Erhverv

Amerikansk enegang komplicerer Nord Stream for danske selskaber

Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Nye sanktionstrusler gør sagen om den russiske gasledning Nord Stream 2 mere besværligt for danske selskaber.

Tirsdag blev den allerede komplicerede sag om den planlagte russiske gasledning til Europa Nord Stream 2 endnu mere problematisk. Ikke mindst for danske selskaber.

Danmark har i årevis været fanget i et geopolitisk spil med Rusland, Tyskland og USA, når det kommer til ledningen. Og tirsdag varslede den amerikanske energiminister, Rick Perry, så, at USA vil indføre sanktioner på virksomheder, der arbejder for Nord Stream 2.

- Vi er rigtigt kede af, at amerikanerne nu er gået solo og vil stramme sanktionerne mod Rusland uden at have koordineret i EU, siger Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri.

- Det er noget, der kan få ret store konsekvenser for europæiske virksomheder.

- Ofte er USA's sanktionsvåben brugt med et bevist røgslør, der skaber usikkerhed om, hvad man må og ikke må. Derfor er der mange virksomheder i Danmark, der vil fravælge at engagere sig i projektet.

Blandt de selskaber, der har solide ordrer til gasledningen, er Blue Water Shipping. Selskabet har dog ingen kommentarer, før USA har sat handling bag sine ord.

Danmark har en kernerolle i Nord Stream, da ledningen skal igennem dansk farvand og dermed godkendes af Danmark.

Danmark har holdt en beslutningen stangen ved eksempelvis senest at bede Nord Stream om en ansøgning til ny linjeføring.

Mens Rusland og Tyskland ønsker projektet, der vil lede mere gas fra Rusland til Tyskland, er en lang række østeuropæiske lande, Baltikum og ikke mindst USA imod.

De frygter, at det vil gøre det lettere for Rusland at presse dem på energiforsyningen, og USA ønsker ikke, at Europa bliver mere afhængig af russisk gas.

- Jeg føler mig overbevist om, at Nord Stream 2 bliver bygget, for man er allerede kommet ganske langt. Men det kan blive dyrere, og det kan trække yderligere ud, siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel.

- Russerne skal nok få den bygget, men amerikanske sanktioner vil sandsynligvis gøre projektet dyrere.

Han understreger, at projektet er vigtigt for Rusland og for Tyskland.

Samtidig siger han, at det giver mulighed for store returkommissioner - bestikkelse ved overbetaling af kontrakter. Det kan fastholde Ruslands interesse.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce