Annonce
Indland

Analyse: De rigeste danskere er blevet rigere

Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Danmark ligner ikke længere det øvrige Skandinavien, når det gælder indkomsten hos den rigeste procent.

De rigeste danskere - den ene procent, der tjener mest - havde i begyndelsen af 1990'erne en andel af danskernes samlede indkomst på omkring syv procent.

Men den er nu steget til 11 procent af den samlede indkomst. Det viser en analyse fra tænketanken Kraka i samarbejde med konsulentvirksomheden Deloitte. Det skriver Jyllands-Posten.

Dermed er Danmark stukket af fra det øvrige Skandinavien, hvor den rigeste procent i både Norge og Sverige ligger på omkring otte procent af de samlede indkomster.

Danmark ligger nu på niveau med et land som England.

Professor Kasper Lippert-Rasmussen, der forsker i ulighed ved Aarhus Universitet, advarer om udviklingen.

- Vil man gerne have et retfærdigt samfund, er der grund til at være alarmeret, siger han til Jyllands-Posten.

Udviklingen er accelereret siden finanskrisen, og den er drevet af højere toplønninger og øget formueindkomst, vurderer Kraka.

Fungerende politisk ordfører Peter Hummelgaard (S) kalder udviklingen stærkt bekymrende.

- Det er en udvikling, som de fleste nok desværre godt kan genkende. Det handler ikke om misundelse, men om retfærdighed og rimelighed og om sammenhængskraften. Et lige samfund er også et mere stabilt samfund, siger han til Jyllands-Posten.

Socialdemokratiet vil bremse udviklingen ved at begrænse fradragsmulighederne for lønninger på over ti millioner kroner og indføre højere skat på store formueindkomster.

Finansminister Kristian Jensen (V) afviser, at der er grund til bekymring.

- Der er selvfølgelig en grænse for, hvor ulige et samfund kan være. Men jeg synes ikke, at Danmark er der. Vi skal ikke bekæmpe rigdom – men fattigdom, siger han til Jyllands-Posten.

Tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der arbejder for arbejder for at fremme social retfærdighed, er bekymret over udviklingen.

- Det er en meget uheldig udvikling. Og det er i høj grad uheldigt, fordi det er politiske beslutninger, der har gjort, at de er blevet rigere.

- Det er ikke noget, der er kommet som følge af ny teknologi eller globalisering, siger Lars Andersen, direktør i tænketanken, til Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Grib bolden til håndboldens dag

Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Skjern

Cirklen-byggeriet i Skjern: Byrådsmedlems tålmodighed er brugt op - stemmer nej til halv etage mere

Annonce