Annonce
Udland

Amerikansk kilde: USA forhandler igen med Taliban

Str/Ritzau Scanpix

Genoptagelse af fredsforhandlinger skal bringe USA's længste krig til afslutning, siger anonym kilde.

USA har genoptaget forhandlinger med Taliban i Qatar, siger en amerikansk kilde til nyhedsbureauet AFP. Forhandlingerne om fred i Afghanistan har som mål at få afsluttet USA's længste krig.

Parterne syntes for tre måneder siden at være tæt på en afslutning, og der var forventninger om, at USA ville trække tusindvis af soldater hjem fra Afghanistan til gengæld for en række sikkerhedsgarantier fra Taliban.

Men præsident Donald Trump afbrød forhandlingerne, efter en amerikansk soldat blev dræbt.

- Det er nu håbet, at volden vil blive mindsket, og at dette vil bane vej for en våbenhvile efterfulgt af forhandlinger mellem den islamistiske bevægelse og den afghanske regering, siger den amerikanske kilde.

I september kaldte Trump forhandlinger med Taliban-bevægelsen i Afghanistan for "døde". Men sidst i november sagde den amerikanske præsident, at han ønsker en aftale med Taliban, og at han tror, at Taliban også ønsker en våbenhvile.

- Taliban ønsker at lave en aftale, og vi mødes med dem, og vi har fortalt dem, at der skal være en våbenhvile, og de har ikke ønsket en våbenhvile, men nu ønsker de at lave en våbenhvile, sagde han.

Ledere fra Taliban har over for Reuters bekræftet, at gruppen har mødtes med højtstående amerikanske embedsmænd i Doha sidst i november.

USA har haft soldater udstationeret i Afghanistan siden en invasion i 2001. Invasionen væltede Taliban-styret, der i årevis havde givet ly til Osama bin Laden, lederen af al-Qaeda og hjernen bag angrebene 11. september.

I september i år var der 14.000 amerikanske soldater i landet. Det er dog et markant fald i forhold til de knap 100.000 soldater, der var udstationeret i 2011.

I næsten alle landets provinser mærkes krigen. I næsten 30 procent af landets distrikter er der kampe, mens 14,5 procent af landet er kontrolleret af Taliban. Men militære iagttagere siger, at Taliban ikke er i stand til at indtage større byer eller vigtige strategiske områder og bevare kontrollen over dem i længere tid.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce