt højt om indgrebet, og det var først i tirsdags, at formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, fortalte offentligt om fremrykningen. På delegeretmødet forklarede han, at han havde været nødt til at skrive sin beretning om, så den ikke var så positiv.

Har Landbrug & Fødevarer sovet i timen? Det er over en måned siden, at finansminister Nicolai Wammen fremlagde regeringens bud på en finanslov. Mette Frederiksen ville ikke høre tale om, at de nye kvælstofkrav er kommet ud af det blå dagen før landbrugets topmøde.

- Det er en stramning at sige, at vi ikke har lagt det frem, når det står i vores finanslovsforslag, sagde hun til en kreds af journalister, da hun var trådt ned fra scenen i Herning Kongrescenter.

Rundt i korridorerne kunne man høre, at Landbrug & Fødevarers topfolk tidligt var klar over fremrykningen og har kæmpet for at få detaljen på side 82 pillet ud af finanslovforslaget. Men argumenterne er faldet på stengrund, og fremrykningen af kvælstofkravene er stadig regeringens politik.

Vreden og magtesløsheden drev ned af væggene i Herning. Landmændene mener, at de har købt 100 procent ind på den grønne dagsorden. De har lovet et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050. De står i kø for at etablere miljørigtige vådområder (som kommunerne ikke har tid til at godkende).

Nu føler de sig trådt på at den statsminister, der igen og igen siger, at Danmark er et landbrugsland. I Tyskland, Holland og Frankrig ser man traktordemonstrationer, når landmænd skal vise deres frustrationer over politikerne. Lad os se, hvad der sker, hvis de nye kvælstofkrav bliver en del af finansloven for 2020.

Annonce
Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: En flot økonomisk julegave til Skjern

Det er en flot julegave i utide, Skjern står til at modtage; en julegave, der på sigt kan komme til at betyde meget for byens - og hele kommunens - musikliv. I Dagbladet kan vi fortælle, at Realdania har givet arbejdsgruppen bag Remisen Skjern tilsagn om 850.000 kroner til at redde byens gamle remise. Målet er, at der i løbet af de næste år skal skabes et nyt spillested i det tidligere garageanlæg for tog. Og Realdania må virkelig tro på ideen; arbejdsgruppen havde kun søgt om 750.000 kroner, men fonden har valgt at lægge 100.000 kroner oven i, så nu har Remisen Skjern 850.000 kroner til at gå i gang med at sikre bygningens klimaskærm. Planen er at gå i gang med at tætne taget og lukke huller i murværket til foråret. Dermed ser der ud til, at den 100 år gamle bygning reddes, og det er godt af flere grunde. Remisen er et levende minde om den faktor, der mere end nogen anden har skabt Skjern - nemlig jernbanen. Det ville være sørgeligt, hvis den karakteristiske bygning skulle forsvinde. I Ringkøbing er der vist stadig en del, der ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at redde Ørnhøjbanens gamle remise. Til gengæld er det så lykkedes at redde det gamle elektricitetsværk og gøre Generator til et spillested af betydning for hele kommunen. Mon ikke det også kan lade sig gøre i Skjern; Remisen har i alt fald de rammer, der skal til for at skabe et spændende kulturmødested midt i byen. Der er lang vej endnu, meget skal afklares, men med 850.000 kroner på bogen er projektets realisering kommet et vigtigt stykke længere; ikke mindst vil Realdanias donation give initiativtagerne endnu mere blod på tanden. I det hele taget er der grøde i miljøet omkring Vestjyllands traditionelle transport-rygrad, Længdebanen. I Tarm er man i fuld gang med forvandle den gamle stationsbygning til et kulturelt mødested, og i Ringkøbing arbejder man også med tilsvarende planer i den fredede stationsbygning. Til næste år er det i øvrigt 145 år siden, længdebanen åbnede for trafik. Et bedre bevis på dens fortsatte relevans end de forskellige kulturprojekter, der er på vej i dens uudnyttede bygninger, kan man ikke få.

Skjern

3F sammenligner overenskomster i omstridt sag: Fyldt med fejl, lyder kritikken fra Kristelig Arbejdsgiverforening

Annonce