Annonce
Klima

Amsterdams kanaler bliver fri for dieselos

Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Skibene i de mange kanaler i den hollandske hovedstad skal fremover drives af elmotorer for at give renere luft og beskytte klimaet.

I Amsterdam er der over 100 kilometer kanaler, der historisk har bundet byen sammen, og som i dag er meget populære blandt turister. Omkring 320 turistbåde sejler hver dag i op til 14 timer for at give de i alt fire millioner årlige turister en sejltur på kanalerne, og dertil kommer andre kommercielle skibe, samt private både.

Skibenes mange dieselmotorer har ikke været gode for luftkvaliteten. Men byen er nu godt i gang med at lægge om, så bådene fremover skal drives af elmotorer og batterier i stedet for den osende olie. Amsterdams nye borgmester har besluttet, at dieselmotorer helt skal forbydes at sejle på byens kanaler fra 2025. Allerede nu er tre fjerdedele af de kommercielle både blevet moderniseret, så de sejler på el. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det giver også udfordringer. For selvom de kommercielle både er langt fremme med at blive udskiftet, står det anderledes til med Amsterdams cirka 12.000 private fartøjer. Det vurderes, at kun fem procent af dem indtil nu er blevet lagt om til el, og omlægningen vurderes at koste mellem 4.000 og 40.000 euro pr. båd. Mange af fartøjerne forventes derfor at blive solgt videre i de kommende år.

Annonce

Til gengæld er byen ved at udrulle et net af ladestationer, så ejerne af el-både kan oplade deres batterier. Der forventes at blive oprettet 100 opladningsteder inden udgangen af 2021. Samtidig er der blevet søsat pramme med kæmpebatterier indbygget i fragtcontainere. Batterierne bliver opladet af lokalt produceret vedvarende energi, og skibene kan så trække strøm fra batterierne. Det hjælper med at klare spidsbelastningen i april og maj, hvor de større flodkrydstogtskibe kan slukke deres dieselmotorer, mens de ligger til kaj i krydstogtsæsonen.

Mindre dieselos er ikke kun en fordel for luftkvaliteten, men også for klimaet. Siden Holland i 2016 skrev under på Parisaftalen, er den hollandske regering blevet presset af klimaaktivister til at skærpe sine klimaambitioner. Lige før jul blev Hollands regering dømt ved højesteretten i Haag til øjeblikkeligt at opjustere klimamålet, så målet er 25 procent mindre CO2 i 2020 i stedet for det tidligere reduktionsmål på 17 procent.

Kanalbådene er ikke det eneste grønne initiativ, Holland har lanceret i de seneste år. Alle landets tog kører nu på 100 procent strøm fra vindmøller, og landet er også i gang med at søsætte verdens første flydende solcellekraftværk, der skal ligge 15 kilometer ude fra kysten.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ubudne gæster gik amok i lerduer

112

Stjålet hjelm smidt imod rude

Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce